aprilkulde

Den kulde, der forpester havelivet for tiden, indbyder  ikke til at så køkkenhaveting og blomster direkte i jorden. Ligeledes trækker det ud med at sparke de planter, der er forspiret indendørs, ud af den lune rede, og omplante krukker og få dem sat ud. Men trods kulden bliver planterne ved at udvikle sig og springe ud. Først nogle gule humørspredere.


Så nogle røde/blålilla 

I lørdags fik vi et rosenstativ  bakset på plads. Vi har en stor busk af Constance Spry, som vokser op ad et udgået blommetræ, og som vi på irriterende vis har været nødt til at binde fast til stammen så diskret som muligt.Det regner vi med at kunne undgå med dette nye lænkestativ, som består af 5 buede ben, der bærer en tyk jernlænke.


Herunder ses busken, som den så ud sidst i juni - i år skulle den jo gerne blive endnu smukkere.


Til sidst vores stjernemagnolia i aftenkulden.






Kommentarer

  1. Smart stativ til Constance, der kommer jo nogen gevaldige skud... jeg har de tidligere år været nødt til at klippe de længste skud af, mit hegn var
    ikke højt nok - og blæsten ville alligevel have knækket dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også oplevet, at blæsten tager for voldsomt fat i hende.

      Slet
  2. Oh, den Constance Spry er da vidunderlig, mon ikke det kommer til at klæde hende rigtigt godt når det nye stativ er på plads.

    Lækre gule sager i den første collage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi håber, det kommer til at fungere godt, De gule sager sender lige humøret en tand i vejret.

      Slet
  3. Det er da i hvert fald skønne billeder til at lune sig på, tak fordi du deler dem. Den øverst til højre i den gule, hvad er det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en fyldt påskelilje, som har det lidt specielle udseende.

      Slet
    2. Tak, nu ser jeg så bare at jeg kiggede på den forkerte tommeltot, for jeg mente øverst til venstre....vil du også fortælle mig det?

      Slet
    3. Hjertens gerne - det er en hundetand. Jeg er næsten sikker på, at den hedder erythronium white beauty. Den er da rigtig sød.

      Slet
    4. Tak. Endnu en til den med tålmodigheden.....

      Slet
  4. Hvor er både de gule og røde blomster smukke og sikke langt fremme.
    Jeg har plantet klatreroser idag op af de solide jernstativer vi har.Håber de må blive ligeså frodige som din og vil dække det grimme stativ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser fingre for, at vi får et bedre rosenår i 2013, end vi havde sidste år.

      Slet
  5. Sikke mange blomster du har trods kulden. Og så bliver det helt ned til 3 grader i nat igen :-/ Jeg har taget chancen og sat alle de forspirrede ud i drivhuset for nogle dage siden og de ser ud til at klare mosten - dog med et par tændte stearinlys. Men udenfor er vejret fortsat for koldt til sommerblomsterne. Vi må håbe på, at det snart er slut.

    Hvor er den stor og skøn din Constance - hun får det godt i et nyt stativ :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kulden vil åbenbart ikke rigtig slippe os. Synes du ikke, det kan være svært at regulere varmen i drivhuset, når solen står på, så de små planter ikke svides af?

      Slet
  6. Ja det trækker ud med den kulde. Jeg har dog flyttet det meste ud i drivhuset hvor balancegangen så er at der er knaldhamrende varmt om dagen.
    Det er nogle dejlige collager du har lavet:-)
    jeg kan se at jeg har noget at glæde mig til med Constance Spry - det er en smart og robust anordning I har lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der drivhuscirkus er jeg ikke så vild med at få gang i, men det kan jo blive nødvendigt. Vi håber anordningen kommer til at fungere godt.

      Slet
  7. Det udgåede træ er smukt, så der er også noget at kigge på om vinteren. Jeg håber, I får styr på Constance Spry nu.
    Det er træls med den kulde, lad os håbe, det snart bliver bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi skal i hvert fald et stykke hen i ugen, før kulden letter.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid