Fjerde juledag
I går tog de sidste julegæster hjem, hvorved gennemsnitsalderen brat steg fra 51 til 76. Samtidig dukkede der gulve op igen, som havde været dækket af julegaver, og vores ører kunne igen slappe af oven på flippermaskinens *inciterende* lyde. Lidt kedeligt, helt bestemt, ikke mindst på en mørk og fugtig dag som i dag, men om få dage er det nytårsaften, og fyrværkeriet er allerede indkøbt 💣🎆 lundvortemælk/ euphorbia amygdaloides var. robbiae Da jeg var barn, var fjerde juledag den dag, hvor der blev holdt juletræsfest i forsamlingshuset for hele sognet. Der blev danset om juletræet, børnene fik en appelsin og en slikpose, og så havde de store skolebørn hos degnen øvet formationsdans, som de nu skulle fyre af foran deres forældre og yngre søskende. euphorbia wulfenii (middelhavsvortemælk) Da jeg før jul lagde kranse på mine forældres gravsted, gik jeg omkring det område, hvor stenene fra de nedlagte gravsteder bliver opbevaret. Det var grangiveligt som at gense forældrene fra sådan en j...