Gardening in old age
- er titlen på et kapitel i Helen Dillons hyggelige bog Garden Book,og efter at have genlæst det kan jeg (heldigvis) konstatere, at jeg ikke er blevet decideret gammel endnu, i hvert fald at dømme efter min haveadfærd;-) tulipa sprengeri Det første, hun foreslår, at man kan gøre, er at lade planterne bestemme i stedet for at tage kampen op om, hvem der har kontrollen. I så fald skulle jeg f.eks. lade scillaer brede sig uhæmmet; for kønne er de jo; men det har jeg absolut ikke tænkt mig. Snart går jeg en runde med spaden og fjerner de fleste med hård hånd - det bilder jeg mig i øvrigt ind, at jeg også gjorde sidste år ved denne tid. Forenkling er det næste tiltag, hun foreslår, og det er der jo bestemt god mening i; men for mig er der stadigvæk en velkommen udfordring i at kombinere stor plantevariation, som giver mig en daglig glæde, med en have, som har et roligt udtryk og undgår den"prikkede" effekt, som plantesamleres have generelt beskyldes for at have.