hortofilia

Lørdag i det triste efterårsvejr var vi på en spændende udflugt med arkæologiforeningen til Moesgård for at se særudstillingen med de kinesiske terrakottafigurer og blev absolut ikke skuffede. Det er svært at forestille sig, at figurerne oprindeligt var malet i livlige farver som figuren til højre.                                                  Vi besøgte selvfølgelig også Grauballemanden. Udsigten var god fra toppen af museet. Vi fandt ikke helt ud af, hvad det var, vi kunne skimte mod øst. Den eneste skuffelse var, at der ikke var en stenalderudstilling. Heldigvis har vi selv forskellige staenaldereffekter, vi kan glæde os over herhjemme. I dag benyttede vi tilbudet om at besøge en åben have her i området. Her blev vi bestemt heller ikke skuffede. Havens varemærke var masser af forskellige og sjældne træer, og vi var enige om, at vi aldrig før havde besøgt en privat med så stor en samling træer. Billeder fik jeg ikke taget, men noterede mig navnene på e

Bregner ikke kan byde på blomsterpragt, men det betyder ikke, at de ikke har blikfang. Se f.eks. dette nye skud på dryopteris erythrosora / rødslørbregne. For tiden lever sortskælbregnen/dryopteris wallichiana  op til sit danske navn. Kirkegårdsbregne eller mosbregne/polysticum setiferum er smuk næsten hele året. Japansk fjerbregne/athyrium niponicum variation pictum er reduceret til bunddække under nogle allium for tiden. Miltbregne/ceterach officinarum er en lille skønhed, som vokser beskyttet af en sten i spaltebedet.                                        Geranium renardi er også en (ikke helt) lille skønhed både hvad angår blomster og løv To blå akelejer   Den gule træpæon er to meter høj i år. Efter at have holdt den nede med beskæring har jeg besluttet at lade den løbe linen ud. Den kan vist godt komme op i tre meters højde. Den producerer masser af frøplanter, så jeg kan sagten finde én, som jeg kan holde nede i ansigtshøjde.

Det blæser hele tiden, og solen kommer og går - ikke just de perfekte forhold for fotografen; men når pæonerne blomstrer, så må man jo gøre et forsøg. Jeg starter med den lille rockii, som kun er en meter høj - praktisk, når der skal tages billeder.  Træpæonernes blomster kan blive overvældende store - knopperne er næsten smukkere. Mlokosevitchii blomstrer stadigvæk og matcher fint viburnum plicatum mariesii.  Mariesii ses her i al sin magt og vælde. Sidste pæon i denne omgang bliver delavayi. Nu begynder de blå meconopsis at dukke op rundt omkring - de er glade for det kølige vejr. Surbundsplanterne trives i det hele taget  rigtig godt i det kølige vejr. Her kommer orbiculare, blyrod sammen med majæble, en lav hvid azalea og fantastico.

 - førend sidst på dagen  i dag. I stedet for har vi kunnet glæde os over forskellige gule blomster, som lyste op. Kun et enkelt døgn holdt blomsten på steveniana. Nu står der en pjusket frøstand tilbage  Heldigvis er mlokosevitchii sprunget ud - den er tydeligvis mere gul end steveniana. Men træpæonen (lutea var. ludlowii) er den mest mættet gule, ingen tvivl om det. Når pæonerne er afblomstrede får mange af dem smukke frøstande - her veitchii. A propos gult - Eva synes, rapsmarkerne er så smukke, og det har hun jo ret i. Duskkonval (smilacina racemosa) har vi flere steder rundt omkring, Den er god som fyldplante og har kønne duftende blomster. Acis nicaense er en lille løgplante.

Pæonarterne har altid haft en særlig plads i mit havehjerte, og deres blomster er et vigtigt islæt i majhaven. I dag sprang steveniana og en rockii træpæon ud. Anomale og emodi er også begyndt at blomstre. På et plantemarked så jeg en pris på 50 kr. på sådan nogle små frøplanter af mlokosevitchii. Fritillaria camschatcensis dukker trofast op i spaltebedet hvert år, men formerer sig kun sparsomt. Motiver fra skovhaven Det kølige og fugtige vejr var gunstigt for flytningen af den store månestråle herunder. Sørens mantra er at flytte med klump, hvilket sikkert også har hjulpet til. Den er nabo til parasolblad/ Astilboides tabullaris og veratrum/foldblad.  Storkenæbsæsonen er startet og varer vel indtil frosten. Maccrorrizum spessart er et nydeligt eksempel og alletiders bunddække. Til slut en af de mere specielle: podophyllum aurantiocaule.