meconopsis m.m.
Her i haven er meconopsis en vigtig forårsblomst, og i går og i dag er en af de blå og den gammelrosa cookei sprunget ud. Den blå har jeg placeret i min header, og cookei kommer her.Trillium rugelii står i samme bed. Adonis brevistyla blomstrer omsider flere måneder efter våradonis. I skovhaven blomstrer den gule klokkebusk middendorffiana Akebia quinata er helt overdådig i år. Den sene glaucidium er sprunget ud, og jeg synes næsten, at den tvangsblomstrer, hvis der ellers er noget, der hedder det. Ved siden af den står en trillium vaseyi, som er den største trillium, vi har. Den hang lidt med bladene her til aften. Pierisbladene er nærmest metalliske, nu hvor de falmer. Cortusa matthiola har jeg haft i haven før, men da holdt den ikke ret længe. For en gangs skyld synes jeg, at jeg har haft held med at tilplante en krukke. Jeg har simpelthen fulgt en opskrift, der blev bragt i Gardens Illustrated i efteråret.