hortofilia

Tilbage før nethandel var blevet en mulighed, besøgte jeg en have på Mors, hvor jeg forelskede mig i en stor og flot blomsterkornel. Den slags planter kunne man ikke regne med at finde i de lokale planteskoler, så de stod længe højt oppe på min ønskeseddel. I dag har vi alligevel fire flotte eksemplarer. Eddie`s White Wonder er for længst afblomstret, men i dag blomstrer den røde Satomi og bag ved den China Girl med mere spidse, hvide blomster. Foran kornellen står en gulbladet fasanbusk/leycesteria. I en anden del af haven står Teutonia, som er mere træagtig, og hvis hvide blomster er mere afrundede end dem på China Girl. Kanelbusken calycanthus Hartlage Wine har blomstret i flere uger I sensommerbedet har vi sørget for, at der også er planter til at give farve først på sommeren. Her er det selvsåede margueritter bag rosen rosa pendulina var. pyrenaicum. Den mørkerøde blomst er tidslen cirsium purpuratum. Bagerst i bedet kan lige skimtes en gul farvebælg/ falsk lupin/ baptisia Carolin...

Det giver stof til eftertanke at læse om, hvordan norske og svenske havebloggere begynder at gøre klar til vintersæsonen og allerede nu har flyttet de sarte krukkeplanter inden døre.  Efterhånden har vi en del agapanthus i krukker, som skal samme vej, men især to af dem blomstrer stadigvæk fint, så jeg håber, at i hvert fald oktober går, før de skal bringes i sikkerhed for frosten. Den mest imponerende er Jack's Blue, som fik sin første blomst midt i juni og stadigvæk sender blomsterknopper i vejret. En anden ihærdig blå plante er Roguchii. I modsætning til de storblomstrende klematis har blomstringen været kontinuerlig, ikke noget med første og anden blomstring. Clematis rehderiana er først lige sprunget ud. Nok er den sentblomstrende, men udspring i oktober må helt sikkert tilskrives den tørre sommer, så i grunden er det imponerende, at den ikke simpelthen er visnet ned. Så er der den bunddækkende clematis jouiniana praecox - to kvadratmeter dækker den i hve...

Sjældent har vi vel haft så stort et behov for at fejre lysets fest som i år, hvor gråvejrsdag følger gråvejrsdag i én uendelighed. I dag puffede blæsten dog så meget til de tætte skyer, at solen faktisk kortvarigt brød igennem. Se bare den smalle stribe bag ved lætræerne. Fasanbusken/Leycesteria formosa `Gold Leaf´  er efterhånden den eneste løvfældende busk, som stadigvæk står med sine blade - og blomster. Ellers er træer og buske blevet forvandlet til sorte silhuetter. Den hvide peberbusk er pyntet med snefnug, ser det ud til på afstand; men tæt på viser de små blomster mere farve.                          Euphorbia blackbird er kønnest i knopstadiet her i haven. Helleborusblomster varsler forår. Det samme gør den udsprungne, lille narcis og anelsen af rustrødt på troldnødden/hamamelis.

Det er næsten, som om der er blevet skruet ned for den udendørs belysning, og himlen ligger over os som en tung, grå dyne, man får lyst til at sparke væk. Vi må vist erkende, at vi har drukket kaffe for sidste gang i år ved det lille, runde bord. Gul fasanbusk, Leycesteria formosa `Gold Leaf´ lyser heldigvis op selv i gråvejr. Dens blomster er også dekorative. Hibiscusbusken blomstrer helt pænt, selvom den står både skyggefuldt og tørt. Vi har en enkelt rød hortensia, og mystisk nok står den i kanten af surbundsbedet, så den burde vel have blå blomster.  Ananasliljerne har blomstret længe og er så småt begyndt at danne frø. De hedder eucomis bicolor, violetta og sparkling burgundy. Rudbeckia Henry Eilers med de sammenrullede kronblade har et andet, slankere og mere opret udtryk end den traditionelle gule solhat.  Pat Austin og lobelia Hadspen Purple er smukke sammen efter min mening, Deres farver er tæt på at være komplementærfarve...

To små julegaver: en kameliablomst i haven og rosmarinblomster i drivhuset. En lille "julegave" til jer (kan ikke byttes, hvis I har den i forvejen):   Kong Gulerod