plantetid
September er en fin måned at plante om og ud, især nu hvor det også har regnet og vil regne. Mit første billede skal vise havens guld, som vi henter omme bag ved den gamle bøgehæk, og som godt nok ikke skinner, men er guld værd i et plantehul.
September er også ensiantid. Gentiana eugens allerbester får dobbelte blomster og har de typiske, stribede blomsterknopper. Efterårsensian har jeg svært ved at få til at trives i haven, så denne gang har de fået en krukke at vokse i.

Berberis thunbergii admiration fik f.eks. et par skovlfulde, da den blev plantet. Det er en dværgbusk med et fint farvespil. Jo mere sol, jo flere røde blade, og jo tydeligere bliver den limegrønne bladrand.
I fredags kom der en pakke med planter fra et tysk firma, som jeg aldrig har handlet med før, nemlig zauberstaude.de. De har et stort udvalg og er pænt billige. Aster umbellatus, som græsser.dk vil have 70kr for, sælger de således til 2,20 euro.
Fra den ene dag til den anden dukkede den ternede colchicum agrippinum op i stenbedet.
Glasbær begynder at vise farve.
Stauden i baggrunden er en kattehale.
Thalictrum splendide og den hvide høstanemone har blomstret længe, men er stadigvæk friske at se på.

Solhat pynter stadigvæk enormt meget i haven, men kan ikke bruges i buketter - det havde jeg ellers tænkt mig.
Hej Marie,
SvarSletHvor ser det dejligt ud hos dig.
Din Kattehale er meget smuk. Solhattene ser også ud til at trives. Handle med et tysk firma ser ud til også at være en god ide. Altid en fornøjelse at se ind. Du/I køber altid mange spændende nyheder for mig. Desværre rummer haven jo ikke plads til alt.
Tak for din kommentar. Jeg synes selv, at det tyske firma er et godt fund.
SletHej Marie
SvarSletDet ser godt ud!
Og tak for link - Du har ret de virker ikke dyre på nogen måde!
Og jeg forstår du er tilfreds med kvaliteten?
Ha en dejlig weekend!
Ja, kvaliteten er helr ok.
SletHej Marie.Ja! det er det helt rette tidspunkt til at plante nyt og om.Mine solhatte står også rigtig fint endnu,og den smukke kattehale har jeg lige sat i mit nye bed.Stod igår i mit plantecenter og ville købe en hvid høstanemone......men har desværre ikke plads nogle steder i min have.
SvarSletSmuk buket.Og rigtig god weekend Jette
Nogle mener, at den hvide høstanemone breder sig mindre end den lyserøde; men hos os holder den sig nu ikke tilbage.
SletÅh glasbær er simpelthen bare så smuk når de lilla bær dominerer - og i makkerskab med kattehalen er det jo helt perfekt. Skønt med nogle god køb til at supplere op i dine skønne bede med.
SvarSletKnus Dorthe
Jeg tror, du har ret i, at kattehalen understreger bærrene på glasbærbusken.
SletDet var lidt af en prisforskel.
SvarSletJeg kunne godt falde for de lille berberis. Den har nogle flotte farver.
Berberis er også en plantefamilie, jeg bliver mere og mere glad for.
SletJeg synes heller ikke solhatte er gode i buketter, men de er skønne i haven, så der bliver de. Jeg kan heller ikke med Ensian, de forsvinder igen året efter, så det kan også være, jeg skal prøve at have dem i en krukke i stedet. Dine link er vist til aftenlæsning :)
SvarSletNu skal jeg ud og kigge til min glasbær.
Måske skulle man pille de halvvisne kronblade af solhattene og så nøjes med at bruge frøstanden i buketter.
SletHej - ...og det dejlige indlæg her kostede mig så lige en bestilling hos Zauberstaude.de
SvarSletDe havde da bare så stort udvalg og jeg har ikke set det alt sammen igennem.
Jeg købte bl.a. hvid rasleblomst. Jeg købte også ekstra af den blå rasleblomst, som jeg er så glad for.
Det må du altså meget undskylde :-}
SletJeg fatter ikke at du kan blive ved med at få plads til noget i din have. men smukt skal det nok blive.
SvarSletJeg er heller ikke god til at få ensian til at overvintre. For 10 år siden gik det fint. Men måske er de sidste års hårde vintre årsagen.
Plads skal jeg nok finde. De fleste af disse planter skal plantes i vores ingenmandsland. Søren foreslog, at vi købte planterne i stedet for at så et prærieagtigt bed, så det lod jeg mig ikke sige to gange. Desværre er det ikke kun de hårde vintre, der skaber problemer for vores ensian, for de har aldrig været nemme.
SletTak for de dejlige billeder.
SvarSletSmuk buket du viser på dit sidste billede.
Tak for kigget.
Ha´ en dejlig aften.
Tak i lige måde.
Slet