hortofilia

En speciel sommer har det unægteligt været indtil videre, først langvarig tørke, som hos os blev afløst af en langvarig regnvejrsperiode, hvor regnmåleren har vist nogenlunde det samme for juli måned, som meterologerne har meldt om, nemlig ca 135mm. Roserne har gjort det godt, og Munstead Wood, som jeg starter med, har endnu ikke fået rust, som den plejer. Det er Sørens opgave at gøde roserne, og i år fik nogle af dem en skovlfuld kyllingemøg oven i den sædvanlige dosis, så jeg gætter på, at det er forklaringen på at rustangrebet lader vente på sig. At præcis det samme gælder Abraham Darby, gør den forklaring endnu mere sandsynlig. Princess Alexandra of Kent   Belle de Clermont  Sally Holmes  Concha d'or storblomstrer lige nu, og dens duft kan opleves i store områder af haven.  Leslie Woodriff har desværre ingen duft. Rhododendron prunifolium dufter heller ikke, så det er et eksemplar af vildarten, vi har, og ikke en hybrid. Forklaringen på dette mystiske udsagn kan læses i dette 

Guldbåndsliljen er ikke helt hårdfør her i landet. Derfor overvintrede den indenfor og endte som krukkeplante. Da den blev gravet op sidste sensommer, havde den sat en del sideløg, og jeg er spændt på, om den gør det samme i år, selvom den står i en krukke. Den anden lilje hedder Eyeliner, og når man zoomer ind, bliver det tydeligt, at navnet er velvalgt. Forhåbentligt siger det ikke noget om min personlighed,  at jeg har en forkærlighed for stikkende planter som f.eks. berberis, tidsler og mandstro.  Tidslerne er allerede blomstret af, mens mandstro er godt i gang med blomstringen.                        violetta                                                  big blue                                     planum/ russisk I en kommentar til et indlæg for en del år siden, hvor mandstro figurerede, blev jeg spurgt om, det ikke kunne være fuldstændigt  lige meget, om det var en russisk mandstro eller en alpemandstro, jeg viste et billede af. Det synes jeg slet ikke er ligegyldigt. For det

De sidste par uger har beskæring af rosenbuskene stået på min mentale opgaveliste, uden at der er sket noget som helst. Hvis det ikke skal ende med forrevne arme og tornefyldte hænder, skal man formummes i så meget tøj, at det til gengæld gør det besværligt at komme ind i buskene og få fat i grenene på de optimale punkter. Væksten følger jo saksen, så det kan ikke nytte noget at fjerne den yderste halve meter hele vejen rundt, nej, nogle af grene skal fjernes ved jorden eller lige over jorden, og så er det, man kommer i infight med tornene. I stedet har jeg taget nogle billeder, og jeg starter med Hot Chocolate, fordi dens blomster i mine øjne er nogle af de allerbedste roser til at ældes på en interessant måde. Nældeklokke/ campanula trachelium såede jeg for nogle år siden. Den findes vist nok forskellige steder i den danske natur, selvom jeg aldrig har set den. Nu har vi den også  flere steder rundt om i haven. Den på det første billede er kun 60 cm høj, fordi naboplanterne ikke till

Allerede i november 2012 lagde vores belle de boskop æbletræ sig om på siden efter en intens  regnvejrsperiode; men Søren formåede at rejse det op igen, og ved hjælp af et støtteben har det overlevet lige til i onsdags, hvor en lignende omgang regn gav det dødsstødet. Denne gang står det ikke til at redde, og det kan heller ikke undre, når man ser, hvor gennemhullet stammen er lige over jordoverfladen.  Træet har sat mange æbler an, som man kan se på kronen. De seneste år er de dog blevet mindre og mindre, så det er godt, vi fik plantet en afløser sidste år; for når man først har vænnet sig til at have belle de boskop æbler, er de svære at undvære. Noget helt andet: Salvie holder jeg meget af, altså ikke krydderurten, men stauderne, og især dem med intense, mørklilla farver; men de trives ikke i vores tunge lerjord. Derfor havde jeg en plante i en krukke for et par år siden, og lige siden har der været selvsåede salvier der, hvor krukken oprindeligt stod. Piksten og grus passer åbenbar