hortofilia

- venter lige om hjørnet og markerer starten på en måned, hvor der altid sker utroligt mange ting i haven, og trillium er en af de plantearter, der altid fylder meget. I dag starter jeg med to forskellige verioner af trillium rivale; så kommer pusillum i blomst, men stadigvæk med mørke blade, og til sidst er det karayabashii - eller er det mon chloropetalum???? Det er kurabayashii, kan jeg konstatere efter at have sammenlignet blomsterne på min plante med de to på det næste billede. Lidt fjollet, måske, at gå op i navnet, men jeg er nu engang bedst tilpas med at vide, at jeg bruger de rigtige betegnelser. http://www.srgc.net/forum/index.php?topic=14374.0 Fujikirsebærbuskens (prunus incisa kojou-no-mai) blomstring er særdeles iøjnefaldende.  Det største billede tog jeg med for at vise, hvordan påskeklokkerne kigger beundrende  op  på kirsebærblomsterne, helt uden at jeg behøver at vende dem opad med hånden :-} En kold aften, e...

Igen en herlig solskinsdag. Jeg kom lidt sent ud af starthullerne, men fik dog ryddet op i det gamle staudebed, og Søren slog græsset for første gang. Det pyntede. Nu er er der ikke spor lyserødt tilbage i blodurtens blomster. I sidste øjeblik - den sibiriske hundetands eneste blomst var næsten afblomstret, inden jeg fik øje på den. Trillium ovatum var. hibbersonii  - en virkelig diminutiv trillium. Soldanella carpatica - sået for 2 år siden - blomstrer for første gang. Den grønne anemone sprang over blomstringen sidste år. Barn og mor - jeg synes, barnet er lidt mere kompakt end moderen og mere grønlig.   Foldbladene er også begyndt at røre på sig - spotty dotty til venstre og versipelle til højre.       Vores helleboruseng blev til en helleborusrunding sidste efterår, da vi udvidede bedet og rykkede rundt på planterne. Billedet yder den ikke helt retfærdighed.

Mit bidrag til den blå audition er alpeklokken, soldanella alpina. Den blomstrer i marts - april, så blomstringen er lige om hjørnet.  Hvor blå eller lilla blomsten virker, afhænger af lyset, som det gælder for de fleste blå blomster,

Ikke meget nyt derude og slet ingen sol, men dog en ny helleborusblomst, krokus på spring og stadig flere blomster og blade i cyclamen og vinteradonis. Krukken eller kummen herunder står ikke til at redde; jeg havde håbet, at den kunne have holdt, indtil planterne havde blomstret færdig. Den er bl.a. hjemsted for alpeklokke, der var specielt fin i marts 2013

Trillium hibbersonii er virkelig en miniatureplante - rager max 2 cm over jorden. Alpeklokken er lidt højere. Den mørke berberis og purpurstenbræk hører også til de små og bor i stenbedet. Blodurt, enkelt dobbelt og star. Rosa vårbælg og springklap (cardamine pentaphyllos).                                          Paeonia veitchii woodwardii   Fire forskellige slags judaspenge, nemlig rediviva, som er en staude, corfu blue, som også siges at være staudeagtig, brogetbladet og den gode gamle, som begge er etårige. Rhododendron roxieanum var oreonastes er en af  vores favoritplanter pga det fine løv og den smukke vækstform, men dens knopper og blomster er også smukke.   

som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...