hortofilia

Den største overraskelse var nok, at regnmåleren viste 10mm. Det var mere, end vi havde forventet. Ude i haven var der en overraskende blomst i magnolia grandiflora. Masser af bælge i død mands finger/ decaisnea fargesii burde nok ikke være en overraskelse, men var det alligevel. Overraskende stor blomstring i Penny Lane - det er der vist andre, der også har oplevet. En mindre god overraskelse kom jeg ud for her på bloggen, idet min blogliste er pistforsvundet engang i løbet af  det sidste døgn. Det er jeg temmelig ked af, for jeg er ikke sikker på, at jeg selv kan rekonstruere alle de udenlandske blogadresser, som jeg plejer at abonnere på. For ca 6 uger siden skar jeg Nelly Moser ned til sokkeholderne, fordi den var blevet for rodet. Den er imponerende nok allerede over en meter høj og kan mønstre et par blomster. En anden klematis, der overrasker, er tangutica, som jeg købte billigt i højsommeren, og som så ud, som om den var døden nær under tørken...

Her på egnen har der været gjort meget ud af Jeppe Åkjærs 150 års fødselsdag i år. Hans digterhjem Jenle ligger 4km herfra i naturskønne omgivelser, hvor vi tit har gået tur i krattet og langs med fjorden. I sommerferien tog vi en tur derned, og børnebørnene var især vilde med den trolderute, der var lagt ud til glæde for børn og barnlige sjæle. Som teenager havde jeg flere år i træk et sommerferiejob som rundviser på Jenle og kender huset ud og ind. Dengang var det ejet af Jeppe Åkjærs datter, Nanna, så hvis man ikke lige kunne svare på  et spidsfindigt spørgsmål, var der en velinformeret kilde at gå til. I dag ejes stedet af et fond, som markedsfører stedet med stor ihærdighed. Det egentlige formål med vores tur var dog at besøge Kaj på Jenlevej og hilse på  hans køer. Dem har han nemlig mange af, og de vinder masser af præmier både på landsskue og dyrskue (nå nej, det hedder jo Farmshow). Der var også en helt nyfødt lille kalv. I går eftermi...

Der er en vis afslappethed og skødesløshed over septemberhaven, som jeg godt kan lide. Der er ingenting, der haster længere. Her er det ponyhalegræs/ nassella tenuissima ponytails sammen med høstkrokus. Visne blade bidrager også til stemningen.  Deres raslen er så hyggelig. Før eller siden bliver det jo nok alligevel nødvendigt ar feje dem sammen og fjerne dem. Colchicum album er nabo til sort slangeskæg og en alpeviol med sølvgrå blade og præsenterer lige 3 blomster på rad og række.Det er en køn og kontrastrig sammensætning og lidt af en udfordring for kameraet. Den enkle, hvide colchicum er mere ren i farven end den fyldte, som nærmest er isabellafarvet, Skæbnetræ/ clerodendrum bungei er affødt af et åben-have besøg og er overraskende lige begyndt at blomstre. For en overfladisk betragtning ligner tidselsommerfugl og nældens takvinge hinanden meget og ynder også at opholde sig på den samme gule dahlia. Dagpåfugleøje kan lige så godt lide asters. ...

I dag skal vi til 5 års fødselsdag, og jeg har stærkt på fornemmelsen, at lego kommer til at dominere gavebordet. Fødselaren må have været sød, for i dag har vi perfekt septembervejr, vindstille, behagelig temperatur og mild sol. September er også dahliatid, og mørkerøde dahlier bliver jeg aldrig træt af. Nogle af hortensierne lider under tørken; men de fleste står nu alligevel med flotte, mere eller mindre falmede blomsterstande. De gule blade begynder at dominere i hjertetræet Nedfaldsbladene kan være ganske dekorative som her, hvor de har lagt sig oven på  Abies Koreana ´Kohouts Icebreaker´ Frøstande og bær hører også september til. Hanesporetjørnens små æbler smager i grunden godt. actea pachypoda I år har vi virkelig glæde af cobaea pringlei, som ikke bare har produceret enorme bladmasser, men også blomstrer konstant. Vi har ikke kunnet følge med væksten, så en del ranker ligger henad jorden og får planten til at ligne en balkjole me...

Når de mørke blade begynder at lægge sig på stien i skovhaven, ved vi, at efteråret er over os. De kommer heroppefra. Himmelsk bambus/ nandina domestica obsessed bliver ildrød om efteråret. De nøgne jomfruer er også efterårsbebudere, men i en helt anderledes farveskala. Himlens syv sønner/heptacodium miconioides er et af de få træer, som blomstrer på denne årstid. Det får mig til at tænke på De tre Bukkebruse: det store træ i Lønbæk Planteskole, det mellemste på Samsø og det mindste her i haven:-} Wikipedia kalder den en mellemstor busk - de har sikkert ikke set Anne Maries træ. Kermesbær/ phytolacca får lov til at udfolde nogle få steder, så vi kan nyde de flotte bær. Clematis jouiniana praecox er også et efterårsfænomen. Den er bunddækkende, men klatrer bare opad, hvis jorden er optaget, og der er noget at gribe fat i. Her er den 2 meter oppe i Constance Spry. Noget, jeg bestemt godt kunne blive meget bedre til, er at give...