hortofilia

I dag har jeg lagt nakken tilbage for at finde motiver til mit indlæg, og det slår mig, at planterne med al tydelighed viser, at vi efterhånden har boet på Lynghøjgård i rigtigt mange år. Vi flyttede ind i 1977, og stewartia, som jeg starter med, er et af de første, sjældnere træer, vi investerede i, formentlig i midtfirserne.  Den mørkbladede hyld er det første hyldetræ til at springe ud i år. Blomsterkornellerrne Satomi og China Girl har udviklet sig til nogle store buske/træer. Brogetbladet etagekornel blomstrer også, men udtrykket er helt anderledes.  The President Feuerwehr Azaleodendron Gowenianum, Madame Masson, Irene KOster, navnløs I køkkenhaven er virkelig gang i pangfarverne: Gulbladet uægte jasmin, mørkerød weigela og kobberrose. Rosa arvensis splendens faldt vi for til et åben have arrangement, og på ikke særligt mange år, har vores plante dækket hele ladegavlen mod øst. Blomstringen starter allerhøjst oppe under taget. Hvilken grokraft! Jeg slutter med en noget m...

Sydney lovpriser det nye løv i sit seneste indlæg. Det vil jeg gerne slutte mig til, og et af de flotteste træer lige nu, når det handler om det nye løv, er maackia amurensis. Egentlig skulle jeg have taget billedet for nogle dage siden, inden bladene helt havde foldet sig ud, for da var sølvfarven endnu mere udpræget På bileedet herover er det pilebladet pære og rødbladet hassel i forgrunden, hvis løv er lækkert og delikat; men det er egentlig den diskrete busk i baggrunden, der fik mig til at tage billedet. Det er nemlig klokkebusken med de gule blomster, weigela middendorffiana. Det sidste eksempel på nyt, lækkert løv er en gul dværghosta med en ganske tynd, grøn kant.  Om den grønne kant forsvinder efterhånden, må jeg tilstå, at jeg ikke kan huske. Hosta Cracker Crumbs I andres haver er det ved at være tulipantid, har jeg på fornemmelsen. Det bliver det ikke her på grund af vores tunge lerjord; men jeg investerede da i enkelte poser med løg sidst på sæsonen, da Lidl solgte...

 Hvis du læser med både på Hortofilia og Høneballen på Samsø , har du muligvis bemærket, at Søren og jeg i tirsdags var på havebesøg  i Dorte Seerups spændende skov- og rhododendronhave og derefter fik besøg her i haven af Dorte og Rikke og Fru Høneballe.  Lisbeth er en mester til at få den slags stablet på benene, og som altid, når havefolk mødes, havde vi en hyggelig og afvekslende dag. Herhjemme midt under vores rundtur blev Søren og jeg totalt overrasket over at få øje på, at duetræet stod i fuldt flor. Som Lisbeth skriver, er træet vanskeligt at fotografere, sikkert fordi bladene er så lyse, at de næsten går i et med 'duerne'. Bagved står viburnum plicatus mariesii, og i modsat retning går man gennem en klematisbue. Hvis man kigger efter, vil man kunne se, at der bor to forskellige clematis Montana på buen. Den lyserøde Rubens forsvandt et år, så jeg plantede Tetrarose, der er mere pink, ved buen som afløser. Så dukkede Rubens op igen efter 2-3 år, og nu trives de i ...

I disse coronatider er intet, som det plejer; men dengang jeg underviste gymnasieelever, handlede maj måned år efter år om at kombinere eksamensforberedelser med fester og solbadning.  Solbadning er jo desværre helt udelukket med det majvejr, vi bliver budt i år, og vilkårene for fester og eksamen er set udefra også ret så vanskelige at overskue. Derimod trives sneglene gevaldigt i det fugtige vejr. I de seneste 8 dage har Søren plukket omkring 50 snegle med hus fra vores tamariskbusk, og på min gåtur i går talte jeg 41 dræbersnegle langs med landevejen på kun små 400 meter. Det lover ikke godt! I haven forløber maj derimod, som den plejer, dog måske med lidt forsinkelse. Den lille, spinkle  amurmaackia står som sædvanligt med sit smukke, sølvgrå majløv. Endnu er den nok for ung til at kunne blomstre i højsommeren.  De sædvanlige stauder blomstrer ganske nydeligt, og i spaltebedet er der min sandten allerede en blomst i denne lillebitte daphne (Arnold cihlarz), selvom den...