hortofilia

Godt nytår derude! Mit nytårsønske skal være, at  vores lille univers af havebloggere vil trives og allerhelst vokse i 2017. Af nytårsforsætter har jeg to. Det ene er, at jeg skal blive flinkere til at lægge en kommentar på bloggene, og det andet er, at jeg som minimum skal vente til februar med at starte den indendørs frøsåning. Jeg har fulgt eksemplet fra en engelsk haveblog og foretaget en registrering af de blomstrende planter i haven her ved årsskiftet. Selvom jeg ikke gjorde det samme sidste år, kan jeg se på mine billeder, at der dengang var flere helleborus, der blomstrede. Hvem skulle tro det - billedet blev taget i solskin i går kl. 2 om eftermiddagen. Godt vi går mod lysere tider.

I dag havde Søren og jeg et ærinde, hvor vi både skulle køre over og langs med Limfjorden. Det var tydeligt, at vandet stod betydeligt højere, end det plejer, og ved den lokale strand var vejen stadigvæk oversvømmet ved 1-tiden, og den yderste række træhuse stod i vand. Bortset fra det så landskabet nu ganske uberørt ud oven på nattens stomvejr. Herhjemme har en sjagger måttet lade livet - er vist fløjet imod drivhuset - og drivhuset har mistet et fag glas. Det er da billigt sluppet. Snart springer den første blomst ud i vinteradonis/ adonis amurensis. Sidste år skete det lige omkring nytår.

Der kan næppe findes et mere passende tidspunkt  at ønske jer allesammen en god jul på end på denne dag, hvor lyset vender, selvom det bestemt ikke har set sådan ud. Gråt, mørkt og fugtigt har det været, og rosenknopperne rådner i stedet for at springe ud; men helleborus og peberbuske er allerede begyndt at levere, så selvom haven kan virke trist og grå, skal man ikke lade sig slå ud - næste års haveoplevelser venter lige om hjørnet. Det milde vejr har skånet en del bladplanter, som f.eks. alunrod/ heuchera "caramel". Når jeg fotograferer bærrene på sort slangeskæg/ ophiopogon, bliver de uvægerligt blå, selvom de er sorte set med menneskeøjne. Til sidst en lille julegave, som jeg faldt over forleden, og som man kan kan bladre rundt i i en stille julestund, hvis man har lyst til det, nemlig et link til en digitaliseret version af de tidligere udgaver af Havehistorisk Selskabs årssskrift  FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE . 

Det kan godt opleves som banalt og overfladisk at lave et blogindlæg om hverdagslivet med haven, når man har bevidstheden om Jettes store tab i baghovedet. På den anden side er det her, vores blogfællesskab har sit udspring, og gennem årene synes jeg, det har vist sig, at haven og bloggen under store personlige omskiftelser nærmest kan have en terapeutisk virkning. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har handlet planter og løg og frø online med danske og udenlandske firmaer, og det er yderst sjældent, at noget går galt. Det gjorde det dog i sidste uge, da jeg modtog nogle klematis fra det tyske firma  Westphal . I stedet for coactilis, som jeg er 100% sikker på, at jeg bestilte, fik jeg tilsendt integrifolia baby white. Billederne herunder er fra firmaets hjemmeside.   coactilis baby white De er kønne begge to, men for mig har coactilis i den grad wow-faktor, så jeg mandede mig op og sendte en mail, hvor jeg klagede over fejlen. Dagen efter fik jeg en mail tilb

- så er I advaret.  Først dagens blomsterhøst - vi er ovre i småtingsafdelingen. Rosen er nostalgi, og den lille primula hedder frondosa. Den gule lewisia står i drivhuset. Stipa tenuissima pony tail er ikke vinterhårdfør hos os. Til gengæld sår den sig selv i pikstensstierne. Dette rektangulære bed har jeg vist ikke vist i sin helhed før. Det er først og fremmest tilplantet med planter, der kan tåle at stå fugtigt, for det er det fugtigste sted i haven. Dernæst er planterne valgt ud fra deres bladformer, dels storbladede stauder som bronzeblad og en gunnera, der nu er pakket væk i det ene hjørne, dels  nogle græsser, en bambus og tre stynede og flettede piletræer, allesammen lette og flagrende planter som kontrast til de tunge stauder.   Rådyrene har desværre fejet eller skrællet en del af den smukke, gule bark på den ene flettede pil.                                                                                                                         

Juleroser i december  - det er jo helt perfekt; men det er blomsterne desværre ikke allesammen. På afstand lyser de jomfrueligt hvide; men når man ser nærmere efter, åbenbarer der sig små, sorte pletter på nogle af bladene. Jeg gætter på, at det skyldes vores fugtige vejr. Den sidste overlevende asters har fået flotte gule blade. Træpæonen Ludlowiis dekorative frøstande   Nogle stedsegrønne som denne dværgfyr skifter farve i den kolde tid, idet nålene da bliver gule i stedet for grønne. Den blågrønne trælupin/ lupinus arboreus versicolor understreger sikkert det gule med sin komplementærfarve. I det sidste nummer af Gardens Illustrated stiftede jeg bekendtskab med en dværgfyr med navnet pinus contorta Chief Joseph, som en nåletræsspecialist beskrev som hans yndlingsvinterplante. Det gav mig blod på tanden, idet interessante planter til vinterhaven er noget, jeg altid er optaget af, og efter en del søgen er vi nu de lykkelige ejere af denne lille plante. Det er svær

Rhodendroneksperten  Niels Skjøldberg havde et indlæg for ikke længe siden, som han kaldte  Vinterens  stedsegrønne have , og hvor den første overskrift hedder Den klargjorte have. Her anbefaler han surbundshaven, fordi den efter hans mening er smuk og ryddelig om vinteren uden at kræve en masse arbejde af haveejeren, altsammen en modsætning til f.eks. "store visne/væltede staudebede". Det fik mig til at fokusere på sådan et bed, nemlig det, vi kalder sensommerbedet, og som ser sådan her ud i dag. De mørke pletter er visne stauder, som får lov at bliver stående indtil videre. Kæmpehavren/ stipa gigantea springer ud i juni og er stadigvæk dekorativ. Tamarisk er et stedsegrønt element blandt alt det visne. 18. januar 3. maj - der venter tydeligvis en kraftig oprydning henover vinteren. 19. juni - bedet er allerede fyldt ud 9. juli 17. juli 19. august 1. september 17. september 27. september 1.oktober