hortofilia

 I dagens indlæg vil jeg gerne først og fremmest vise billeder af nogle blomstrende træer og buske og har valgt at starte med koreakornellen cornus kousa satomi, som har udviklet sig til en meget stor busk.  Foruden de flotte blomster udmærker den sig med flotte høstfarver og jordbærlignende røde bær.   Styrax japonicus evening light er et utroligt elegant lille træ, som er smækfyldt med hvide, klokkeformede blomster.  På det tredje billede viser jeg, hvordan der ser ud, når man fotograferer op i centrum af træet og mylderet af blomster. Kontrasten mellem blomsterne og de skinnende og mørke nye blade er ekstremt flot, synes vi her på matriklen. I surbundsbedet er kalmia en forfriskende afveksling fra rhododendron. Hvad der er smukkest, blomsterne eller knopperne, synes jeg er svært at afgøre. Guldlærk/ pseudolarix amabilis er et løvfældende nåletræ og har en helt anderledes udstråling.  Den er virkelig langsomtvoksende, og for at rådyrene ikke skal smovse i den ...

I sit ugentlige tirsdagsindlæg  i denne uge fokuserede Lisbeth på alle sine svævende kugler i alle mulige  skønne farver, og det har inspireret mig til at spinde en løs ende i dette indlæg om nogle blomster og deres former. En kugle er vel en kugle, indtil formen bliver opløst. Alliumhybriden Purple Rain opfatter vi stadigvæk helt klart som en kugle, omend den er løs i strukturen; men hvad med amsonia Blue Ice? Her er kugleformen for alvor ved at være truet, idet de fleste hoveder ligesom flader ud forneden. Når kuglen åbner sig op, men stadigvæk er fast og samlet i formen, bruger man betegnelsen kop- eller skål-  eller bowleformet. Det er balkanpæonen paeonia  peregrina et godt eksempel på. Det samme er blomsterne i stewartia, og det sjove er, at de fastholder kopformen efter at være faldet af træet, hvad enten de lægger sig i græsset eller i en rhododendron. Sidste år leverede klematis Pacific Cup kun en enkelt blomst, og det skete først hen i november måned. ...

Mit forrige indlæg var resultatet af, at jeg udnyttede den ene times opklaring, vi har haft i december, og lige siden har vejret været gråt i gråt. Jeg har virkelig ondt af de mennesker, som oven i det måske også døjer med depression og/eller coronarelaterede problemer eller har haft triste oplevelser i privatlivet. Vejret er i sig selv nedslående nok. I dag trodser jeg mørket, og derfor virker nogle af billederne temmelig grynede og uskarpe. Sådan er december 2020 nu engang. De fleste rosenknopper har opgivet ævred. Deres knopper kommer ikke til at springe ud, og kronbladene har fået den specielle kornede struktur, der er karakteristisk for denne årstid.  Det ses tydeligt på Geoff Hamilton herunder, mens både Mozart og Ghislaine de Feligonde fortsat nogenlunde ligner sig selv. Humlekopperne er dekorative i tørret tilstand, fandt jeg ud af forleden, da jeg passerede forbi vores plante. Gad vidst, om de kan bruges i dekorationer, eller måske falder de fra hinanden i varmen. Den gode...

  Et par morgener i den forløbne uge har der været rim i græsset på udsatte steder, og derfor er jeg begyndt at overveje at flytte de mest frostsarte planter ind i sikkerhed. Det gælder bestemt to store planter af opstammet husløg /aeonium arboreum schwartzkopf, som har stået ude under åben himmel. De nåede nu kun ind under udhænget, idet det ser ud til, at nattefrosten er afblæst indtil videre. Jeg holder også øje med buddhablomsten roscoea Red Ghurka. Den står i øjenhøjde på regnvandstønden, så vi kan ikke undgå at lægge mærke til, hvor gul den er blevet. Det er en stærk kontrast til de mørkerøde stilke. Salvia black and blue fandt jeg lidt sent på at fjerne de visne blomsterstande på, og den reagerede lynhurtigt med en genblomstring. Camellia Hagoromo var en af to kamelier, som jeg med en vis bæven klippede tilbage efter blomstringen, noget, jeg bestemt ikke har fortrudt. Dens løv er utroligt smukt og skinnende, og knopper er der en del af. I går "fejrede" vi afslutningen ...