endelig solskin

-
Det var egentlig kun en gruppe bispehuer, der skulle klippes ned; men inden jeg så mig om, var der gået over to timer med forskelligt havearbejde. Det er nok første gang i mit lange liv, at jeg har lavet havearbejde i februar.
Der blev også tid til at tage lidt billeder af forskellige forårstegn, først vintergækker under en gruppe kristtjørn. De bliver senere afløst af fyldte anemoner.


Dernæst en lille daphne sammen med en lille adiantum, venushår, i stenbedet.


En fyldt påskeklokke på nippet til at springe ud.


En gruppe fyldte vintergækker. Jeg kunne desværre ikke få kameraet til at fjerne det ekstra lys på billedet.

Efter min mening har de ikke de enkelte blomsters elegance; men set i nærbillede er de da yndige.


Da bispehuebladene kom væk, dukkede denne krokus op. Jeg kunne næsten høre humlebien brumme.


Kommentarer

  1. Høneballehaven23. februar 2012 kl. 15.12

    Skønt med så mange forårstegn. Jeg var især glad for din venushår, for sådan en har jeg også, men vidste ikke, hvad den hed. Så tak for oplysningen.

    SvarSlet
  2. Hanne i haven23. februar 2012 kl. 17.59

    Ja, er det ikke fantastisk at man kan gå og nusse derude hér i februar. Jeg har også været ude idag i flere timer, og stornydt det.
    Hvor er det nogle dejlige krokus du viser :-) Mine har stadig kun blade.

    SvarSlet
  3. Zep23. februar 2012 kl. 18.43

    Du skal nu ikke være så ked af det ekstra hvide lys ved Vintergækkerne der - jeg sad og blev helt forelsket i det alfeagtige udtryk, det giver!

    Tak for kigget på meget skønne billeder!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  4. Vivi25. februar 2012 kl. 20.25

    Det er så dejligt med de første forårsblomster :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min jubel over at se liv
Læs mere

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

-
Billede
Ok, så er det kolde, fugtige blæsevejr i det mindste godt for landmændene. Planterne trives nu også fint, men ville nok blomstre noget før med noget mere varme. Det gamle staudebed skal nok hen i juni, før det bliver indtaget af andre farver end grønt Mosbregnen, Polystichum setiferum, i udspring minder allermest om en mangearmet blæksprutte. Meconopsis horridula har stive, stikkende hår på bladene, men får smukke blå blomster. Den trives bedst i gruset jord. Hosta yellow polka dot bikini er smuk i udspring. Køn iris - desværre var jeg længe om at opdage, at den havde havepest filtret ind i rødderne. Nu er det ved at være tid for etageprimulaer. Den mørkerøde pulverulenta er en af mine yndlinge.                                                         Rehmannia elata, kinesisk fingerbøl, har overvintret i drivhuset og er allerede sprunget ud. Det lover godt.   Vores forskellige fodblad udvikler sig særdeles forskelligt. Delavayi og hexandrum er ganske små,
Læs mere

Med en uge til sommertid

-
Billede
- tog vi chancen i går og fjernede det beskyttende  bobleplastdrivhus fra drivhuset og flyttede samtidig de største krukkeplanter ud. Vi har sikret os, at der ligger nogle beskyttende plastiknet lige for hånden, hvis der meldes om nattefrost; for brune kameliablomster er ikke just en fryd for øjet.  Camellia Nuncio's Cameo havde rhod. sinogrande som nabo i drivhuset, og det naboskab har vi indtil videre holdt fast ved. Sinogrande er faktisk lidt besværlig; for den skal beskyttes mod frost, men tåler samtidig ikke ret meget berøring af de ellers så flotte blade. Der skal ingenting til, før de knækker eller får brune rande. Jury's Yellow er langt den største og tungeste camellia og er smækfyldt med knopper. Den har fået den gamle, grønne bænk som nabo. Det er en af vores yndlingssiddepladser. I drivhuset kan vi nu rigtig nyde synet af ferskenblomsterne, og heldigvis har vi oberveret op til flere insekter derinde, så forhåbentligt kan vi se frem til en god ferskenhøsten. Det kneb
Læs mere

Påskeblomster til påske

-
Billede
  Som flere bloggere for længst har påpeget, er det ikke altid tilfældet, at påskeliljer og påskeklokker blomstrer til påske; men i år gør de. Selvom de fylder meget i skovhaven, er det nok alligevel Fujikirsebærtræet,  vi nyder allermest. Jeg har læst mig til, at træets japanske tilnavn betyder "sommerfuglenes flugt", og det henviser sikkert ikke til sommerfugle i betragtning af årstiden,men snarere blomsternes elegante form og placering på grenene. Et enkelt problem har jeg med træet, nemlig at det bliver lidt for højt, måske en halv meter, så jeg går rundt om det og lurer på, om jeg kan fjerne de øverste skud uden at skamferet træet. Rådyrene vandrer rundt i haven om natten på jagt efter friske skud, og i nat gik det ud over en kobjælde/pulsatilla i spaltebedet. Jeg var ellers begyndt at glæde mig til synet af de lækre blomster. Heldigvis er der friskudsprungne blomster, som de enten har overset eller ikke kan lide smagen af . Camellia Hagoroma Bergenia Bressingham White L
Læs mere

Forventning og utålmodighed

-
Billede
Da jeg var barn, fulgte jeg æblernes udvikling med lækkersult og kunne ikke lade være med at trykke på de tidligt modne typer med tommelfingeren for at finde ud af, om de snart var kunne spises. Samme test har jeg brugt på pæonens knopper, og nu, hvor de føles bløde i stedet for hårde, kan det ikke vare længe, før de springer ud. Lidt derfra står denne sibiriske hundetand i et smalt stykke jord mellem piksten og en halvstor granitsten, som ligger til pynt og sikkert afgiver lidt varme til hundetanden. Trillium rivale er en  stabil plante i spaltebedet og bliver endda lidt større for hvert år, der går. Sådan stoler jeg ikke på, at de to små primulaer vil opføre sig. Farinosa har jeg prøvet at miste, og marginata Linda Pope nægter at formere sig, når den plantes ud. Derfor overvintrede de i drivhuset. Hvidblomme/ leucojum aestivum er tidligt på færde i år. Den beskrives som et løg, der typisk blomstrer i maj måned, altså en del senere end dens slægtning dorothealiljen, hvor der nu kun er
Læs mere