hortofilia

er en ægte slyngrose og har fundet ud af at udnytte Sørens stativ.    Blomsten er sartrosa, bliver lidt løs i opbygningen og dufter fint af æbler De pinkrosa engelske roser synes jeg kan være vanskelige at skelne fra hinanden; men Geoff Hamilton er kuglerund, de 2-4 første blomsterblade stikker lidt ud fra blomsten og er næsten hvide. David Austin lovpriser dens sundhed; men sidste år så vores plante nu herrens ud, og i en periode med regnvejr springer blomsterne ikke ud. Tradescant var fin i morgensolen i dag. Shakespeare 2000 havde det også skidt sidste år, men trives godt i år. Mon ikke det er et godt rosenår for de roser, som overlevede den seneste frostperiode? Storkenæb er skønne haveplanter, som der hele tiden fremelskes nye varianter af. Nogle gange synes jeg næsten, det er gammel vin på nye flasker, men faldt dog for sweet heidi i år. Den fyldte hvide engstorkenæb er også lige startet på sin blomstring.Helt hvid er den jo ikke.

CS har en ganske fantastisk blomstring, hvilket mange andre havebloggere også har givet udtryk for. Her kommer vores CS-træ, dvs rosen er forankret ved et udgået blommetræ. Den blomstrer jo kun én gang, så den skal besøges flere gange om dagen. Den blomstrer faktisk lige rigt på nord - og sydsiden. Ferdinand Pichard er en anden rose, der nu er sprunget ud. Den er flerfarvet a la rosa mundi, men  remonterende, har en mere velformet blomst og bliver en mere elegant busk. Clematis piluu blomstrer overdådigt i år. Tidligere har den været tilbøjelig til overvejende at danne enkelte blomster, men i år er de godt fyldte.   Clematis viorna er derimod ikke så godt blomstrende, som den plejer. Vi voldflyttede den fra sin krukke  i foråret, hvilket har sat den meget tilbage.  I år har vi held med mørkerød fredløs, lysimachia atropurpurea, som indgår i et samspil med mørkbladet hyld, rosa evelyn, løvet på en mørkbladet dahlia og en blågrå enebærbusk.

De er jo ikke til at komme udenom. Det er nu, vi høster belønningen for alt besværet og alle bekymringerne. I dag kommer først Evelyn, som står foran en mørkbladet hyld. Den dufter fantastisk, efter min mening lige fantastisk som Gertrud Jekyll. Skulle man lave rosafarvet hyldeblomstdrik i år?? Pat Austin har mange fine knopper sat an i år - sidste år overlevede den bare med nød og næppe. Constance Spry kan man ikke gå forbi uden at tage et billede. Ved terrassen fanges solen af heuchera brownies store blade med en blid, rosa effekt. Pudsig topblomst på en fingerbølplante Hybridpæonen garden treasure og til sidst rose de rechst i al sin magt og vælde - den skal nok beskæres en del til næste år.

fra morgenstunden for en gangs skyld - det var skønt. Og reginae var sprunget helt ud. Gasblomst, dictamnus, har jeg ikke været så vild med; men den er fin i år. Det plejer at være hvide og gule farver, mit mobilkamera har det svært med, men i dag synes jeg også, de røde nuancer er problematiske. Her er de bedste billeder af de rechst tradescant constance spry Mme pierre oger er en sart bourbonrose, som har slået pjalterne sammen med en mørk storkenæb A propos storkenæb så er summerskies en af de mest nuttede. I det varme staudebed var det planen, at der nu skulle blomstre 3 grupper af kleopatras nål; men desværre er der kun blomst i den ene, nemlig eremurus robustus. Efterhånden siger min erfaring, at de mindre varianter også er mindre hårdføre. Den enkelte blomst er lillebitte og har de sødeste gule støvdragere. I samme bed blomstrer gul ensian, en plante, jeg selv har sået, og som er enormt langsom i optrækket. Jeg