hortofilia

Nu er halloween overstået, og julen står for døren, i hvert fald at dømme efter butikkernes udbud og reklamer og ugebladenes forsider. Også her på havebloggene er emnet begyndt at poppe op.Normalt praler jeg af ikke at være et let offer for den slags fremstød; men i år har jeg dog investeret i en plante til at pynte ved bagdøren. Det drejer sig om camellia x Yuletide. Det er en krydsning, som har noget sasanqua i generne, og derfor blomstrer den tidligt, dvs fra nu af og det meste af vinteren. Den er fyldt med store knopper, så vi har noget at glæde os til, hvis vi ellers forstår at behandle den rigtigt. Det indbefatter bl.a. at sætte den i sikkerhed, hvis vi får hård frost. Yuletide er et oldnordisk ord for jul, og statistikken viser, at det er ved at få en renæssance i forhold til det ellers bedre kendte Christmas (engelsklektoren kom lige op i mig for en kort bemærkning-:)), og de røde blomster med gule støvdragere signalerer virkelig jul i mine øjne. Når jeg skal være h...

Solen kommer tilsyneladende ikke til at trænge igennem disen i dag, så vi må indstille os på endnu en dag med stille gråvejr.  Salvien Wendy's Wish har blomstret uafbrudt, siden den blev plantet sidst i juni. Ærgerligt nok kan den ikke tåle frost. En enkelt stedmoderplante blomstrer midt i alt det visne. Dværgkejserbusk (viburnum december dwarf  eller fioretta) har en del blomster allerede. Euphorbia ascot rainbow købte jeg sidst på sæsonen sidste år og var bekymret for, om den ville overleve. Det gjorde den heldigvis, og faktisk har den været køn hele året. Da de afblomstrede stilke begyndte at visne, blev de klippet af, og planten stod tilbage med friske nye skud, og nu er der nye blomsterknopper på vej. I juni-juli, mens den blomstrede, var der noget mere løssluppent over den, lidt ligesom om den havde løsnet sit opsatte hår.  Mens vortemælken forlængst er afblomstret, står rølliken achillea Credo med både knopper og blomster i forsk...

Let´s face it! En fabelagtig sæson er helt tæt på at rinde ud, og en ny venter lige om hjørnet. Der er så meget at se frem til. Forinden skal oliventræet her i vinterhi og vil blive savnet sammen med ampelpileurten, som sår sig selv totalt hæmningsløst både i krukken og rundt omkring. I fredags fik jeg en lille pakke med en lillebitte eranthis pinnatifida, som får hvide blomster, 3 crocus laevigatus, som blomstrer meget tidligt, samt en ostrowskia magnifica, som er et helt nyt bekendtskab.  Billederne af nyanskaffelserne har jeg lånt rundt omkring.        laevigatus           De er blevet pottet op og placeret i sandbedet. Her er nogle af løgplanterne så småt begyndt at røre på sig. Mit barnebarn har fjernet navneskiltet, så jeg kan ikke være sikker, men jeg tror, det er narcissus romieuxii julia jane. Kevock   Ude i haven er peberbusken ved at starte på sin blomstring, mens hortensiaen er v...

Der er noget forfriskende over morgenkøligheden, selvom nattefrosten meget gerne må vente, og morgensolen fik kortvarigt skabt liv i haven, før skyerne fordrev den,  her i hirse og solhatte og papirbarkløn med septemberbed. To af mine codonopsis producerer nogle få blomster endnu, selvom de stort set har smidt alle bladene.                Karma chok sammen med nepeta govaniana og cobeaea pringlei              Krukker er vel mere populære end nogensinde, og jeg har da også nogle stykker, men især med planter, som er frostfølsomme, og som derfor skal beskyttes om vinteren. Et godt eksempel er asarum maximum silver panda, en slægtning til hasselurt med spektakulære blade. New zealandsk hør klarer heller ikke den fugtige jyske vinter. Her overholder jeg  vist sammenplantningsprincippet "thriller, filler, spiller", som jeg stødte på i et engelsk haveblad i sommerferien. Her s...

I et tidligere indlæg omtalte jeg en klematis som flammula, men havde en nagende fornemmelse af, at jeg var på vildspor, hvilket viste sig at være rigtigt. Det er i stedet for jouiniana praecox, som er en bunddækkende staudeklematis - det følgende er bare et udsnit af planten. Selve blomsten ligner nu flammula en hel del: vores praecox til venstre og flammula til højre.                                   Blyrod, plumbago capensis, har en speciel og sart blå farve, som jeg synes står godt til regnvandstønden. Den er ret tørstig, så den står et heldigt sted. Yndlingsplanten i disse dage er nok druemunken actea pachypoda med de iøjnefaldende frugtstande. De andre med røde og sorte bær har ikke rigtig leveret varen i år. Aster snow flurry er også lidt af en yndlingsplante - kan å afstand minde om krybende enebær, indtil man får øje på de små blomster. Fligetbladet tørstetræs blo...