hortofilia

- præger havebilledet nu, hvor september går på hæld. Efter mere eller mindre at have sprunget over sit farveshow sidste år er vinget benved/ euonumus alatus tilbage i fin form. Japanske lygter/ jødekirsebær/ physalis alkekengi lyser også op, og selv de visne lygter er dekorative med deres filigranskelet. Vi er enige om, at vores kompostbunke er ret imponerende og iøjnefaldende med en kæmpestor græskarplante på toppen og en gletscher af nedfaldsæbler på siden. Hvor arter årene sig dog forskelligt. Sidste år var der ingen hasselnødder, mens der i år er en helt overdådig høst. Søren samler og samler! Den mørke hyld  kan også levere bær. Ligesom glasbærbusken. Begge slags får lov at blive siddende på busken. Denne podophyllum hexandrum er mere afdæmpet, omend den har en håndfuld røde frugter. Det, jeg især godt kan lide, er, at den stadigvæk står med ranke bladstilke og hele blade, selvom den er ved at visne ned. De lave kæmpeliljer/ cardiocrinu

Seniorbedet vælter rundt i år, hvor vi både har fået masser af sol og masser af regn.Heldigvis kan vi begge to godt lide det uregerlige udtryk, så det er begrænset, hvor meget jeg forsøger at holde det i ave. Det betyder, at kun en enkelt af stierne er farbar for tiden. Læhegnene langs med asfaltvejen gløder i disse dage. I det hele taget er der masser af læhegn i landskabet, så det er ikke lige heromkring, der mangler træer. Selv har vi plantet mange træer her  på matriklen - cirka  2000 er et realistisk bud - dels som fornyelse af læhegnet og dels som nyt hegn mod syd, og det har vi på ingen måde fortrudt. Sådan set var Søren på forkant med udviklingen, da vi flyttede ind, idet han tilplantede to vådområder med træer, i stedet for at afdræne dem. Det har fugle og råvildt haft stor fornøjelse af. I år er der flyttet en spændende og usædvanlig rovfugl ind, som vi ikke har kunnet identificere, måske en rød glente eller en rørhøg. Dertil

Oven på den smukke og solrige weekend, ser det hele mere gråt ud her til formiddag, og blæsten er vendt tilbage med sin konstante susen. Den har jeg svært ved at finde noget positivt at sige om. "Travallig" sagde man i gamle dage på sallingbomål om noget, som var lidt glansløst og hverdagsagtigt, og det ord dækker meget godt stemningen i dag. Det stammer helt sikkert fra det franske ord travailler= at arbejde, og meget apropos har Søren kastet sig over malingen af vinduerne udvendigt. I haven vil jeg starte med  nogle klematis, jeg ikke har vist før i år. Den første blomstrer også for første gang, efter at jeg såede den for tre år siden. Den hedder clematis intricata og har gulliggrønne små klokker, som varierer i nuancerne med sol og skygge. Det var meningen, den skulle klatre op i en tyrkisk hassel, og det gør den da også omend med en lille omvej. Jeg så ingen insekter omkring planten. Dens støvdragere er ellers til at få øje på hos de ældste blomster. Ved jor

Koldt og blæsende har det været i dag, så det blev lidt småt med billeder, men dog nok til et hurtigt indlæg. Jeg starter med Himlens syv sønner/ heptacodium, som er det eneste efterårsblomstrende træ, jeg kender. Og så dog - i magnolia grandiflora Goliath sprang årets sidste blomst også ud  i dag. Det har ærgret os af mange grunde, at regnen er blevet ved med at vælte ned i august og september, og en af dem er, at vores nye pileparasol  er blevet gennemblødt. Den skulle gerne blive tør på et tidspunkt, så den kan få en omgang svampemiddel. Blandt roserne har Troika dannet en flot blomsterklase, Sweet Pretty har en mere åben placering af blomsterne, og Heidi Klum leverer kun enkelte blomster ad gangen. Chelonopsis, der betyder "som ligner chelone= duehoved" blomstrer først nu og har normalt den uvane at gemme de kønne blomster bag ved bladene.  I år er  de af en eller anden grund mere synlige. I foråret så knopperne i hortensiaen Love You Kiss t