hortofilia

I denne tid, hvor de visne blade rasler, når man går rundt i haven, og havemøblerne snart skal bringes inden døre, bliver man ganske taknemlig over at gense de planter, der blomstrer på dette sene tidspunkt. Det er f.eks. høstkrokus/ crocus speciosus og den fyldte hvide høsttidløs, som for en gangs skyld er helt fin og ren, fordi det ikke har regnet de seneste dage. Alpeviolen herunder har blomstret mindst en måned; men nu kan vi også nyde de flotte sølvblade. Høststenbræk hører også årstiden til. I tobaksblomstafdelingen sår nicotiana middendorffiana sig selv og blomstrer sent ligesom nerine.   Koglerne i parasoltræ/ sciadopitys verticillata er meget specielle i mine øjne. Søren har fået fortalt, at frøene er lette at så, men jeg er ikke lige i stødet til at forsøge mig med det langtidsprojekt.. Bregner har vi efterhånden rigtig mange forskellige af, og i dag har jeg valgt fire ud. De to øverste er kambregner (blechnum pinnata og chilense), mens ...

I weekenden tog vi på familieudflugt  til øen  Fur, først og fremmest for at se et yderst sjældent guldfund, som en af vores bekendte har gjort på en mark ikke ret langt herfra. Fur Museum kalder det   Grønning Guldet , og det er virkelig imponerende i sin lidenhed. Et pudsigt sammentræf er det, at den lykkelige guldfinder er identisk med den stenhugger, som har skabt figuren af Rødstensmanden, der står uden for museet.  Ifølge sagnet bor han under Rødsten, hvor han har gemt en masse guld, nok til at dække hele Rødsten, hvilket han ynder at gøre ved fuldmåne. Ellers er Fur især kendt for sit moler (mo-clay eller diatomite clay  på engelsk), der gemmer på et utal af fossiler, og som også sælges i form af kattegrus. De medbragte hamre blev svunget af både store og små med stor ihærdighed, og nogle få, små fossiler blev da også fundet.. Vejret var gråt i gråt, alligevel håber jeg, at man kan skelne den typiske lagdeling af moleret. I ...