hortofilia

I går morges, da jeg lige havde skænket min anden kop morgenkaffe, blev mit blik fanget af kinesertræet / koelreutia paniculata, som blev oplyst af de sparsomme solstråler. Det var i den gyldne time, så effekten var enorm. Senere småregnede det, og lyset derude blev slukket, og det kunne ses på kinesertræet. På gårdspladsen står et opstammet oliventræ med sølvgråt bunddække,med andre ord en slående kontrast til kinesertræet; det var nærmest, som om temperaturen dalede flere grader, da jeg kiggede den vej.     Det er altid en afvejning, hvor meget der skal ryddes op om efteråret, og hvor meget man skal lade stå. I bedet herunder har vi  rokeret rundt med nogle stauder og småbuske, fjernet en høj busk og klippet Louise Odier på stakittet helt ned, og pludselig er det igen  euphorbia wulfenii (middelhavsvortemælk), der hersker over bedet. Det vil nu sige, at det kun er fra én vinkel, at vortemælken dominerer. Set fra en anden vinkel  bliver den til en baggrundsplante. Tilbage til efterårs

  Første dag med normaltid - og vejret er fugtigt, gråt og blæsende. Mørket æder sig ubønhørligt ind på det sparsomme dagslys; men det vil det jo desværre gøre, uanset hvordan vi mennesker indretter os tidsmæssigt. På sådan en trist dag bliver man ligefrem taknemlig over at se en perfekt lille blomsterbuket i Graham Thomas. I ugen, der er gået, har vi båret alle agapanthus ind i udhuset lige med undtagelse af Jack´s Blue, som stadigvæk blomstrer. Det gør den næsten året rundt, også om vinteren i stalden, selvom den næsten ingen lys får; men i år har jeg bestemt, at den skal have en pause, så jeg klipper blomster og knopper af på et tidspunkt.                                         Mens vi rumsterede med krukkerne med agapanthus, fik vi øje på nogle orange dimser, som umiddelbart lignede appelsinskræl, som en eller anden havde smidt på pikstenene. Det viste sig at være en svamp, som hedder almindelig orangebæger.  Vores store glasbærbusk / callicarpa har jeg vist et billede af tidliger

  Et par morgener i den forløbne uge har der været rim i græsset på udsatte steder, og derfor er jeg begyndt at overveje at flytte de mest frostsarte planter ind i sikkerhed. Det gælder bestemt to store planter af opstammet husløg /aeonium arboreum schwartzkopf, som har stået ude under åben himmel. De nåede nu kun ind under udhænget, idet det ser ud til, at nattefrosten er afblæst indtil videre. Jeg holder også øje med buddhablomsten roscoea Red Ghurka. Den står i øjenhøjde på regnvandstønden, så vi kan ikke undgå at lægge mærke til, hvor gul den er blevet. Det er en stærk kontrast til de mørkerøde stilke. Salvia black and blue fandt jeg lidt sent på at fjerne de visne blomsterstande på, og den reagerede lynhurtigt med en genblomstring. Camellia Hagoromo var en af to kamelier, som jeg med en vis bæven klippede tilbage efter blomstringen, noget, jeg bestemt ikke har fortrudt. Dens løv er utroligt smukt og skinnende, og knopper er der en del af. I går "fejrede" vi afslutningen

Ferie er for de fleste synonymt med afslapning og et tiltrængt afbræk fra hverdagen. Afslapning har der nu ikke været tale om for os i denne efterårsferie med børnebørn på besøg i flere dage, men derimod masser af travlhed - på den gode måde forstås. Afbræk fra hverdagen har der bestemt været, og det gælder ikke mindst bloggen, hvor jeg ikke har nået at lægge kommentarer rundt omkring, som jeg plejer. På dagens runde observerede jeg, at blomstringen kan inddeles i to grupper, hvor den ene består af planter, som helt forventeligt blomstrer i oktober. Det gælder høstanemonerne i collagen, hvor Pretty Lady Julia med halvfyldte, rosa blomster og lav vækst er forholdsvis ny i haven. Rudbeckia Henry Eilers er en gul solhat, som har en speciel udtråling med de sammenrullede kronblade. Den passer fint i sensommerbedet sammen med den tungere hjortetrøst og de lette græsser. Buskrosen Ghislaine de Feligonde plejer at remontere, og i år er ingen undtagelse. Den burde have en fortjenstmedalje for

Dagens indlæg starter med en iøjnefaldende plante, nemlig glasbær/ callicarpa, som i USA og England helt forståeligt kaldes skønhedsbær. Dens overhængende vækst kræver virkelig meget plads. Red Eden er en af de roser, som stadigvæk blomstrer godt. De fyldte, kuglerunde blomster kan ellers godt være ømfindtlige over for regnvejr. Denne tigerlilje/ alstroemeria overvintrer i sin potte og plejer at starte blomstringen allerede i maj. I år er det først i løbet af august, at blomstringen rigtig har taget fat. Persicaria Painter's Palette er begyndt at blomstre med de lange, tynde røde aks, og så går der ikke lang tid, før hele planten klasker sammen. Høststenbræk findes sådan set i flere forskellige versioner, men er alligevel ikke særligt udbredt. De er ellers allesammen nydelige bladplanter. I et tidligere nummer af Haven blev der reklameret for liriope/ druelilje. Vi har den flere steder, og det er bestemt en nem plante, som oven i købet tåler tør skygge, når først den har fået fat.