1. maj 2013

Jeg fejrede arbejdernes kampdag ved at bekæmpe kurvebregner, småhjerte og skovmærke i skovhaven. De synes nemlig, de har ret til at brede sig ud i vores flisgange; men det er jeg bare ikke enig i, så jeg fik rørt både arm- og mavemuskler godt og grundigt.

Flere bloggere går og venter på, at deres magnolia snart springer ud. Derfor kan jeg ikke lade være med at vise vores stjernemagnolia, som er fuldt udsprunget.


Bllodurten står stadigvæk i fuldt flor - utroligt så længe den blomstrer.

Den første bispehue er sprunget ud - kunne godt ligne en mininarcis på afstand.

I skovhaven er de fyldte anemoner også sprunget ud.

De enkelte er nu mindst lige så smukke.


Kommentarer

  1. Ja det er et rent festfyrværkeri du har i haven lige nu. Ja ja nogen har småhjerte som ukrudt og mine dør om vinteren. Den har nu nok fået lidt for meget kulde om fødderne. Men hvis de er så aggresive, kan det da godt være, jeg skal holde inde med dem! Så det var en god info.

    SvarSlet
    Svar
    1. Med de betingelser, de har her, da breder de sig i hvert fald for meget.

      Slet
  2. Jeg har også været i gang med at bekæmpe småhjerter. De muntrer sig mellem alle de "fine" planter og det er for meget af det gode.. Jeg har også en hvid med blåduggede blade. Den har stået i flere år uden at brede sig, men i år har pokker pludselig taget ved den.

    Bispehuen er ganske yndig. Faktisk kommer rigtig mange planter rigtig til deres ret, når vi fotograferer dem tæt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hvide småhjerte synes jeg nu stadigvæk er mere afdæmpet. Det kan bare være svært at tage nærbilleder. F.eks prøvede jeg at gå tæt på den rødblomstrede bispehue i dag, men det lykkedes simpelthen ikke.

      Slet
  3. Så koldt er det alligevel ikke på jeres kanter, nu er du foran med det hele :) Mine fyldte anemoner er heller ikke sprunget ud endnu, men blodurten blomstrer trods en tur med postdanmark :)
    Smukke billeder - jeg har også før troet at bispehuen var påskeliljer, da Bent havde taget et billede af den tæt på:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er desværre meget tæt på at have nattefrost i disse dage. Jeg bemærkede godt, at din blorurt så fuldstændig uskadt ud.

      Slet
  4. Hej Marie

    Flot flot Magnolie - det ser så imponerende ud når den blomstrer før løvet kommer!

    Hos mig er lugearbejdet mere skvalderkålen der myldrer ud af hækken;)

    Godt at se Bispehuen - tror jeg har en hvid der snart skal til.

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
  5. Det er bare så typisk for skvalderkålen, at den infiltrerer andre planter, så det er umuligt at få de sidste stumper med, medmindre man kaster sig ud i et større gravearbejde.

    SvarSlet
  6. mærkelig med de småhjerter.... tre af de fire jeg satte sidste år er døde - de måtte ellers godt brede sig blandt de rødblomstrende jordbæk - men sådan er det jo altid, planter har deres egen vilje :)

    SvarSlet
  7. Suk hvor jeres kæmpestore stjernemagnolie fin. Vi har et bette skravl, netop indkøbt. Også stjerne, men pink på ydersiden og hvid indeni. Siger den, for den er jo ikke sprunget ud endnu. Bispehuen er da superskøn, jeg tror jeg må på billedjagt, vores er da ret kedelige i den sammenligning. Nå men, jeg har fundet noget i min have, håber på du har tid til at kigge forbi min blog en af dagene ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg kigger fluks forbi din blog. Vores stjernemagnolia er jo også fra ca 1980, så det er en ældre dame.

      Slet
  8. Hej Marie.Hold da helt op.....sikke da et skønhed.Jeg har en Susan,som også står på spring,og jeg glæder mig hvert år til den blomstre.
    Og blodurt må jeg se om der er nogen der har på plantemarkedet i Lyngby på søndag.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, stjernemagnoliaen er havens primadonna, mens den blomstrer. De ældste blomstrer er desværre så småt ved at blive brune i kanterne. Måske er du heldig på søndag - her i Vestjylland er det på lørdag, der er plantemarked - i Struer.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid