hortofilia

I skrivende stund kan jeg både høre og se, at det regner lystigt,  og i det fjerne er der en konstant rumlen af torden - lige det vejr, vi har længtes efter; men jeg vil vædde med, at meteorologerne i aften vil formulere det sådan,  at jyderne fik dårligt vejr i dag. Gad vide, hvilke kriterier de bruger for godt og dårligt vejr. Dagens indlæg starter på gårdspladsen, som for tiden domineres af de blomstrende agapanthus. Oprindeligt samlede vi krukkerne i vandværksbedet midt i stenpikningen, men efterhånden er vi gået over til at lade de fleste stå op ad staldbygningen. På den modsatte side står der en stenbænk med to jerngryder med en pelargonie. Da det var allertørrest,  plantede vi dette lille træ i skovhaven, og jeg har ikke tal på, hvor man kander vand jeg har slæbt om til det; men det har jeg fuldstændigt glemt, når jeg ser alle de lækre, nye blade, træet har udviklet. Det er en hjerteglød/ disanthus cercidifolius. På de næste to billeder er det, hortensierne,  ...

I dag fik jeg lyst til at præsentere tre forskellige buske eller småtræer, som hver på sin måde giver eller har givet noget farve til haven.Hjerteglød er det smukke og rammende danske navn for disanthus cercidifolius. Den er ikke vokset ret meget på de fire år, vi har haft den. Ifølge sagkundskaben skal den blive omkring 2,5 meter høj og nogenlunde lige så bred i løbet af 10 - 20 år. I modlys gløder bladene, mens de er noget mere afdæmpede set forfra. I julen 2018 købte jeg som krukkeplante et eksemplar af virginsk vinterbær/ ilex verticillata fyldt med skinnende, røde bær. For at busken fremover skulle blive ved med at producere bær, fik den selskab af en lille, undselig hanplante, da den senere blev plantet ud. I år har hunplanten for første gang  ansat en nydelig mængde bær, som allerede er begyndt at rødme. Fuglene snuppede ret hurtigt bærrene i 2018, så jeg har tænkt mig at dække busken med et net. Buskene er i sig selv ret anonyme; det er bærrene, der gør dem attraktive. Den ...

Selvom vi er inde i en stille periode, hvor udviklingen ligesom er gået i stå, så kan der alligevel godt være ting, som haster. F.eks. skal man ikke vente til sidst på eftermiddagen med at tage billeder; for så er lyset forsvundet, og ligeledes skal man ikke udsætte at tage billeder af efterårsløv, for så kan man sagtens komme ud for, at det ligger på jorden, når man vender tilbage. Cornus kousa Satomi tog jeg heldigvis et billede af i søndags, for i dag er der ikke mange blade tilbage. Vi har to ambratræer/ liquidambar styraciflua. Den lille med det gule løv anskaffede vi for to år siden, fordi den opstammede med det grønne løv (med tilnavnet Gumball) ikke viser tegn på at ville udvikle de eftertragtede høstfarver. I foråret fulgte vi et råd, jeg havde set på nettet, og gav begge planter en håndfuld svovlsur ammoniak i jorden. Om det har virket på den lille, tør jeg ikke sige; men tyggegummitræet har vist bestemt sig til at forblive grønt, basta! For at undgå, at indlægge...