Opslag

Viser opslag med etiketten polygonatum

Et søndagsindlæg på en fredag.

Billede
 Uden egentligt at have bestemt det, har jeg fået for vane at udgive et indlæg om søndagen; men i morgen skal vi til konfirmation, og på søndag får vi gæster, så indlægget er rykket frem til i dag. Jeg starter med surbundsplanter. Plettet gøgeurt/dactylorhiza maculata står i nærheden af rhododendron  campylogynum black med de sjove klokkeformede blomster. Det er også heromkring de blå valmuesøstre holder til, nenlig i et bed i skyggen på nordsiden af stuehuset, som ikke tørrer ud. Det er morsomt at se, hvordan blomsten grangiveligt ligner krøllet silke, når den lige er sprunget ud, hvorefter stoffet glatter sig mere ud. Rhododendron yakushimanum koichiro wada har vi både som krukkeplante og udplantet i et bed. Jeg foretrækker 100% blomsterne i krukkeplanten frem for de fuldt udsprungne, hvide blomster i bedplanten. Desværre kan jeg ikke abstrahere fra, hvor omstændeligt det er at fjerne de visne blomster og frøstande, når de er afblomstrede. Hvis vi skal have flere rhododendro...

Nogle novemberindtryk

Billede
Onsdag havde vi det smukkeste solskin et par timer om eftermiddagen, mens himlen i dag har været grå og utæt. Søren havde bestilt et billede af det fligetbladede tørstetræ, der som det eneste træ på gårdspladsen stadigvæk har de fleste blade i behold, og jeg var så heldig, at solstrålerne kunne nå ned og oplyse det lille træ. Uden solen kan man lidt bedre se de specielle, fligede blade. Den lange eller høje storkonval polygonatum zanlanscianense, der læner sig op ad bøgehækken, er begyndt at gulne, og  dens olivengrønne bær er blevet sorte. Nederst til højre kan man skelne en lille frøplante. Rhododendron everred er vist ved at være træt af det fugtige vejr og mere end klar til at blive flyttet ind i drivhuset. Den lave viburnum december dwarf har både blomster og blade. Bladene falder helt sikkert af, hvis vi får frostvejr i næste uge, som prognosen tilsiger. Amsonia blue ice har nydelige blå blomster om sommeren, og her om efteråret er den ligefrem skulpturel, vil jeg mene. Det s...

flere novembermotiver

Billede
På sådan en stormfuld dag som i dag er det hyggeligt at sidde ved computeren og strikke et indlæg sammen og samtidig følge med i, at Mette Frederiksen bliver grillet på tv. Hun er ikke ret vild med, at journalisterne stiller nærgående og helt relevante spørgsmål.  Ambratræet er et af de træer, som kan levere de utroligste efterårsfarver; men præcist hvordan efterårsløvet ser ud, kan variere fra år til år, skriver eksperterne. Træet på det første billede har dog set nogenlunde sådan her ud i alle de tre år, vi har haft det. Det samme kan siges om den opstammede variant, som har tilnavnet Gumball/ tyggegummitræ. Desværre er det den grønne farve, træet har holdt sig til i alle de ti år, vi haft det. Derfor slog vi til og købte et mere, fordi det havde de flottest tænkelige farver sidste år. Men se bare, hvordan det ser ud i år - grønt i grønt. Øv!!!! Her kan årsagen jo ikke findes i træets genetik. Det må være i miljøet, den skal findes. Jeg har tidligere undersøgt, hvad de kloge hove...

Det så ellers så lovende ud - vejret

Billede
  Anemone Honorine Jobert og klematis Arabella I formiddags var temperaturen nemlig røget helt ned omkring de 20 grader, det var overskyet, og der kom nogle få regndråber.Meeeen over middag blev det pludseligt kvælende hedt, og solen begyndte at stikke, og selvom solen forsvandt igen ud på eftermiddagen, blev det ved med at være kvælende hedt. Dagens indlæg skal ellers handle om planter, som har klaret tørken og varmen overrraskende godt. Nu ender det måske med, at der går endnu nogle dage, før de får noget vand.  - Og måske alligevel ikke; for i skrivende stund kan jeg høre en stille, silende regn uden for vinduet. I skovhaven sluger de store træer enorme mængder vand, så de mere overfladiske planter må klare sig, som de bedst kan. I hvert fald vander vi ikke deromme, kun undtagelsesvist, hvis der er tale om nyplantninger. Midt i den anden runding i skovhaven ( der er fire i alt) står dette stativ, som på første sal er hjemsted for denne specielle klematis  Mary Rose . B...

Mere majkulde

Billede
Pulsatilla albana lutea Hvis man er coronaisoleret i en lejlighed, er vejret i disse dage uden tvivl møgfrustrerende. Kulden og blæsten kunne jeg bestemt også godt være foruden. Derimod glædes jeg over de 12 mm regn, som vi er oppe på at have fået i den forgangne uge. Dagens indlæg starter, hvor jeg sluttede sidste gang, nemlig med kobjælderne. Herhjemme i haven er den mørke version for længst afblomstret, og tilbage står disse to.  Albana er min favorit med de sarte farver og det persillelignende løv, og så har jeg selv sået den - det giver altid planten et ekstra plus i min karakterbog. Pulsatilla Rote Glocke Ellers har jeg været rundt forskellige steder på matriklen og startede på gårdspladsen med en blomstrende blomsterkornel. Cornus kousa Eddie's Whi te Wonder  Japanske ahorn trives generelt ikke godt her i haven, så det smukke løv må jeg kigge langt efter i andres haver. Dog er der en enkelt  lav ahorn ved indkørslen, som står rigtig fint i år, selvom der jævnligt s...