Lyserøde Hepatica, hvor er de yndige. Jeg har været ude og vifte blade væk fra mine blå så de kunne komme frem i lyset. Dine snepryd er også fine, det er så dejligt at det hele begynder at røre på sig:)
Ej-ej-ej en lyserød Hepatica, hvor er den smuk. Jeg har den i blå og vidste slet ikke at den også findes i lyserød. Det er simpelthen så dejligt med foråret, der nu langt om længe er kommet i gang.
Der findes vildt mange forskellige, utroligt lækre hepatica, som jeg med vilje ikke ved ret meget om. Jeg er nemlig bange for ellers at blive offer for mit samlergen.
Så lekre! Virkelig en vakker og sart farge på Blåveisen din. Jeg har bare ville, blå blåveis, men de ligger forsatt trygt gjemt inni de dunete knoppene sine og venter på at snøen skal smelte vekk.
Hvordan kunne du dog glemme den kønne Hepatica? Jeg står hvert år på forårsmarkedet i Kiekeberg og savler over alle de smukke varianter - både blomster og løv. Nogle koster op mod 100 euro for en plante, det vil jeg nu alligevel ikke give.
som Nana i /droemmehaven er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder. Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min jubel over at se liv
Vi er jo ikke mange havebloggere efterhånden, så det kan godt mærkes, hvis en af os holder pause, men for mig var der ingen vej udenom. 3. februar havde jeg et grimt fald på min gåtur og brækkede begge arme, højre håndled i begge sider og venstre arm oppe under skulderen. Årsagen var, at snørebåndet på venstre støvle greb fat i en af hægterne på den højre, og så røg jeg til jorden med et brag. De første par uger var en voldsom udfordring ikke bare for mig, men også for Søren, som simpelthen måtte hjælpe mig med alt. Nu er det heldigvis begyndt at gå fremad, og gipsen om håndleddet kom af i mandags. Allerede efter 18 dage kom jeg i kløerne på en benhård fysioterapeut, som hele tiden lægger på med sværere og sværere øvelser. Jeg bander over hende, når den venstre arm efter øvelserne føles tung som bly, men må også erkende, at det er den eneste vej frem mod fuld førlighed, som jeg er blevet lovet. Vintergækker, erantis og blå anemoner var allerede sprunget ud, da jeg havde mit uheld, og
Sidst i januar kom jeg forbi en blomsterforretning i Skive og fik øje på en samling buske som den, jeg viser herover. Den slags buske havde jeg aldrig set før, og jeg kunne slet ikke gisne om, hvad det var for nogen. Det viste sig at være en småblomstret kamelia med navnet Beauty Blush, og nu, hvor de små blomster er begyndt at springe ud, er ligheden med de storblomstrede helt tydelig. Jeg aftalte med ejeren af blomsterbutikken, at vi skal snakkes ved senere på året og sammenligne vores erfaringer med den lille busk, som var et nyt bekendtskab for os begge to. Ellers pibler det op af jorden med forskellige forårsblomster. Lungeurt/pulmonaria Crocus tricolore crocus vernus vanguard Lærkespore/corydalis malkensis Pachyphragma macrophylla Påskeklokkerne blomstrer så godt som allesammen nu, og for at de ikke skal få indlægget til at fylde alt for meget, har jeg samlet dagens udvalg i to collager. Den gule med røde prikker kunne der ikke blive plads til i collagerne, og i mine øjne er d
