hortofilia

Måske, men alligevel er det forbløffende tidligt, at denne fregnede julerose blomstrer. Så passer det bedre med årstiden, at høstanemonerne står i fuldt flor - mejetærskerne har kunnet høres det meste af dagen. De står i et lille hvidt bed sammen med bl.a. disse liljer, som så til gengæld måske er lidt sent på den. Det kan man i hvert fald roligt sige om eden rose; for det er dens første regulære blomstring, der kommer på næste billede. Alle de mange knopper, den har haft indtil nu, er simpelthen rådnet væk, snøft. Aconitum red wine er en af mine favoritter for øjeblikket. Til sidst nogle orange indslag for ikke at være håbløst umoderne, to rustorange og en rødorange.

I den sidste uges tid har internettet været lukket land for min computer; men haven udvikler sig ufortrødent videre og begynder mere og mere at udvikle sit skødesløse og dog intense efterårspræg. Det smukkeste syn lige nu er vel nok brombærrankerne, og syltetøjet smager og dufter himmelsk. Tudselilje, tricyrtis hirta, hører også  denne sæson til og er på trods af sit danske navn en ganske almindelig og nem staude. Jeg har lige læst, at den foretrækker surbundsjord, men det er nu ikke min egen erfaring. Nogle kan ikke fordrage den og synes, det ser ud, som om den har fået mæslinger, mens andre synes, den er smuk. Den næste har tilnavnet "raspberry mousse" og er noget mørkere end selve arten.  Og så er der også den gule med brune prikker og tilnavnet latifolia. Den begyndte at blomstre for næsten en måned siden. Ved første øjekast kunne belamcanda chinensis godt ligne en tudselilje, men er en løgplante, som ikke er 100% hårdfør, og som kaldes leopard

Her kommer billeder af en blomstrende codonopsis, som er klatret højt op i en søjletaks. Jeg tror, det er lanceolata; men de forskellige arter krydser sig med hinanden, så det er svært at identificere planten helt præcist. Codonopsis kan godt minde lidt om klokkeranke; men de er nu alligevel vidt forskellige. Rhododendron camchaticum har en lille efterblomstring. Den trives åbenbart godt i sin placering foran en af Sørens stenchampignoner. Når staudefuchsiaerne blomstrer, kan man være sikker på, at sensommeren er godt i gang. Her er først riccartonii med den overhængende vækst. Og mrs popple, som er mere opret. Her har jeg forsøgt at vise, hvordan violfrøstjernerne har indtaget surbundsbedet. Pragtskær har et fint farvespil mellem knopper og udsprungne blomster. Til slut en enkelt rose, nemlig abraham darby. 

Jeg skulle lige nusse lidt hist op pist - der var ikke noget særligt at komme efter, mente jeg; men pludseligt var der gået 4 timer, og sveden randt i en lind strøm; men selvom det er varmt i disse dage, synes jeg nu ikke, planterne ser ud til at lide under det. Denne dahlia har en sjov udvikling, hvor den starter som mørkerød og ender med at være mørklilla. Slyngplanten aconitum red wine er knap så frodig som sidste år. Gad vidst hvorfor. Sidste år såede jeg nogle dahliafrø, der hed bishop´s children, og gemte knoldene. De er allesammen enkeltblomstrende med mørkt løv, men varierer i farverne orange, karrygul og mørkerød. Her kommer et par af dem. Rosen claire austin trives godt i år på trods af den megen regn. Lilium henryi har jeg ikke bundet op i år, så den blomstrer nede blandt solhattene. Den nye terrasse (mindst 20 år gammel) er lidt ukontrolleret for tiden, men det har jo også sin charme.   Så følger et udsnit fra skovhaven. So