hortofilia

En af fordelene ved at bo i Skandinavien er de indbyggede overraskelser, vi bliver udsat for i form af, at vi aldrig kan vide, hvordan vejret bliver. Frost og sne allerede sidst i november havde vi ikke forudset, selvom jeg kan se på gamle blogindlæg, at det før er sket. Det er selvfølgelig samtidig en ulempe, hvis man har mere eller mindre frostsarte krukkeplanter, som man ikke har bragt i sikkerhed. Da vi købte den lille bonsaiplante, fik vi at vide, at den sagtens kan stå ude om vinteren; men jeg må sige, at jeg synes, den ser ret så forfrossen og ensom ud. Skaden er nok sket, hvis den altså har taget skade, så nu får den lov til at blive stående. Aeonium tåler ikke frost overhovedet. Derfor har jeg sat vores to krukker ind i et køligt, sydvendt vindue. Der gik ikke mange dage, efter at potten herunder  var kommet ind, inden stænglerne bøjede sig ned, som om al saftspænding var forsvundet. Da jeg undersøgte dem, viste det sig, at de næsten ingen rødder havde. Derfor beskar jeg d...

- kan man vel ikke ligefrem; men i hvert fald kan man godt selv sørge for, at de forskellige årstider har noget afvekslende at byde på, og nogle gange kan gode, gamle kendinge heldigvis pludselig vise sig fra en ny og uventet side. For eksempel  læste jeg for et par dage siden  dette  indlæg  på Mumihaven, hvilket fluks sendte mig en tur om i skovhaven. For lige til højre for buen i bøgehækken vokser vores akebia quinata, som efterhånden er en del år gammel og blomstrer flittigt hvert år. Og minsandten om ikke der hang en frugt på størrelse med et gåseæg nærmest lige oven over hovedet på os, når vi går forbi på stien.  Nu er vi spændt på, om frugten lukker sig op ligesom den i Mumihaven. Frugten er en ekstra bonus, for det er først og fremmest på grund af de smukke blomster i april-maj, at vi har planten. Da jeg forleden formiddag inspicerede min frøafdeling, var der noget uventet blåt, der fangede mit blik. Det viste sig at være...

Onsdag eftermiddag fik vi et dekorativt drys af puddersne. Det er spændende, om påskeklokken herunder vil være i stand til at rette sig op efter endnu en omgang frost. Jeg overvejer at dække den med en gren. Ok, det nåede jeg så ikke, for der faldt 5-6 cm tung sne i nat, som har tynget den til jorden. Utrolig en forskel det sidste lag sne har gjort, selvom det kun drejer sig om få cm. Sneen lægger sig de sjoveste steder, her i bærrene på voksen vedbend og glasbær.          og alunrod og en grenkløft Hvem er det, der går rundt og lurer i vores have om natten? Sporet måler 12 x 8 m. Lidt gult til sidst - cornus mas er begyndt at røre på sig.                                    

Efterårsfarver forbinder man vel normalt med glødende nuancer af gult og rødt; men i år synes jeg generelt, de lader vente på sig - sikkert fordi vejret stadigvæk er forholdsvis lunt. Jeg kan sagtens finde eksempler rundt omkring, men alligevel er det de grønne nuancer, som dominerer her i haven f.eks. i bøgehækken. Se også vores varme bed herunder, hvor amsonia hubrichtii er den eneste med høstfarve. Længere omme i det samme bed leverer Pat Austin og dahliaen Bishop of Oxford de rigtige farver, men uden at det i bund og grund har noget med efterårsfarver at gøre.               Kinesisk voksblomst er blevet flyttet fra en skyggefuld placering ud i lyset og kvitterer med at starte på sit gule efterårsshow. Læs i øvrigt denne interessante artikel  om, hvorfor efterårsløvet er gult i Europa og rødt  i Asien og Nordamerika. Klatrehortensiaen er også blevet gylden. Vingebladet benved har været knaldrød i 14 dage - det ku...