Der er vist generel enighed om, at oktober i år har været usædvanligt flot, når det handler om løvet. Nu begynder de flotte farver dog så småt at forsvinde, og den næste store opgave bliver at få de visne blade anbragt der, hvor man synes de gør bedst gavn. Jeg venter lidt endnu, indtil de sidste blade er faldet af. Mit første billede er fra skovhaven, hvor flisgangene er helt skjult under de nedfaldne blade. De følgende billeder viser det lille arboret på gårdspladsen. Hovedaktørerne er ginkgo biloba og tulipantræet/liriodendron tulipifera. Det er ikke mindst de flotte bladformer, der, gør de to træer til noget specielt. Også fligetbladet tørstetræ/rhamnus frangula 'Asplenifolia' kan være med, når det handler om bladformer. Cryptomeria japonica rasen får man først rigtigt øje på, når de løvfældende træer har smidt bladene. Da den var ny, skulle den have en støttepind for ikke at dratte omkuld. I dag har den en betydeligt fastere rygrad. Den bliver flottere og flottere for h
- tog vi chancen i går og fjernede det beskyttende bobleplastdrivhus fra drivhuset og flyttede samtidig de største krukkeplanter ud. Vi har sikret os, at der ligger nogle beskyttende plastiknet lige for hånden, hvis der meldes om nattefrost; for brune kameliablomster er ikke just en fryd for øjet. Camellia Nuncio's Cameo havde rhod. sinogrande som nabo i drivhuset, og det naboskab har vi indtil videre holdt fast ved. Sinogrande er faktisk lidt besværlig; for den skal beskyttes mod frost, men tåler samtidig ikke ret meget berøring af de ellers så flotte blade. Der skal ingenting til, før de knækker eller får brune rande. Jury's Yellow er langt den største og tungeste camellia og er smækfyldt med knopper. Den har fået den gamle, grønne bænk som nabo. Det er en af vores yndlingssiddepladser. I drivhuset kan vi nu rigtig nyde synet af ferskenblomsterne, og heldigvis har vi oberveret op til flere insekter derinde, så forhåbentligt kan vi se frem til en god ferskenhøsten. Det kneb
Det er SÅ skønt med alle forårsblomsterne som springer ud i det forrygende dejlige forårsvejr :-)
SvarSletja, det er ubeskriveligt.
SletHvor er din Hepatica fin. jeg skal da vist ud og se om min er sprunget ud.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Det kunne da godt være, at din hepatica også reagerer på forårsvejret.
SletLyserøde Hepatica, hvor er de yndige. Jeg har været ude og vifte blade væk fra mine blå så de kunne komme frem i lyset.
SvarSletDine snepryd er også fine, det er så dejligt at det hele begynder at røre på sig:)
Man får bare de lækreste overraskelser, når man vifter bladene væk.
SletEj-ej-ej en lyserød Hepatica, hvor er den smuk. Jeg har den i blå og vidste slet ikke at den også findes i lyserød. Det er simpelthen så dejligt med foråret, der nu langt om længe er kommet i gang.
SvarSletDer findes vildt mange forskellige, utroligt lækre hepatica, som jeg med vilje ikke ved ret meget om. Jeg er nemlig bange for ellers at blive offer for mit samlergen.
SletDe er begge smukke, Hepaticaen har en smuk farve. Og hvor var det dejligt, at vi endelig fik lidt forår.
SvarSletJa, det var virkelig en forløsning.
SletIh, hvor er de lækre, især hepatica har en skøn farve :)
SvarSletJa, jeg håber, den holder rigtig længe.
SletSå lekre! Virkelig en vakker og sart farge på Blåveisen din. Jeg har bare ville, blå blåveis, men de ligger forsatt trygt gjemt inni de dunete knoppene sine og venter på at snøen skal smelte vekk.
SvarSletOg når de så springer ud, har de den skønneste blå farve.
SletHvordan kunne du dog glemme den kønne Hepatica? Jeg står hvert år på forårsmarkedet i Kiekeberg og savler over alle de smukke varianter - både blomster og løv. Nogle koster op mod 100 euro for en plante, det vil jeg nu alligevel ikke give.
SvarSletJa, de er virkelig et samlerobjekt. Men jeg har besluttet, at jeg holder virkelig lav profil - den lyserøde her fik jeg billigt på et plantemarked.
Slet