hortofilia

Tirsdag morgen, da vi stod op, lå der rim rundt omkring, ikke mindst på havebænken uden for køkkenet. Det måtte jeg have et billede af. Onsdag morgen havde det sneet, da vi stod op, og om eftermiddagen kom der endnu en lille byge.  Det skulle også foreviges. Prognoserne melder om nattefrost ned til -4 grader de næste par nætter, så stille og roligt  begynder der at brede sig en vinterlig stemning, og det passer os fint, at sneen kun falder i begrænsede mængder.   Roserne har fået et lille drys sne, mens de sidste klematis sidder beskyttet inde i en taksbusk. Magnolia grandiflora blomstrer på de særeste tidspunkter, men den enlige blomsterknop springer nok alligevel ikke ud. Ampelpileurt/polygonum capitatum sår sig selv i grus og sprækker mellem fliserne og blomstrer sidst på sommeren, men frostvejr er den ikke vild med. Vinterjasmin/ jasminum nudiflorum er en mulighed, hvis man gerne vil have en plante, som blomstrer om vinteren. Jeg synes, den er længe om at vokse til. M...

11,5 mm regn har vi fået henover de sidste to dage, en ok portion og sikkert mere, end der er faldet mange andre steder i landet. Atmosfæren føltes da også klart anderledes i morges, da jeg gik en runde med kameraet. Når jeg starter med trillium grandiflorum, er det, fordi den tydeligvis har haft gavn af regnen, selvom den står tæt op ad en træstamme og derfor ikke er den plante, der har fået mest vand. Fra vores ældste surbundsbed viser jeg to meget forskellige rhododendron. Den første hedder temple belle. Navnet er let at huske på grund af ordspillet på "belle" , som betyder skønhed og "bell", som betyder klokke. Den anden hedder Carmen, et navn, jeg også kan huske, fordi den mættede, røde farve signalerer tango og passion.   Lige over for Temple Belle ligger der et bed med to lyse skønheder, en kvæde med fyldte, cremefarvede blomster og en lille troldel/ fothergilla. Kaguyahime hedder denne bispehue, som jeg omplantede sidste år. Derfor er dens vækst så spredt, a...

I mit forrige indlæg skrev jeg, at vi havde oplevet en snert af vintervejr; men det blev ikke ved en snert. Først fik vi en regulær snestorm, som blev afløst af let tø og igen efterfulgt af frost, hvilket gjorde snelaget på planterne så tungt, at de måtte bøje grenene under vægten. For ambratræets vedkommende  endte med, at 3-4 grene knækkede under vægten. Set inde fra huset ligner den fuldstændigt sig selv; men set nordfra er skaden tydelig. I forvejen havde jeg planer om, at den store krone skal rundbarberes til foråret, så jeg er ikke specielt ked af det, der er sket. Det lille hjultræ/ trochodendron aralioides var lige så tynget ned, og der ville jeg virkelig have været ked af det, hvis den havde brækket nogle grene. Det gjorde den heldigvis ikke. Vi nyder vist allesammen de stedsegrønne planter for tiden. Her følger fire ret forskellige af slagsen. parasoltræ/  sciadopitys verticillata magnolia grandiflora Goliath abies koreana ice breaker  Pinus contorta 'Chief Jose...

Nu, hvor det rumler med rygter om nattefrost, og norske og svenske haveblogs melder om vintervejr, er der grund til at være taknemlig for de planter, der forskønner vores hverdag med blomster. Høststenbrækken/ saxifraga fortunei rubrifolia starter altid sin blomstring så sent, at man når at tro, at den ikke når det. På afstand er den en nydelig bladplante, og man skal tæt på blomsterne for at se, hvor fine de i grunden er. Min favoritasters er aster Snow Flurry, en lav, tæppedannande type med små, hvide, stjernelignende blomster. Det manglende lys i dag gjorde det ikke let at få et ordentligt billede af den. Den plettede fodblad spotty dotty står både med blomster og knopper og nye blade. Måske sætter frosten snart en stopper for det. Salvia Amistad er lige sprunget ud. Også den vil frosten hurtigt gøre kål på. Den hvide cyclamen hederifolium har haft en virkelig lang blomstringsperiode. Den hvide peberbusk har derimod lige begyndt sin blo...