hortofilia

På en kølig regnvejrsdag passer det fint at sætte sig til computeren for at lave et indlæg. Inden jeg viser bjælkehytten, kommer der et billede af glaucidium i blomst, en af utallige forårsyndlinge. Heidihytten er nu næsten færdig; der mangler et vindue mod øst, og gulvet trænger til at blive gjort mere stabilt, mener bygherren. Og så kunne vi godt tænke os en form for totem oven over døren. Sørens målsætning var at lave så meget som muligt af materialer her fra matriklen. Alligevel blev det nødvendigt at købe tagpap, forskallingsbrædder, tagrender, kakaoskaller, kattegrus og sedumfrø. Det havde været enklere at købe sedummåtter, men det ville blive alt for dyrt og desuden stride imod gør-det-selv princippet. Døren, der er brugt, førte oprindeligt ind til spisekammeret i min bedstemors aftægtslejlighed her på gården. Typisk for Søren havde han gemt den for det tilfælde, at der skulle blive brug for den, og det blev der jo så. Til evt. interesserede kan jeg fortæ

 - har været en travl uge i haven, så travl, at bloggen har måttet passe sig selv, og kommentarer på andres indlæg har jeg heller ikke fået lagt ret mange af. Oven i det gjorde tordenvejret tirsdag nat det af med vores induktionskomfur, som viste sig at måtte udskiftes, selv om det ikke var specieltt gammelt. Nu småregner det og indbyder ikke til mere haveaktivitet i dag. Det første billede viser stjernemagnoliaen fredag aften. Den blomstrende rhododendron er roxieanum var. oreonastes, og lidt længere væk står løvfældende schlippenbachii, som også er startet på sin blomstring. Paraplyblad/ diphylleia cymosa har ikke fået sit danske navn uden grund; men blomsten er nu også fin, når man kigger nærmere efter. Hvide vibeæg kan variere en del, alt efter hvor meget de mørke har "smittet" dem. Selv på den rent hvide kan man skimte det ternede mønster på blomsten. Storkonvallen polygonatum x Betberg er en af de forårsplanter, jeg holder meg

Det begreb findes vist ikke; men det, jeg forsøger at beskrive, er oplevelsen af, at alt muligt smukt og lækkert vælter frem i disse dage i overvældende mængder. Med andre ord det stik modsatte af en kold tyrker. Gad vidst i øvrigt hvor længe sådan et politisk ukorrekt udtryk får lov at eksistere. Jeg har lige lært, at udtrykket er en fordanskning af det engelske udtryk cold turkey (kalkun), som ingen vist kan tage anstødeligt. dicentra cucullaria Fuji kirsebærbusken er et af mine vellykkede impulskøb. Planten er smuk året rundt med sine zigzaggrene, yndige hvide klokker med rød stilk og farverige efterårsløv, og så er den yderst robust. Kort sagt, den burde stå i alle haver, og AnneMarie i  Lønbæk  bemærkede jeg har en hel række nuttede, små planter til salg. Paeonia veitchii woodwardii er måske sprunget helt ud til  aften, hvis solen ellers bliver hængende. Pulsatilla er en af de mest fotogene planter, der findes, og vises heldigvis på mange blogge

Her kommer nogle billeder fra en utroligt dejlig dag i haven. Jeg starter med nogle bittesmå blomster. Isopyrum nipponicum lurepassede i 2017, så meget desto større er gensynsglæden. Blomsten er kun 1/2 cm² stor.    En enkelt blomst kan det blive til i år i shortia, som trives bedst i en tørveklyne. Trillium rivale Dens canis hundetænderne er ved at have afblomstret - her ses arten og "snowflake".  Trillium chloropetalum Sanguinaria/ blodurt -  star, den fyldte og den enkelte. Persicaria tenuicaulis er en krybende pileurt, der viser den ruskindslignende bagside af bladene i modlys. Daphne laureola Philippii er en gulblomstrende, stedsegrøn slægtning af peberbusken og har en lavere og mindre stiv vækstform. Clematis pixie er der ikke plads til i drivhuset længere. Man skal huske at kigge op engang imellem.