hortofilia

- er titlen på et kapitel i  Helen Dillons hyggelige bog Garden Book,og efter at have genlæst det kan jeg (heldigvis) konstatere, at jeg ikke er blevet decideret gammel endnu, i hvert fald at dømme efter min haveadfærd;-)   tulipa sprengeri Det første, hun foreslår, at man kan gøre, er at lade planterne bestemme i stedet for at tage kampen op om, hvem der har kontrollen. I så fald skulle jeg f.eks. lade scillaer brede sig uhæmmet; for kønne er de jo; men det har jeg absolut ikke tænkt mig. Snart går jeg en runde med spaden og fjerner de fleste med hård hånd - det bilder jeg mig i øvrigt ind, at jeg også gjorde sidste år ved denne tid. Forenkling er det næste tiltag, hun foreslår, og det er der jo bestemt god mening i; men for mig er der stadigvæk en velkommen udfordring i at kombinere stor plantevariation, som giver mig en daglig glæde, med en have, som har et roligt udtryk og undgår den"prikkede" effekt, som plantesamleres have generelt beskyldes for at have.

Selvom vi stadigvæk døjer med tørke, er der gang i så mange ting lige nu, at det kan være svært at vælge, hvad der skal med i et indlæg her på falderebet i maj måned.Rockii er dog selvskrevet. Clematis montana ses mange steder rundt i det ganske land med overdådig blomstring, og imponerende nok er der  ingen forskel på syd-og nordsiden. I vinteren 2012-13 gik den oprindelige montana ud, troede vi, men for 2 år siden begyndte den at skyde igen, og i år blomstrer den på indersiden af buen og er tydeligvis mere mørk i farven end dens afløser. I surbundsbedet boltrer Mme le Coultre sig Rhododendron camtchaticum og menziesii   Rhod. Everred tog også skade i vinteren 2012-13, og da den aldrig er kommet helt over sin skade, kontaktede jeg for 4 uger siden   Glendoick Gardens ,hvor den er udviklet, og spurgte dem til råds. Jeg fik svar tilbage samme dag, hvor Ken Cox beklagede, at planten nok ikke er helt hårdfør i Danmark, medmindre man bor ved kysten, og op

Sludder og vrøvl! Vi har haft regnvejr og lave temperaturer - det kunne virkelig ikke være bedre, og jeg er overhovedet ikke ironisk. Haven har jo været usædvanligt tør. Nu er vi  dog oppe på hele 7 mm. Det eneste minus ved dagens vejr er, at evt. billeder bliver ret så mørke. Nu til billederne -  først nogle få nyheder. I køkkenhaven står der et opstammet lille træ med gule blomster - eller det tror man umiddelbart. I virkeligheden et det en palmekål, der har overlevet vinteren. En anden ny kål er strandkål, som vi kun har for dens dekorative ydre. Jeg  har flere gange plantet og sået den uden held. Dekorativ og særegen synes jeg også rapunzel/ phyteuma nigrum er. Den såede jeg i januar 2015.             Sandmyrte/  leiophyllum buxifolium er ikke ny, men blomstrer for første gang. En ny nomocharisblomst - i går, da den ikke var helt sprunget ud, var jeg ikke så begejstret. Det går betydeligt bedre i dag.  Alligevel foretrækker jeg den med færre prikker.

er et berømt citat, jeg som eksengelsklærer bliver mindet om, når jeg vandrer rundt i haven  i disse dage eller bare kigger ud i den. I Andrew Marvells digt The Garden fra 1681 lovpriser han haven som et sted for meditation og ro. Min egen reaktion på alt det grønne lige nu er nok snarere, at det nærmest føles  lidt overvældende, ja næsten trykkende.  Men så kan jeg jo bare bevæge mit korpus om i frugthaven, hvor æbletræerne både blomstrer og sner. Her er Lykkefund klatret højt op i et af æbletræerne. Dens blomstring ser jeg virkelig frem til. Det vrimler med smukke rhododendron på bloggene, og vi vil også gerne være med. Silberwolke hedder denne store busk. Vi har været så heldige, at vores nyerhvervelse concinnum er en busk med forholdsvis mørke blomster.   Den gule træpæon Ludlowii er en prægtig plante, og i år er dens blomster usædvanligt store. Bunddækket er sibirisk portulak importeret fra Samsø.   De første blomster i rockii, anomale og ro