hortofilia

Selvom det var koldt, ofrede:-} jeg mig for sagen, nemlig at bidrage til at holde liv i bloguniverset. Faktisk har jeg også et par ting på hjerte i dag, så offeret var til at overskue. Det kunne minsandten lade sig gøre at finde enkelte blomster rundt omkring, som jeg ikke har vist før her i efteråret. Dog er asters Jindai med igen, fordi den stadigvæk står flot både med blomster og knopper. Lobelia x gerardii får lov til at gå solo, fordi jeg godt vil reklamere lidt for, hvor taknemlig den er at så fra frø . Måske burde jeg vente til foråret, så jeg til den tid kan vurdere, hvordan den har klaret vinteren; men nu var der lige et par fotogene blomsterkviste. I går hjalp vi hinanden med at sætte det indre drivhus af bobleplast op. Der meldes jo om frost de næste nætter. I år er det ikke helt så propfyldt, som det plejer at være. Det er rart at kunne nå ind til de inderste planter med vand uden at frygte, at man knækker en gren eller vælter en krukke. Camellia Jury's

- er det blevet, og jeg sender (på bedste royale vis) en medfølende tanke til det arbejdende folk, som ikke har en chance for at se solen eller bare dagslys i arbejdsugens løb.  Kulden har jeg det ok med; men manglen på lys bliver i længden noget af en belastning. I haven er det efterhånden småtterier, der kan findes i jagten på nye blomster. Den blå kløver/ parochetus communis overvintrer jeg nogle store planter af frostfrit, men tager også chancen med denne her. Den har overtaget pladsen fra en fruesko, som jeg ikke havde held med, selvom jeg forbedrede jorden efter alle kunstens regler og bildte mig ind, at jeg havde fundet det allerbedste plantested. Kløveren har jeg meget mere tiltro til. Burgundy Ice står nordvendt og har startet en meget sen blomstring. I betragtning af det sene tidspunkt er blomsten ganske nydelig, og knopper er der masser af. I drivhuset blomstrer de små narcisser og sender med mellemrum blomsterknopper op. De kunne godt klare sig udenfor i

Men rillerne med visne blade gav mig alligevel denne lidt uheldige association. Her er det heldigvis plæneklipperen og ikke en næse, der suger stoffet op.  De tre riller blev til en enkelt trillebørfuld, som omgående blev fordelt i et par bede.    Alt i alt fik jeg samlet 4 trillebørfulde, og for en gangs skyld var det Søren, der havde loppetjansen, idet han kørte plæneklipperen, mens jeg rev bladene sammen både før og efter findelingen og også fordelte dem i bedene.   Det blev til mange skridt, langt over de anbefalede 10000, hvilket mit nye legetøj, en skridttæller, kan bevidne. I går eftermiddag brugte barnebarnet Eva de forhåndenværende søm til at kreere et lille natursceneri i et glasfad, mens jeg pyntede den sædvanlige hjerteform med to enebærgrene og nogle mariebær. Jeg plejer ikke at tage billeder af morgen- eller aftenhimlen; men søndag ved femtiden blev jeg lokket udenfor af nogle mystiske streger på himlen. Ved første øjekast så det ud, som om de

Solen kommer tilsyneladende ikke til at trænge igennem disen i dag, så vi må indstille os på endnu en dag med stille gråvejr.  Salvien Wendy's Wish har blomstret uafbrudt, siden den blev plantet sidst i juni. Ærgerligt nok kan den ikke tåle frost. En enkelt stedmoderplante blomstrer midt i alt det visne. Dværgkejserbusk (viburnum december dwarf  eller fioretta) har en del blomster allerede. Euphorbia ascot rainbow købte jeg sidst på sæsonen sidste år og var bekymret for, om den ville overleve. Det gjorde den heldigvis, og faktisk har den været køn hele året. Da de afblomstrede stilke begyndte at visne, blev de klippet af, og planten stod tilbage med friske nye skud, og nu er der nye blomsterknopper på vej. I juni-juli, mens den blomstrede, var der noget mere løssluppent over den, lidt ligesom om den havde løsnet sit opsatte hår.  Mens vortemælken forlængst er afblomstret, står rølliken achillea Credo med både knopper og blomster i forskellige sta

Selvom vi er inde i en stille periode, hvor udviklingen ligesom er gået i stå, så kan der alligevel godt være ting, som haster. F.eks. skal man ikke vente til sidst på eftermiddagen med at tage billeder; for så er lyset forsvundet, og ligeledes skal man ikke udsætte at tage billeder af efterårsløv, for så kan man sagtens komme ud for, at det ligger på jorden, når man vender tilbage. Cornus kousa Satomi tog jeg heldigvis et billede af i søndags, for i dag er der ikke mange blade tilbage. Vi har to ambratræer/ liquidambar styraciflua. Den lille med det gule løv anskaffede vi for to år siden, fordi den opstammede med det grønne løv (med tilnavnet Gumball) ikke viser tegn på at ville udvikle de eftertragtede høstfarver. I foråret fulgte vi et råd, jeg havde set på nettet, og gav begge planter en håndfuld svovlsur ammoniak i jorden. Om det har virket på den lille, tør jeg ikke sige; men tyggegummitræet har vist bestemt sig til at forblive grønt, basta! For at undgå, at indlægge