Nogle, der slynger sig, og nogle,der overrasker

Selvom september er startet med det flotteste sommerlige vejr, er der samtidig umiskendelige tegn på, at efteråret begynder at liste sig ind på os. For det første ligger duggen tungt i græsset morgen og aften, ja nogle steder bliver den vel liggende dagen lang. For det andet bliver man indviklet i spindelvæv nærmest uanset, hvor man færdes. For det tredje er mit aktivitetsniveau, hvad havesysler angår, begyndt at dykke betragteligt, hvilket for det fjerde har bevirket, at jeg går flere ture rundt på gange og stier uden at lave en pind ud over at nyde septembersceneriet. For det femte er sneglene dukket op igen, ikke i voldsomme mængder, men alligevel i et omfang, så jævnlige tjek er en god ide.For det sjette og sidste er der en helt speciel og udefinerbar stemning over de travle lyde fra markerne omkring os. Det kunne godt være den søndagsstille ro, som Alex Garff skriver om så smukt i sin septembersang. I dagens indlæg har jeg haft fokus på nogle spinkle, klatreplanter rundt omkring i...