hortofilia

- er et ekstra indlæg værd, især i betragtning af  morgenens rimsmykkede planter. Stjernemagnolia Thalictrum splendide og glasbær        Helleborus x ericsmithii pink frost købte jeg for 2 år siden som en krukkeplante, og imod forventning trives den strålende plantet ud i haven. Den var nemlig helt sikkert drevet frem for at lokke "suckere" som mig til at falde for den. Frøplante Smukke blade på trillium og staudepengeblomst/lunaria rediviva Den hvide peberbusk synes ikke, den har været på bloggen længe.

I går læste jeg denne  artikel , hvor det anbefales at blande kanel og aspirin i det vand, man bruger ved såning. Det besluttede jeg for sjovs skyld at afprøve på de frø, jeg havde tænkt mig at så i dag. Så får vi se, om det kommer til at gøre en forskel.Det skal lige siges, at mange af de frø, jeg sår, kan være virkelig længe om at spire. fritillaria alfredae For 2 år siden såede jeg frø af fritillaria alfredae helt uden hjælp af kanel og aspirin. Potten har været gemt under visne blade henover vinteren. Så vidt jeg husker, var der kun 2 små stængler sidste år, og i dag er der fem. Der går mindst 3 år mere, før den første blomst viser sig, så måske skulle de have en omgang kanelvand for at undgå, at de rådner i mellemtiden. Primula vulgaris subsp. sibthorpii kunne godt tænke sig, at nattefrosten forsvandt. Den har utroligt kønne farver efter min mening. To fritillarialøg på vej; det første raddeana ude i haven og det andet sewerzovii i en potte i sandbedet under et b

I år er vi enige om, at vi har specielt mange vintergækker, og mon ikke det er de flittige myrer, der har været på spil, i hvert fald når de mange steder dukker op helt inde under hækkene. Selvfølgelig flytter de også med, når der bliver flyttet rundt på planterne, og ved indkørslen har jeg decideret hjulpet myrerne ved at sprede løg foran læbæltet. Selv på afstand er det tydeligt, at de fyldte gækker er kortere og mere buttede end de enkle.  Alle de små snehvider er skønheder, også når man zoomer ind - duften er knap så delikat. Erantis er vanskelige at få i gang; men når først de har fået fat, breder de sig uhæmmet. Indtil for 2 dage siden stod der en stor cornus midt i tæppet - det hul er vil vist snart forsvinde. Det er ikke ligefrem sådan, at alskens blomster vælter frem i haven i denne tid med nattefrost. Derfor er det specielt sjovt at følge med i, hvilke nye varianter af helleborusblomster der dukker op. Den øverst til højre er en af min

lokkede mig ud med kameraet her til formiddag. Planten herunder begyndte at blomstre før jul, og det gode ved helleborus er, at de kan se ud, som om de er i fuld blomst, selvom de er ved at takke af. Jeg viste for et stykke tid siden, at dens blade ikke ser friske ud, og efter den næste frostperiode vil jeg klippe den helt ned. Min plan for dette indlæg var ellers at vise billeder fra den nærmeste strand ved Mogenstrup, hvor Limfjorden æder sig længere og længere ind. Det er dog ikke sommerhuse, der ender i vandet, men træer.   Fiskerhusene dernede er stadigvæk i brug og er måske mere autentiske end maleriske. Vi holder meget af stedet (i særdeleshed Søren, som er vokset op få 100 meter derfra) og vi nyder, at det ikke er overrendt af turister.

Jo, kort fortalt er det en have eller et haveafsnit, som er bygget op omkring træstubbe, trærødder og andre døde trædele og beplantet med især bregner og mosser. I de sidste 25 minutter af denne udsendelse får du en præsentation af det ældste eksempel i England. Det er fra 1856, så et stumpery er altså et viktoriansk haveelement. Biddulph Grange Som med al havedesign er det et spørgsmål om smag og behag, om man kan lide det eller ej. Således citeres Prince Philip for at have sagt: “When are you going to set fire to this lot?’, da han første gang så Prince Charles's stumpery i Highgrove og vandrede forbi en række døde træer, som var vendt på hovedet. Det er dog  min fornemmelse, at der generelt er en stigende interesse for Viktoriatidens effektjagende stil inden for havedesign og ikke mindst plantevalg. Det nye eksempel herunder finder jeg nu ikke specielt vellykket, tværtimod ser jeg det som et eksempel på, hvad man ikke skal gøre. Et stumpery skal sikkert også have en vis

Slet ingen sol i dag - efter næsten en uges solskin har jeg  nærmest abstinenser. Vinteradonis afslørede sine knopper omkring nytår, og nu kan man nyde fuldt udsprungne blomster i selskab med det fligede løv. Hvad mon der sker i pæonknoppen her? Kobjældens knop er omhyggeligt pakket ind i bløde hår.         Mange mener, at helleborus er skyggeplanter. Mine erfaringer siger derimod, at de gerne vil have sollys, hvis bare jorden ikke tørrer ud. Krydsningen herunder tror jeg står  for skyggefuldt, og derfor har den en tendens til at få svamp i de ellers så flotte blade. Navnet er winter moonbeam.                    Indianermynten golden jubilee huskede jeg at tage frø fra. De blev bredsået 9. februar og er allerede godt i gang.Tydeligvis får frøplanterne gule blade som forventet, og med den tidlige start håber jeg på, at nogle af dem når at blomstre i år. En pudsighed: I sidste uge ryddede vi op foran syrenhækken ved indkørslen, et område, som mere eller mi