hortofilia

Der har været livlig fugleaktivitet på terrassen i denne uge.  I dag fik jeg taget billeder af en kvækerfinkehan og et dompappar. Det er jo især hannen, man lægger mærke til pga det orange bryst, men hunnen er i mine øjne lige så flot. Nu lakker det mod enden med hjemmeavlede æbler og grøntsager. Porrer avler vi hvert år, og 2017  var et fint år for persillerod, som vi ellers har vekslende held med at dyrke. Det røde skud på den gule pæon mlokosevitchii stikker op over det tynde snelag og ser lidt vejrbidt ud. De nye skud på almindelig benved/Euonymus europaeus 'Red Cascade' har nogenlunde samme farve Vi er enige om, at dette må være fasanspor. Bregner kan både være vintergrønne og vinterbrune. Her venter der et stykke arbejde. Ungkarleblomst/    Aeonium arboreum 'Zwartkopf' bilder jeg mig ind står og kigger ud og længes efter lunere vejr. Det kunne se ud, som om katten tror, det er blevet forår, og det er det vel på en måde...

Kun en uge tilbage af den tristeste og mest grå januarmåned, jeg kan mindes. I weekenden var vi f.eks. en tur ved stranden, og mens det selvfølgelig ville være en overdrivelse at påstå, at der ingen farver var, så var det en  udfordring for øjentapperne at få øje på dem og skelne dem fra hinanden. Det er en total kontrast til det vinterlandskab, som  Marit  er omgivet af. Børnebørnene ledte efter flotte skaller og sten til deres stenbutik. I haven havde der lagt sig en let dis over de grønne, brune og grå farver. Stjernemagnoliaen i baggrunden står klar med sine sølvgrå knopper, mens det er de spidse frøstande, der kan anes på stewartiaen i forgrunden. Sne får vi ikke meget af heromkring, men når jeg kniber øjnene sammen, kan jeg godt få blomsterne på den hvide peberbusk til at ligne snefnug.

lokkede mig ud med kameraet her til formiddag. Planten herunder begyndte at blomstre før jul, og det gode ved helleborus er, at de kan se ud, som om de er i fuld blomst, selvom de er ved at takke af. Jeg viste for et stykke tid siden, at dens blade ikke ser friske ud, og efter den næste frostperiode vil jeg klippe den helt ned. Min plan for dette indlæg var ellers at vise billeder fra den nærmeste strand ved Mogenstrup, hvor Limfjorden æder sig længere og længere ind. Det er dog ikke sommerhuse, der ender i vandet, men træer.   Fiskerhusene dernede er stadigvæk i brug og er måske mere autentiske end maleriske. Vi holder meget af stedet (i særdeleshed Søren, som er vokset op få 100 meter derfra) og vi nyder, at det ikke er overrendt af turister.