tirsdag den 12. april 2016

småting fra en kold aprildag

Dagens store overraskelse var en lille plante, nemlig trillium rivale.


Selvom solen svigter, har de forskellige blodurt udviklet sig videre.  Den enkle blomstrer ekstremt hurtigt af.  Andre hævder, at det tværtimod er den fyldte, der gør det; men det er absolut ikke min erfaring.

Det er en stor fornøjelse at gense primulaer fra sidste år.

Ranzania japonica bliver omkring 60 cm høj med bladene øverst og blomsterne svævende midtvejs. Jeg forundres hvert år over, hvordan den skubber blomsterknopperne forrest op af jorden.

Heloniopsis orientalis vokser megalangsomt.

Fritillaria raddeana er stadigvæk frisk, mens den lave hundetand snart overlader scenen til de højere former.


Lærkespore corydalis solida krydser sig indbyrdes og danner dekorative farvevariationer i pastelnuancer.

Det sker af og til, at planter skifter navn. Jeffersonia dubia med blå blomster er blevet til plagiorhema dubium, mens jeffersonia diphylla har beholdt sit navn. Mystisk!!

18 kommentarer:

  1. Fin trillium lidt anderledes end dem jeg har. så vidt jeg kan se på billedet breder Heloniopsis orientalis sig, er det ikke rigtigt. Jeg synes nemlig, at jeg kan se, at der er flere på vej hos mig. Min fyldte blodurt er endnu ikke lukket op, jeg flyttede den sidste år, jeg er ikke sikker på, at det nye sted er en succes, der er meget vådt der.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg har forstået det sådan, at heloniopsis danner rosetter for enden af rhizomer, som den sender ud, sådan at den kommer til at består af en samling rosetter efterhånden. Blodurt må ikke tørre ud, men skal samtidig stå et veldrænet sted gerne med sol om foråret, så det kunne godt lyde, som om den har det for fugtigt.

      Slet
    2. Ja hos mig danner den rosetter. Blodurten må vist flyttes igen, den får for lidt sol og står for vådt, det er ret svært at finde rette plads her hos mig, men jeg prøver igen.

      Slet
    3. Ærgerligt at du må til at flytte den igen, men det er sikkert klogt. Vores står i kanten af et surbundsbed ud mod en pikstenssti.

      Slet
    4. Ja det er rigtig ærgerligt, jeg er bange for at flytte den et sted hen, hvor der bliver for tørt, man glemmer jo alt om den, når den visner ned efter blomstring.

      Slet
    5. Det er jo også først om sommeren, at den kan holde til at stå direkte tørt; men jeg kender godt det med at sætte spaden i en elsket plante, som man har glemt alt om.

      Slet
  2. Så flott trillium! Det er en spennende slekt, og jeg liker de veldig godt.
    Merkelig med navnebytte på Jeffersonia. Bare på den ene og ikke den andre av de...
    Tror de kommer til å hete Jeffersonia i mitt hode i lang tid... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske skulle vi begynde at kalde dem tvillingeblad, som man gør i USA.

      Slet
  3. Hej Maria

    Mon ikke det er en DNA analyse der har medført at man spalter dubia ud? De er jo i forvejen pænt geografisk adskilte.
    Sikken en fin Trillium og den ser ud til at være i flot vækst!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det gætter jeg også på, det plejer det jo at være. Men for det blotte øje er slægtskabet jo helt tydeligt.

      Slet
  4. Lutter lækkerier du viser.
    Sikke da noget bøvl med de plantenavne. Det nye navn lærer jeg med garanti ikke at huske, jeffersonia er mere mundret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, det er meget enklere at tale om den blå og den hvide jeffersonia.

      Slet
  5. Så mange lekre vårtegn du finner i hagen! Du ligger helt klart foran oss med blomstringen :-)) Flotte bilder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske er blomstringen en lille hestemule foran her i haven. Under alle omstændigheder er det herligt at finde nye blomster på den daglige tur rundt i haven.

      Slet
  6. Svar
    1. Tak, Kirstine, det er så herligt at dele sin plantekærlighed med andre.

      Slet
  7. ja.. de er virkelig flotte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Tim. Ja, småt kan også være smukt.

      Slet