hortofilia

  Efterhånden ser det ud til, at meteorologerne har mere end svært ved at overskue det omskiftelige vejr. Jeg mener, vi blev lovet en kølig, overskyet og bygerig søndag, mens virkeligheden har været masser af sol og temperaturer omkring de tyve grader - lige en temperatur efter min smag. Det er altid sjovt med planter, som adskiller sig fra de fleste andre, og det må man sige, at skæbnetræet/ clerodendrum trichotomum gør med den sene blomstring og de efterfølgende blå frugtstande. Vores er kun en meter høj; men vi har set 4 meter høje eksemplarer. I græsset kan man se rodskud, som ganske naturligt bliver holdt nede af plæneklipperen. Salvia Amistad overvintrede på voksestedet og har udviklet sig til en høj og bred plante. Det lykkedes mig i den forløbne uge at overtale Søren til at udvide et surbundsbed og den tilstødende pikstensgang en lille smule, så rhododendron campylogynum kunne komme frem i lyset. I 2012 blomstrede den overdådigt; men efterhånden kom den til at stå for ...

Efterhånden har jeg udviklet en temmelig ambivalent holdning til hortensier. Allerede først i april står de i store mængder uden for supermarkeder og plantecentre, og efterhånden kan man købe nogle, som blomstrer uafbrudt i seks måneder, hvis man altså passer dem med vand og gødning og fjerner visne blomsterstande. Endelig er der udviklet varianter med blomsterhoveder så grotesk store og tunge, at busken ikke magter at bære dem.For mig hører de hjemme i højsommer- og efterårshaven, og at se på den samme blomst i seks måneder virker både kedeligt og unaturligt. Lige nu nyder jeg ikke mindst synet af Pinky Winky, som er godt i gang med forandre farve fra hvid til pink eller rosa. I et andet bed står Love You Kiss, som har vokset sig bred og mægtig i år. Thalictrum splendide og clematis multiblue sørger for, at det hele ikke bliver for lyserødt. I et tredje bed står hydrangea Mirai, der har røde blomsterrande ligesom Love You Kiss, men hvis blomsterklase er opbygget anderledes, nærmest a ...

  Magnolia grandiflora Goliath Nu hvor hedebølgen er slut, og man igen kan være aktiv i haven, har jeg haft saksen med på rundtur  i bedene for at fjerne visne blomster og blade og gøre de mange stier mere fremkommelige. 18 mm regn har vi fået - mindre end nogle og mere end andre, ser det ud til - men en ægte bundbløder ville nu ikke være af vejen. Blandt roserne er der to, jeg gerne vil fremhæve. Munstead Wood er hvert år efter tørken i 2018 blevet  ramt af rust og har nu skiftet alle blade ud. Dvs jeg har plukket dem af, efterhånden som de blev angrebet, og nu står den frisk og jomfruelig og er startet på sin genblomstring. Den anden, jeg vil fremhæve, er Burgundy Ice. Bortset fra lidt stråleplet har den været frisk og sund, og genblomstringen er nok på sit højeste lige nu. De spinkle grene bøjer sig ned i regnvejret, og der er noget vindblæst over den, især når man betragter den fra siden. For et par indlæg siden jamrede jeg over, hvor besværlige bl.a. anemonopsis var ...

  Anemone Honorine Jobert og klematis Arabella I formiddags var temperaturen nemlig røget helt ned omkring de 20 grader, det var overskyet, og der kom nogle få regndråber.Meeeen over middag blev det pludseligt kvælende hedt, og solen begyndte at stikke, og selvom solen forsvandt igen ud på eftermiddagen, blev det ved med at være kvælende hedt. Dagens indlæg skal ellers handle om planter, som har klaret tørken og varmen overrraskende godt. Nu ender det måske med, at der går endnu nogle dage, før de får noget vand.  - Og måske alligevel ikke; for i skrivende stund kan jeg høre en stille, silende regn uden for vinduet. I skovhaven sluger de store træer enorme mængder vand, så de mere overfladiske planter må klare sig, som de bedst kan. I hvert fald vander vi ikke deromme, kun undtagelsesvist, hvis der er tale om nyplantninger. Midt i den anden runding i skovhaven ( der er fire i alt) står dette stativ, som på første sal er hjemsted for denne specielle klematis  Mary Rose . B...