blodurt m.m.

Det er et værre bøvl at fotografere blodurt - de springer kun ud i solskin; men solskinsbilleder  bliver jo sjældent vellykkede. I år har vi imidlertid nærmest et tæppe af den fyldte, og det vil jeg naturligvis gerne vise her på bloggen.


Den enkeltblomstrende er mere uanselig, men alligevel fin - man forstår godt, at blodurt oprindeligt blev kategoriseret som en anemoneart.


I fredags anskaffede jeg en variant med tilnavnet "star". Herunder kan man se, hvorfor den har fået sit navn.
Sanguinaria canadensis 'Star'

Senere på året regner jeg med også at blive ejer af en rosa variant med tilnavnet "Amy".  Det er Kirsten og Lars Andersen, der har disse skønheder.

Sanguinaria canadensis 'Rosa'
http://alpines.dk/planter-galleri/gallery/plants/s/

I øvrigt fik jeg syn for sagn angående navnet blodurt i dag, da jeg kom til at kradse i et blad.


Ovenover blodurten er stjernemagnoliaen ved at springe ud.

Ved siden af blodurten står rhododendron dauricum, som er delvist løvfældende - derfor er den lidt åben at se til.

Rhododendron cilpilense er derimod stedsegrøn.

Blomsterne har røde prikker indvendig og et lyserødt skær på ydersiden..

Hvis man én gang har set dem, genkender man dem lynhurtigt - bladene på kæmpelilje, cardiocrinum. Denne plante er  4 år gammel, så den nærmer sig blomstringsalderen. Som man kan se, er sneglene også glade for bladene.



Kommentarer

  1. Det er nu rart at se din flotte klynge af dobbelte blodurt. Jeg købte den enkelte sidste år og jeg synes også at den er sød, men ikke så fin som den dobbelte (nu har jeg set at min er på vej op - synes ellers at jeg plantede 2)
    Jeg ved ikke hvorfor jeg har rodet mig ud i at have alpine planter for jeg tramper for meget i bedene til det.
    Det er et spændende link du har sat på:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de mennesker er virkelig inkarnerede alpinister, men har også mange spændende planter for os andre, hvis interesse er mere bred.

      Slet
  2. Så mange yndige blodurt! Jeg er ret vild med den dobbelte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er simpelthen smuk efter min smag - og så holder blomsten længe.

      Slet
  3. Hej Marie

    Dejligt at se blodurt hos andre, nu når mine egene ikke har vist sig endnu. Dine billeder er da fuldt ud OK.
    Mange er vilde med den fyldte kultivar men jeg foretrækker faktisk den enkle - simpel og elegant samtidigt!
    Tak for link - kendte dem faktisk ikke!

    Du må have en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Den enkle er, som du skriver, simpel og elegant. Desværre synes jeg ikke, at blomsten holder ret længe.

      Slet
  4. Jeg har svært ved at stå får charmen fra 'Star'. Tålmodighed, jeg 'hørte' dig godt....;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, tålmodighed, tålmodighed.

      Slet
  5. Hej Maria.Du er nr.2 idag der viser blodurt,Så den må jeg vist kikke lidt nærmere på.Og din dobbelte er da bare så smuk.
    Rigtig god aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt også en skøn forårsblomst.

      Slet
  6. Smukke blodurt og så har du så mange af dem.
    Mange siger, at vi er langt fremme på Samsø, men jeg har da ikke hverken blomstrende rhodoer eller magnolier endnu, så I er da også tidligt på den hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har den store fordel, at der er meget læ i haven. Mon ikke det godt kan gøre en forskel?

      Slet
  7. Hvor er det "forfærdeligt" at blogge :) Nu har du lige vist 2 varianter af blodurt, som jeg ikke kendte noget til. Og de ser begge spændende ud. Suk.

    Et fantastisk flot syn med tæppet af den fyldte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - i blogland er der mange fristelser.

      Slet
  8. Åh så skønne de er Marie........jeg er forelsket tilop over beggeøre i blodurt.....og drømmer om et hav som dit. Desværre er den helt galt med mine dobbelte....laver et indlæg senere i dag :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg spændt på at høre nærmere om.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid