hortofilia

Selvom man drømmer om regn til haven, skulle man være et skarn, hvis man ikke nød det smukke sensommervejr, vi er blevet forkælet med her i slutningen af august. Søndag fik jeg lyst til at rydde op i nogle af bedene; det handlede ikke om ukrudt så meget, men mere visne aks og blade og nedfaldsæbler og græskanter, der var blevet irriterende ujævne at se på. Georginer eller dahlier, som de hedder nutildags, er absolut et dekorativt element i sensommeren. Før i tiden var de fuldstændigt uproblematiske for os , men i de senere år er de begyndt at mistrives mere eller mindre. Nogle få har vi dog stadigvæk. Det er typisk, at sommerfuglene opsøger de åbne blomster, mens de fyldte ikke får besøg. Acidanthera/ sortøje er mere afdæmpet og måske mere elegant, mens selve blomsten skuffer mig en lille smule, når man kigger ind i den. Den er ligesom fladtrykt, og det skæmmer i mine øjne den ellers så nydelige blomst. Så er høstanemonen, som står over for sortøjeplanten, anderledes symmetrisk og kigg

Efteråret venter lige om hjørnet, de fleste marker er høstet, og i køkkenhaven er det slut med en del afgrøder. Selvom der stadigvæk skal vandes krukker og klippes græskanter, synes jeg, at der breder sig en afslappet stemning, hvad haven angår. Mine få og beskedne planer om nyplantning og omplantning er jorden stadigvæk for tør til, at jeg kan gå i gang med, selvom jeg gerne ville. Magnolia grandiflora Maryland Magnolia grandiflora, den stedsegrønne magnolia, som vi har to af, var vi ret bekymrede for her i vinteren, da temperaturen kortvarigt blev meget lav. Selvom de anses for at være meget frostfølsomme, er de heldigvis sluppet uden men. En del blade på det ene træ blev grimme; men det betyder mindre, da de skifter bladene ud i løbet af foråret. Den enkelte blomst holder højst et par dage, så det er heldigt, at den visne blomst og frøstandene også er værd at kigge på. Værre gik det med to forskellige slags lobelia. Hadspen Purple har jeg gravet op og overvintret i en flamingokasse

Hvert år ved denne tid har vi fornøjelsen af guldsmede i haven. I går sad der et flot eksemplar i citronverbenaen og holdt en pause  i flyvningen. citronverbena/  Aloysia citrodora Når det kommer til  stillestående vand, som er guldsmedenes ynglested, så er det ikke noget, vi har i haven. Derimod er der kun 300-400 meter til mergelgraven, som ser sådan her ud lige nu, og den distance er det en smal sag for en guldsmed at tilbagelægge. Ved siden af citronverbenaen står denne krukke med stiklinger af  opstammet husløg/ aeonium arboreum  schwarzkopf. Den har det med at blive mere og mere langbenet med alderen. Derfor kan det være en god ide at starte en ny generation. En af de flotteste auguststauder er helt sikkert solhat. Som mange andre oplever jeg, at de mere forædlede varianter har mere end svært ved at overleve i haven. Derfor ser jeg den anden vej, eller prøver på det, når jeg går forbi de farvestrålende potter på planteskolen. White Swan har jeg dog rimelig stort held med, så den

I dag har vi haft silende regn siden middagstid, og det pladre stadigvæk lystigt derude. I den forgangne uge har det jævnligt småregnet; men i dag får vi en rigtig bundbløder, som man sagde på landet før i tiden. Dagens planter: Codonopsis er en plantegruppe, jeg har nørdet med, lige så længe jeg har sået frø fra de alpine klubber, jeg er medlem af, så det drejer sig i hvert fald om 30 år. De kræver noget tålmodighed og lever ikke vildt længe, så med Brexit og dens restriktioner er jeg bange for, at nørderiet måske lakker mod enden. Lanceolata Den mest livskraftige codonopsis står i en krukke ved indgangen til stalden og er klatret op på taget, hvorfra blomsterne hænger ned som perfekte små klokker. Viridiflora ligner den, selvom den på alle måder er meget mere afdæmpet. Faktisk var jeg lige ved at overse dens blomstring. Viridiflora Så er der mere knald på de roser, som blomstrer lige nu.  Jeg har valgt at vise Crown Princess Margareta, Belle de Clermont, Hot Chocolate, og  Princess A