som Nana i /droemmehaven er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder. Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min jubel over at se liv
Ok, så er det kolde, fugtige blæsevejr i det mindste godt for landmændene. Planterne trives nu også fint, men ville nok blomstre noget før med noget mere varme. Det gamle staudebed skal nok hen i juni, før det bliver indtaget af andre farver end grønt Mosbregnen, Polystichum setiferum, i udspring minder allermest om en mangearmet blæksprutte. Meconopsis horridula har stive, stikkende hår på bladene, men får smukke blå blomster. Den trives bedst i gruset jord. Hosta yellow polka dot bikini er smuk i udspring. Køn iris - desværre var jeg længe om at opdage, at den havde havepest filtret ind i rødderne. Nu er det ved at være tid for etageprimulaer. Den mørkerøde pulverulenta er en af mine yndlinge. Rehmannia elata, kinesisk fingerbøl, har overvintret i drivhuset og er allerede sprunget ud. Det lover godt. Vores forskellige fodblad udvikler sig særdeles forskelligt. Delavayi og hexandrum er ganske små,
- tog vi chancen i går og fjernede det beskyttende bobleplastdrivhus fra drivhuset og flyttede samtidig de største krukkeplanter ud. Vi har sikret os, at der ligger nogle beskyttende plastiknet lige for hånden, hvis der meldes om nattefrost; for brune kameliablomster er ikke just en fryd for øjet. Camellia Nuncio's Cameo havde rhod. sinogrande som nabo i drivhuset, og det naboskab har vi indtil videre holdt fast ved. Sinogrande er faktisk lidt besværlig; for den skal beskyttes mod frost, men tåler samtidig ikke ret meget berøring af de ellers så flotte blade. Der skal ingenting til, før de knækker eller får brune rande. Jury's Yellow er langt den største og tungeste camellia og er smækfyldt med knopper. Den har fået den gamle, grønne bænk som nabo. Det er en af vores yndlingssiddepladser. I drivhuset kan vi nu rigtig nyde synet af ferskenblomsterne, og heldigvis har vi oberveret op til flere insekter derinde, så forhåbentligt kan vi se frem til en god ferskenhøsten. Det kneb
Som flere bloggere for længst har påpeget, er det ikke altid tilfældet, at påskeliljer og påskeklokker blomstrer til påske; men i år gør de. Selvom de fylder meget i skovhaven, er det nok alligevel Fujikirsebærtræet, vi nyder allermest. Jeg har læst mig til, at træets japanske tilnavn betyder "sommerfuglenes flugt", og det henviser sikkert ikke til sommerfugle i betragtning af årstiden,men snarere blomsternes elegante form og placering på grenene. Et enkelt problem har jeg med træet, nemlig at det bliver lidt for højt, måske en halv meter, så jeg går rundt om det og lurer på, om jeg kan fjerne de øverste skud uden at skamferet træet. Rådyrene vandrer rundt i haven om natten på jagt efter friske skud, og i nat gik det ud over en kobjælde/pulsatilla i spaltebedet. Jeg var ellers begyndt at glæde mig til synet af de lækre blomster. Heldigvis er der friskudsprungne blomster, som de enten har overset eller ikke kan lide smagen af . Camellia Hagoroma Bergenia Bressingham White L
Da jeg var barn, fulgte jeg æblernes udvikling med lækkersult og kunne ikke lade være med at trykke på de tidligt modne typer med tommelfingeren for at finde ud af, om de snart var kunne spises. Samme test har jeg brugt på pæonens knopper, og nu, hvor de føles bløde i stedet for hårde, kan det ikke vare længe, før de springer ud. Lidt derfra står denne sibiriske hundetand i et smalt stykke jord mellem piksten og en halvstor granitsten, som ligger til pynt og sikkert afgiver lidt varme til hundetanden. Trillium rivale er en stabil plante i spaltebedet og bliver endda lidt større for hvert år, der går. Sådan stoler jeg ikke på, at de to små primulaer vil opføre sig. Farinosa har jeg prøvet at miste, og marginata Linda Pope nægter at formere sig, når den plantes ud. Derfor overvintrede de i drivhuset. Hvidblomme/ leucojum aestivum er tidligt på færde i år. Den beskrives som et løg, der typisk blomstrer i maj måned, altså en del senere end dens slægtning dorothealiljen, hvor der nu kun er
Nej kattene holder gerne til ved foderbrætterne, kan jeg se rundt om på bloggene. Vi har også ofte besøg af en kat, men hundene jager den væk.
SvarSlet