hortofilia

Her regner det mellem bygerne, mens det ikke er mange dråber, der falder ovre i Ullas have. En mellemting ville være ideel, men den slags vejr har vi desværre alt for sjældent. Sidste år blev vi foræret nogle pyntegræskar, som Søren tog frø af, så i år har vi masser  selv. Trækassen brugte min far i gamle dage til opbevaring af søm og de remedier, han skulle bruge, når han reparerede sine fenner. Den er vel tæt på at være en antikvitet.  Sidste år blomstrede denne staude ikke og visnede tværtimod næsten væk på grund af tørke. I år tager den revanche og udfylder sit hjørne på smukkeste vis. Blomsterne er helt specielle,  synes jeg, og fungerer også godt i en buket. Impatiens omeiana Ice Storm Blomsterne i chelonopsis ligner lidt i faconen, men er mere rørformede. Planten er vanskelig at fotografere, fordi den har en forgrenet og ret graciøs vækstform, og de ret lyse blomster er mindre iøjnefaldende, end så mange efterårsblomster ellers er. Chelonopsis Japan Beauty Så er de...

Hjertetræet har førertrøjen på her i haven, når det handler om efterårsløv. Mens de fleste andre træer og buske først lige er begyndt at få efterårsfarver, er hjertetræet nu godt i gang med at smide bladene. Når den er færdig med det, skal vi selvfølgelig have ryddet op, men indtil videre nyder vi egentlig  synet af det gyldne tæppe på fliser og gange og de spredte blade, der har lagt sig på naboplanterne. Måske er det lidt svært at se, men det næste billede viser faktisk en nydelig efterårsblomstrende staude.  Det er en japansk staude, som jeg for et par år siden købte hos Thyboesminde. Etiketten siger chenolopsis Japan Beauty, et navn, som dog ikke figurerer ret mange steder på internettet. Dens lange, mørke ranker er ganske stive og hænger graciøst ud over kanten af græsplænen. Jeg må finde en placering til den med en mørk baggrund, så staudens blomster og vækstform vil komme mere til deres ret. En anden efterårsblomstrende staude her i haven er impatiens omeiana ice storm....

Koldt og blæsende har det været i dag, så det blev lidt småt med billeder, men dog nok til et hurtigt indlæg. Jeg starter med Himlens syv sønner/ heptacodium, som er det eneste efterårsblomstrende træ, jeg kender. Og så dog - i magnolia grandiflora Goliath sprang årets sidste blomst også ud  i dag. Det har ærgret os af mange grunde, at regnen er blevet ved med at vælte ned i august og september, og en af dem er, at vores nye pileparasol  er blevet gennemblødt. Den skulle gerne blive tør på et tidspunkt, så den kan få en omgang svampemiddel. Blandt roserne har Troika dannet en flot blomsterklase, Sweet Pretty har en mere åben placering af blomsterne, og Heidi Klum leverer kun enkelte blomster ad gangen. Chelonopsis, der betyder "som ligner chelone= duehoved" blomstrer først nu og har normalt den uvane at gemme de kønne blomster bag ved bladene.  I år er  de af en eller anden grund mere synlige. I foråret så knopperne i hortensiaen Love Y...

Det er interessant at følge, hvor forskelligt træerne reagerer på efteråret. Hjertetræet starter med at bliver gult, og de nedfaldende blade begynder at dufte. Nogle af bladene lægger sig på den mørke hyld som dekoration. Den lille guldlærk/pseudolarix følger samme opskrift, men dufter dog ikke. Benved har først smidt frugterne og er godt i gang med også at tabe bladene. Hanesporetjørnen smed derimod bladene først og står nu med masser af bær. Leucosceptrum japonicum 'Golden Angel'/  Japansk  Buskmynte - navnet har jeg hentet hos Thyboesminde, for personligt tænker jeg altid på den som "den der staude med de gule blade og det umulige navn".  Dens blade går fra gult til grønt, nu hvor andres går den modsatte vej.  Chelonopsis (= duehovedlignende) blomstrer utroligt sent og har en uvane med at putte blomsterne om bag ved bladene, men er også en køn bladplante. Jeg har tidligere vist klokkepileurt/persicaria campanulata; men gør d...