hortofilia

I går tog de sidste julegæster hjem, hvorved gennemsnitsalderen brat steg fra 51 til 76. Samtidig dukkede der gulve op igen, som havde været dækket af julegaver, og vores ører kunne igen slappe af oven på flippermaskinens *inciterende* lyde. Lidt kedeligt, helt bestemt, ikke mindst på en mørk og fugtig dag som i dag, men om få dage er det nytårsaften, og fyrværkeriet er allerede indkøbt 💣🎆 lundvortemælk/ euphorbia amygdaloides var. robbiae Da jeg var barn, var fjerde juledag den dag, hvor der blev holdt juletræsfest i forsamlingshuset for hele sognet. Der blev danset om juletræet, børnene fik en appelsin og en slikpose, og så havde de store skolebørn hos degnen øvet formationsdans, som de nu skulle fyre af foran deres forældre og yngre søskende. euphorbia wulfenii (middelhavsvortemælk) Da jeg før jul lagde kranse på mine forældres gravsted, gik jeg omkring det område, hvor stenene fra de nedlagte gravsteder bliver opbevaret. Det var grangiveligt som at gense forældrene fra sådan en j...

  Ja, en rigtig glædelig jul til alle, som kigger indenfor på bloggen. Som for alle andre er mit største ønske, at vi får skovlen under den lede virus og vender tilbage til et mere normalt liv i 2021. Mine overspringshandlinger hævner sig i disse dage og forhindrer mig i at lægge kommentarer rundt omkring, som jeg ellers plejer. At følge med på havebloggene er ellers stadigvæk en stor fornøjelse. Det bliver bedre, når vi kommer ind i det nye år. Vi ses!

Overspringshandlinger kender vi vel allesammen og kender vel også allesammen den der iriterende, skyldbevidste følelse af at være doven og umoden, der følger med. Selv i min høje alder er det noget, jeg oplever en gang imellem, selvom det rent faktisk er yderst sjældent, at jeg ikke har levet op til de deadlines, jeg har haft. Parasoltræ/ sciadopitys verticillata og dens smukke kogler I de seneste dage har jeg tilbragt en times tid i haven hver dag med forskellige småsysler som f.eks. at flytte visne blade fra gange og stier ind i bedene og fjerne uskønne staudetoppe rundt omkring, altsammen noget, som sagtens kunne vente til efter nytår. Min begrundelse/ undskyldning/ efterrationalisering har været, at jeg rent mentalt har haft behov for at suge noget lys ud af den grå himmel som en en gavnlig afveksling fra det kunstige lys, man ellers er omgivet af dagen lang, og der er da heller ingen tvivl om, at sådan en omgang havearbejde har gjort godt. Clematis Pacific Cup og dens første og si...

Mit forrige indlæg var resultatet af, at jeg udnyttede den ene times opklaring, vi har haft i december, og lige siden har vejret været gråt i gråt. Jeg har virkelig ondt af de mennesker, som oven i det måske også døjer med depression og/eller coronarelaterede problemer eller har haft triste oplevelser i privatlivet. Vejret er i sig selv nedslående nok. I dag trodser jeg mørket, og derfor virker nogle af billederne temmelig grynede og uskarpe. Sådan er december 2020 nu engang. De fleste rosenknopper har opgivet ævred. Deres knopper kommer ikke til at springe ud, og kronbladene har fået den specielle kornede struktur, der er karakteristisk for denne årstid.  Det ses tydeligt på Geoff Hamilton herunder, mens både Mozart og Ghislaine de Feligonde fortsat nogenlunde ligner sig selv. Humlekopperne er dekorative i tørret tilstand, fandt jeg ud af forleden, da jeg passerede forbi vores plante. Gad vidst, om de kan bruges i dekorationer, eller måske falder de fra hinanden i varmen. Den gode...

I formiddags var det minsandten lyst et par timer, ikke solskin overhovedet, men den tunge, grå dyne forsvandt for en kort bemærkning, og så gik  jeg på jagt efter havemotiver til bloggen. En af de blomster, jeg fandt, var forskelligbladet tidsel/ cirsium heterophyllum, som har sendt en frisk blomsterklase i vejret, og hortensierne kan stadigvæk fremvise blomster i forskellige lilla nuancer rundt omkring. Heuchera Rio blomstrer også, men typisk nok er det bladene, man først lægger mærke til. Yndlingsanemonen  Pradesh  starter blomstringen om foråret, holder en pause i højsommeren og tager fat igen om efteråret. Der tre nye knopper på vej, og om de springer ud, kan kun tiden vise. De fleste træer har for længst smidt alle deres blade, men dette ambratræ holder stædigt fast på sine. Det samme gør den gule fasanbusk/ leycesteria, som desuden har flotte frøstande at fremvise langt ud på efteråret og som nu først på vinteren Hakonegræs er stadigvæk gyldent og dekorativt. Der g...

I den mørke december er man taknemlig for selv den mindste blomst derude, også selvom det måske drejer sig om en plante, der ofte opfattes som ukrudt. Meconopsis cambrica/ skovvalmue deler vandene herhjemme, idet Søren ser den som et irriterende ukrudt, mens jeg synes, den er ganske køn; men det må indrømmes, at den er for flittig til at så sig selv, hvis den får lov at stå helt i fred. Glasbærbusken fremviser stadigvæk flotte farver, og her på bloggen danner den en flot kontrast til valmuen, synes jeg, og en passende overgang til den sarte viburnumblomst. Busken er kun 50cm høj og hedder December Dwarf. Ingid Bergman har leveret sine sidste blomster anno 2020. I år har de visne blade ikke været det store problem. For en gangs skyld har efteråret ikke været vildt blæsende, så vi har ikke været nødt til at rive plænerne i én uendelighed, og i skovhaven har bladene bare drysset ned og giver en velkommen kontrastfarve til de stedsegrønne  bregner og helleborus. Rosenbedet med de store...