hortofilia

  Constance Spry er for os den rose, der giver startskuddet til rosensæsonen. Den er ikke for små haver, men for os med god plads er det en fornøjelse hvert år at følge dens blomstring med de perfekt formede knopper og  blomster. Om en måneds tid, når årets blomstring er slut, vil jeg fjerne en trillebørfuld grene, som ellers bliver aaalt for voldsomme. Herunder ses den i baggrunden af sit miljø. Veronicastrum sibiricum har udviklet sig til at være for voldsom en nabo til rosen, og jeg ved lige nøjagtigt, hvor den skal flyttes hen til efteråret. Den anden store rose er arvensis splendens, som tumler sig på østgavlen af laden. Blomsterne er betydeligt mindre end dem på Constance Spry; men til gengæld er er der et fint farvespil mellem de mørkrosa knopper og de sartrosa blomster, der til sidst blegner og bliver flødefarvede. Den så vi første gang i fuld udfoldelse i Eges have i Ålborg og var helt enige om, at den skulle flytte ind her på matriklen. Brogetbladet etagekornel/ cor...

 I dagens indlæg vil jeg gerne først og fremmest vise billeder af nogle blomstrende træer og buske og har valgt at starte med koreakornellen cornus kousa satomi, som har udviklet sig til en meget stor busk.  Foruden de flotte blomster udmærker den sig med flotte høstfarver og jordbærlignende røde bær.   Styrax japonicus evening light er et utroligt elegant lille træ, som er smækfyldt med hvide, klokkeformede blomster.  På det tredje billede viser jeg, hvordan der ser ud, når man fotograferer op i centrum af træet og mylderet af blomster. Kontrasten mellem blomsterne og de skinnende og mørke nye blade er ekstremt flot, synes vi her på matriklen. I surbundsbedet er kalmia en forfriskende afveksling fra rhododendron. Hvad der er smukkest, blomsterne eller knopperne, synes jeg er svært at afgøre. Guldlærk/ pseudolarix amabilis er et løvfældende nåletræ og har en helt anderledes udstråling.  Den er virkelig langsomtvoksende, og for at rådyrene ikke skal smovse i den ...

I sit ugentlige tirsdagsindlæg  i denne uge fokuserede Lisbeth på alle sine svævende kugler i alle mulige  skønne farver, og det har inspireret mig til at spinde en løs ende i dette indlæg om nogle blomster og deres former. En kugle er vel en kugle, indtil formen bliver opløst. Alliumhybriden Purple Rain opfatter vi stadigvæk helt klart som en kugle, omend den er løs i strukturen; men hvad med amsonia Blue Ice? Her er kugleformen for alvor ved at være truet, idet de fleste hoveder ligesom flader ud forneden. Når kuglen åbner sig op, men stadigvæk er fast og samlet i formen, bruger man betegnelsen kop- eller skål-  eller bowleformet. Det er balkanpæonen paeonia  peregrina et godt eksempel på. Det samme er blomsterne i stewartia, og det sjove er, at de fastholder kopformen efter at være faldet af træet, hvad enten de lægger sig i græsset eller i en rhododendron. Sidste år leverede klematis Pacific Cup kun en enkelt blomst, og det skete først hen i november måned. ...

Måske er det, fordi jeg suser rundt og rydder op i haven iført beskidte handsker. I hvert fald kan jeg se, at der er gået en uge, hvor jeg ingen billeder har taget, selvom der er rigeligt med motiver. I dag starter jeg ud med valmuesøster/ meconopsis, som gør det super godt i år. Jeg har omhyggeligt bundet en sløjfe om de hvide planter, for de er i mindretal, så dem vil jeg huske at så frø af. I spaltebedet blomstrer meconopsis horridula, en ægte alpin plante, som stikker fælt, når man rører ved den. Heraf navnet. Den skal jeg også huske at tage frø af. Klematis er mange ting. Den staudeagtige coactilis minder mig om nyfødte forårslam. Den fyldte Moonglow er ikke ret gammel i gårde, så jeg vil godt se nogle flere blomster, før jeg danner mig en mening om den. The President er jeg helt vild med, og det er morsomt at se, hvordan den lille slyngplante asarina scandens 100% matcher farven i centrum af klematissen. Som i mange andre haver har vi (haft) blomstrende akelejer til at sprede som...