onsdag den 24. august 2016

en uge til efteråret

Skolerne er godt i gang, og OL er forbi, ingen tvivl om, at efteråret står for døren. Benveden sørger også for, at vi ikke skal være i tvivl. I grunden ser haven stadigvæk frisk ud, sikkert fordi vi hører til de egne af landet, hvor der jævnligt er kommet en regnbyge forbi.

Codonopsis tangshen storblomstrer for tiden, og det er morsomt at følge, hvor forskellige blomsterne falder ud.

2016 vejret ser ud til at bekomme anemonopsis familien vel. Her ses den hvide white swan.



Da jeg ville fotografere de første cyclamen i surbundsbedet, opdagede jeg, at den tidlige trillium chloropetalum allerede har sendt næste sæsons skud op over jorden. Jeg må vist hellere give den et lag topdressing.


Helt lav frøstjerne (kiusianum).

Alissar, Princess Of Phoenicia har ikke kun en nydelig blomst, men også en fin mørk bladrand.

Sidste år ved denne tid havde jeg en pæn samling af eucomis / ananasblomst. Men en enkelt tidlig omgang nattefrost gjorde det af med dem allesammen, så i år har jeg kun denne ene.
                               

Liljen Cyriaksburg blomstrer endnu - dens lange stilke er utrolig krogede og kan finde på at lægge sig henover jorden.

Der er vist mere jungle- end parkstemning over den - det har jeg det nu helt fint med.

På staudefronten er astersgyldenris/ solidaster en af dem, jeg virkelig sætter pris på for tiden.

Rudbeckia Henry Eilers er nem at skelne fra andre solhatte. 80cm høj beskrives den som, men er dobbelt så høj i år.

Twynings After Eight

16 kommentarer:

  1. Hej Marie

    Cyriaksburg kender jeg nærmest kun fra din blog her.
    Det ligner meget et Black Beauty baseret kryds - med henryis vane med at ligge vandret.
    Flot blomst og bladværk på Alissar, Princess Of Phoenicia, Her har den blomstret stort konstant siden engang der i maj. En meget livskraftig sag!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg får heller ikke andre resultater, når jeg googler cyriaksburg, og jeg tror, du har ret i din formodning om dens herkomst. Det er bestemt en god og køn rose.

      Slet
  2. Anemonopsis er yndig, og sikke fine blomster i eucomis. Jeg vil gerne have nogle cyclamen, både coum og hederifolium.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, når man zoomer ind på blomsterne på eucomis, viser de sig at være rigtig fine. Cyclamen har både de fine blomster og dekorative blade, så jeg forstår udmærket, at du godt kunne tænke dig at anskaffe dem.

      Slet
  3. Jeg blir like misunnelig hver gang jeg ser dine fine Anemonopsis ;)
    Nylig så kjøpte jeg frø av de som jeg har sådd. Men om jeg får det til å spire er en annen sak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidste år troede jeg, at jeg tog frø fra white swan; men der var ingen, der spirede, så jeg tvivler på, at de duede. Alligevel vil jeg nok prøve lykken igen i år.

      Slet
  4. Hej. Ja, jeg synes også haven ser frisk ud, her hos mig har det største blomsterflor nok været der, selvom der stadig er mange blomster derude. Jeg kan godt lide efteråret for jeg synes, det betyder lidt pynteop-tid i haven. Det gør det i hvert fald her hos mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke, på den her tid kan haven ellers tit se temmelig træt ud med masser af småvisne blade. Det med at pynte op gør jeg nu ikke meget i, selvom der er masser af egnet materiale til det om efteråret.

      Slet
  5. Benveden varsler efterår, den er altid tidligt på den. Det er nok kun os, der har været lidt utilfredse med vejret, planterne har for størstedelens vedkommende det supergodt og ser frodige ud. Jeg synes selvfølgelig stadig, det er tørt hos os, der har I været mere heldige. Astersgyldenris/ solidaster ser fin ud, jeg tør ikke have hverken asters eller gyldenris, men denne her er måske ikke så invasiv?
    Alissar, Princess Of Phoenicia er vældig fin, jeg har overvejet den, Jas har den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var en overgang, hvor blæsten fik det hele til at se ret så forpjusket ud, men det er heldigvis ikke slemt længere. Solidaster er ikke invasiv. Det var faktisk hos Jas, jeg købte Alissar.

      Slet
  6. Din sensommerhave ser frisk og frodig ud. Vores have er mere præget af efterårets komme. Jeg tror det skyldes, at vi har haft en del blæst.
    Din gyldenris-asters ser fin ud. Mon ikke også, den er god til afskæring.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, blæsten kan være hård ved planterne, det oplevede vi også en overgang. Jo, stauden passer fint i buketter.

      Slet
  7. Fortsatt mye fint i hagen din, ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg fra fruhaldshage

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Ingeborg.

      Slet
  8. Du har mange skønheder i din have :-)
    Benved er bare så skøn, når den står med så mange frøstande. Solidaster kendte jeg ikke, den ser fin ud. Det kunne da godt være, jeg skal have fat i sådan en til min have engang. Jeg holder jo meget af gule blomster, specielt her i efteråret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er mange forskellige ting, man kan glæde sig over i sensommerhaven. Der er rigtig knald på de fleste farver.

      Slet