hortofilia

- er det jo på papiret, men også så koldt, at jeg ikke tror, jeg får varmen igen efter at have været ude og tage billeder. I dag har jeg valgt at spare på ordene.  

Frit. raddeana er nu en god opfindelse med kontrasten mellem de sarte blomster og de mørke  stængler og blade. Det er et spørgsmål om dage, før den fyldte blodurt springer ud. Det bliver fedt! Også fedt den måde  det store blad bliver brugt som gaveindpakning på. Lupin er ikke min yndlingsblomst, selvom der findes mange smukke varianter, for jeg har et problem med de huller, der opstår i bedet, når de er afblomstrede. Versicolor herunder, som jeg såede forrige år, er en halvbuskagtig stenbedsplante, som vil komme til at hænge ud over kanten af det hævede bed, den er plantet i. Den hvide peberbusk har haft en temmelig sporadisk blomstring i år, hvorimod den lyserøde har givet den fuld skrue.                I drivhuset står en stedsegrøn slægtning og venter på at blive plantet ud. Den har gule;-) blomster. Blåaks og lærkespore Cilpinense bliver smukkere og smukkere, jo mere den springer ud.

- så jeg var ude og øve mig i at skrue på mit nye kamera. Det er da et værre bøvl at vænne sig til at bruge nyt grej; men jeg er i det mindste rimeligt godt tilfreds med det første billede af paeonia cambessedesii i sin krukke. Filippa æbletræet stod også model, først tæt på og så på afstand sammen med nogen af vennerne Cyclamen coum Skovhaven I drivhuset i dag, hvor det støvregner, fandt jeg en ferskengren og den gule kamelia.

Brrrr. En af de koldeste dage i lang tid, oven i købet med en interessant snert af kyllingemøj i luften. Alligevel er jeg glad for, at jeg gik en runde. Den første trilliumblomst er (næsten) sprunget ud. Paeonia Delavayi er også allerede godt i gang med sit årlige show. "Bare der kommer blomster i år," tænkte jeg, da jeg fik øje på denne lille pudderkvast af en trådpæon, og det ser det jo ud til, at der gør.  Løvet herunder stammer fra vild kørvel, mørkbladet kvan, lundgylden og en mørkbladet storkenæb. Et par påskeklokker - jeg gemmer mange af frøplanterne fra den mørke, fordi de oftes bliver næsten lige så mørke som moderplanten. Primula som rosinen i pølseenden.

Det var koldt at tage billeder i dag, men jeg havde bestemt at jeg skulle gøre alvor af at registrere nogle af de grupper af påskeklokker, vi har rundt omkring. Det overskyede vejr tog desværre lidt af glansen. Den første, jeg viser, er temmelig nyudsprunget, mens den næste snart har blomstret i 2 måneder. I den forreste del af skovhaven står der rigtig mange. Dejligt at de med alderen begynder at vende blomsten lidt opad.   . Næste gruppe er fra gunnerabedet. Et nærbillede af en af dem uden og med modlys. Helleborus x ericsmithii pink frost har jeg vist i knop - nu er den sprunget ud. To, som ligner hinanden - den første har blomstret længe , og den sidste er nyudsprunget og nærmest grøn i bundfarven. Betty Ranicars første blomst   Lidt andet til sidst: en primula med det passende navn midnight og den første blomst i rhododendron cilpinense.