hortofilia

Heldigvis er to tredjedele af den typiske, grønne vinter snart overstået, og  selvom vejret er gråt i gråt, kan man alligevel godt fornemme,  at dagene er blevet længere. Egentlig har jeg lyst til at rydde op rundt omkring, så løgvæksterne får fri bane, men det er ingen fornøjelse i regnvejr. En bonus ved vores vintervejr er det dog, at fuglene har let ved at finde føde. Stjernemagnoliaen er et smukt syn om vinteren med sine sølvgrå knopper, især i frostvejr forstås. Der er ikke meget pynt ved noget som helst i vinterens regnvejr. Vi skal hen i starten af april, før træet springer ud. Søren kan altid finde på gøremål, selvom vejret driller. I år har han haft vores gamle havemøbler under behandling og endda udskiftet noget af træet på bænken, fordi det var begyndt at rådne. Nu jeg var i stalden, tog jeg lige et billede af agapanthus Jack's Blue, som har det med at blomstre året rundt. I et par år har jeg haft held med fruesko inden døre; men i år ser planterne sølle ud, så jeg ...

Skærmliljer er vi begge to glade for, men er også enige om, at det ikke er uden besvær at dyrke dem. For det første skal de opbevares frostfrit. Vi har enkelte gange forsøgt os med såkaldt frostsikre varianter, som blev plantet ud for at overvintre; men det har aldrig været en succes. For det andet er det noget af et arbejde at gøre dem klar om foråret og rydde op efter dem, og for mig er det lidt af et problem at huske at gøde og vande dem tilstrækkeligt henover sæsonen. De er nærmest umættelige. For det tredje danner de en voldsom rodmasse og skal derfor deles og omplantes engang imellem, og det kan være noget af en kamp at frigøre dem fra den potte, de er vokset ud af, og  alle mulige og umulige værktøjer kommer i spil for at undgå at smadre potterne. Når det er sagt, så nyder vi alligevel i fulde drag de imponerende blomsterskærme, der kan variere i farve fra dybblå til lysere nuancer som hvid og sølvgrå Min favorit lige nu er den sartblå Eggesford Sky, som på en måde dominerer...

For nu at være lidt rasmus modsat har jeg valgt at fokusere på hvide blomster i dag i stedet for de mættede sensommerfarver, som ellers er ved at fylde godt i haven. Det første billede viser nogle nye fyldte, hvide liljer, som den væltede hvide violfrøstjerne indrammer på snedigste vis. Den anden væltede violfrøstjerne har Søren rettet op, og den ser ud til at fortsætte sin blomstring helt uanfægtet af sit uheld. Anemonopsis  macrophylla White Swan er en staude, der emmer af Japan, synes jeg, men vanskelig at indfange med kameraet. Min lille yndlingsklematis (clematis coactilis) leverer højst overraskende en nydelig genblomstring i år, så nu kan vi nyde synet af både blomster og frøstande. Dens nærmeste nabo er meksikansk bakkestjerne/erigeron karvinskianus, som både har hvide og lilla blomster. Nu er det blevet agapanthustid. Den hvide blev omplantet for to år siden, og en rest af den blev plantet ud i sensommerhaven. Sidste år kom der fem fesne blade; men i år blomstrer den flot,...

Min plan for dagens indlæg var egentlig at præsentere en flok blomstrende stauder og løg; men i stedet for er det overvejende mere oversigtsagtige billeder, jeg er landet på. Starten går i skovhaven, hvor hundetanden White Beauty står i fuldt flor. Perlehyacinten breder sig, hvis den får lov, og her synes jeg egentlig, den giver en god variation i samlingen af hundetand. Til venstre for hundetanden står en skovfrytle med navnet  luzula sylvatica 'Taggart's Cream', som matcher hundetanden fint med sine lyse blade. Den blev købt hos Thyboesminde for en del år siden, og i år er første gang, den virkelig sætter sit præg på bedet. I 2017 lagde jeg en rimelig stor portion løg af darwinhybriden Light and Dreamy i skovhaven, for darwinhybrider anbefales jo som langtidsholdbare tulipanløg. I år er der en enkelt blomst tilbage, og det ærgrer mig da, fordi det i mine øjne er en usædvanlig fin tulipan. Når jeg selv betragter det næste billede, kan jeg ikke lade være med at fokus...