hortofilia

- er vel noget, man skal forvente i april; men i denne uge virker vejret nu alligevel ekstremt koldt. Det er umuligt at beskytte alt det, der blomstrer, mod nattefrosten, men vi har dækket nogle krukker og et par planter, som vi er ekstra ømme om, med noget fleece. De planter, jeg viser i dag, må dog klare sig selv. De første tre står i surbundsbedet, og det drejer sig om den løvfældende rhododendron  schlippenbachii, den stedsegrønne roxieanum oreonastes og så stjernemagnoliaen, som allerede har fået enkelte brune blomster Nu er euphorbia characias wulfenii sprunget helt ud. Den beskrives ofte med ord som skulpturel og arkitektonisk, og det synes jeg er helt berettiget. Iris er ikke min spidskompetence. Alligevel er jeg faldet for den tidligtblomstrende lazica, netop fordi den blomstrer tidligt. Primula har derimod altid været en af mine favoritter. For nogle år siden investerede jeg i en håndfuld fra primulaplanteskolen  Barnhaven , og de har allesam...

Selvom det stadigvæk blæser, er temperaturen gået i vejret, og så kan det godt betale sig at se sig grundigt for. F.eks. er lille trillium pusillum med de flotte, mørke blade i udspring dukket op. Jeg har målt den, og den er præcis 7 cm høj. Og podophyllum versipelle er ved at blive født på ny. Jeg viser lige, hvordan blomsterne og planten som helhed kommer til at se ud sidst i maj. Tænk at de kæmpestore blade ligger foldet sammen inde i "fødselshinden".                                          Det er spændende at følge de mere specielle planter; men i skønhed er der ikke noget, der slår de helt enkle blomster i mirabelle- og ferskentræerne. Selvom vi ligesom er ved at bevæge os ind i en ny fase af foråret, må jeg huske at vise nogle af vores helleborus. Buen består mestendels af meget mørke varianter. Rhododendron cilpinense kan vi kigge ud på fra køkkenvindue...