hortofilia

vil jeg gerne ønske alle jer, der besøger hortofilia, og ikke mindst jer, der tager sig tid til at lægge en kommentar. Jeg glæder mig allerede til at udveksle have- og plantererfaringer og -oplevelser i 2014. Jeg fejrer nytåret med at registrere, hvad der er af blomster i haven. Det kan være sjovt at have til sammenligning til næste år.

Sådan opleves den oven på en begivenhedsrig fredag, hvor vi assisterede, da Annemette og familien flyttede til Viborg. Det første billede i dag er tænkt som en reklame for blomstrende vedbend, som jeg holder meget af i haven og finder utrolig anvendelig i diverse dekorationer og lignende. Blæsten har rusket lidt i hjertet. Japanske lygter er vel en temmelig kedelig plante bortset fra lygterne, som også er dekorative i forfald.                                    Samme filigraneffekt har frøstandene på staudelavatera.    Eva på fem synes frøstandene i elefantgræs er smukke, og det har hun da i grunden ret i. Potentilla nuuk er startet på forårsblomstringen.  Glaucidium har som mange andre stauder stukket de første knopper over jorden. Jeg vil lige vise, hvad der er i vente til maj.   Omme i min rodeafdeling  i læ bag kvashegnet står små planter af meconopsis, primula, aconitum og koblælde og venter på forået under et lag vissent løv. Foran kva

 er vejret på denne andenjuledag. Eva og jeg var alligevel ude for at afprøve en af mine julegaver, en håndrive til at fjerne blade i stenbedene. Mobilen tager grynede billeder i denne slags vejr.   Når man køber skimmia som krukkeplante før jul, har de som regel røde knopper, men jeg holder meget af denne variant, hvor knopperne er grønlige. Den hvide peberbusk er så nuttet, nu hvor den står med spredt blomstring, som om den var pyntet med snefnug eller stjerner.  Julerosen lever op til sit navn, men må have haft besøg af drillenissen, for den vender de fleste blomster mod nord væk fra køkkenvinduet.

 - i hvert fald hvis man foretrækker at vise aktuelle billeder fra haven og ikke er stået på julevognen; men i torsdags tog jeg en times tid med udendørs sysler, da solen var fremme for en kort bemærkning, og fik også taget nogle få billeder. Papirbarklønnens stamme var næsten glødende. Roserne var der endnu, men farverne blegner mere og mere, og knopperne når sikkert ikke at springe ud. Boiken æbletræet oplever jeg som havens julepynt. I det lille spaltebed er en ramonda og en jankea plantet på nordsiden af en tufsten og skal vokse lodret for ikke at rådne. Indtil videre trives de godt. For en sikkerheds skyld vil jeg beskytte dem mod vinterfugten. Berberis kobold får gule blomster, mørkegrønt løv og skinnende røde bær. Mahonia bealii går for at være frostsart; men det er nu ikke vores oplevelse - faktisk ser den betydeligt friskere ud om vinteren end almindelig mahogni. Med gule blomster og lidt rim på bladene er den ligefrem smuk. I dag lørdag ko

Sidste år i december var haven dækket af sne, som havde lagt sig som små puder på planterne, hvilket er sjovt at tænke på i dag, hvor solen sender sine spæde stråler ned mod en grøn have. I dag hænger der derimod vanddråber under glasbærrene. Stadigvæk er der nogle få blomster derude - ensianen står dog i drivhuset. Skovhaven har lukket helt ned; men den japanske star med den hvide stribe lyser op, og skovfrytlen giver stedsegrønt bunddække rundt omkring. Sesleria caerulea, blåaks, er meget mindre af statur, men har et særdeles raffinret farvespil p.t.   Heuchera autumn leaves og heucherella tapestry lukrerer på, at frosten næsten ikke har  besøgt os endnu. Det næste grimme billede skal vise, at de første skud fra paeonia veitchii allerede er over jorden, og cyclamen coum kan ligefrem fremvise  blomsterknopper, hvis man fjerner det visne løv, som  beskytter den.                             Mit sandbed har indtil videre været en stor succ

Jeg glæder mig til jul ... da ved jeg lyset kommer (lettere omskrivning af Peters Jul). I går og i dag må have været det rene gift for mennesker med en tendens til vinterdepression. Sørens humør fejlede dog ikke noget i går, da han fik denne tegning af 2-årige Thomas i fødselsdagsgave . Det er Thomases far, der er den dygtige kunstner - han laver i øvrigt tegninger/billeder på bestilling. Hustruens snusfornuftige gave vakte ikke helt samme jubel. Det er blevet lidt af en sport for mig at jagte blomster i haven på dette fremskredne tidspunkt af haveåret, og jeg vil næsten sige, at jo mere forpjuskede de ser ud, jo mere nyder jeg synet af dem. Mon ikke jeg personificerer dem og forestiller mig, at de kæmper en brav kamp mod kulde og mørke? Heuchera caramel er uden sammenligning den plante, som lyser allermest op i haven. Men også de spredte, gule blade på denne lille kristtjørn kan ses på lang afstand. Stewartia står næsten som en skulptur med alle sine kant

Stormen hærgede ikke voldsomt her på matriklen. Det værste resultat er næsten disse tilsandede ruder. Jeg synes i modsætning til Søren, de ser sjove ud, så I kan sikkert gætte, hvem der normalt svinger skraberen. Og så er trompetkronen begyndt at efterligne det skæve tårn i Pisa. Den vil jeg nu ikke komme til at savne undtagen som klatrestativ for den store alpeklematis. Det kunne ligne et resultat af stormens hærgen; men æblerne har nu ligget der længe. Hvis man lytter godt efter, kan man høre, at de hvisker: Kom nu, silkehaler, her er lækker mad. I skovhaven fangede bregnen og lunaria redivivas frøstande de blege solstråler.  Den lille berberis admiration har næsten indbygget solskin. Roserne kan stadigvæk vise lidt farve, selvom nogle af dem ser anderledes ud, end de plejer. Claire Austin er blevet pink i stedet for cremehvid og Händel sartgul i stedet for hvid. Vinterlyngen er ved at springe ud og geranium rose clair ved at gå i vinterhi.