hortofilia

De første blomster i clematis viorna er sprunget ud, og nu kan vi glæde os til at se flere komme dryssende de næste par måneder,hvorefter de bliver afløst af næsten lige så dekorative frøstande. Den første hortensia blomstrer. Som sædvanlig er det Mirai. Og den sidste rhododendron. Som sædvanlig er det den løvfældende prunifolium. Gøgeurt har jeg mere succes med end med fruesko - det kan næsten heller ikke blive ringere.                                     På andre blogs har jeg med misundelse set blilleder af de første dahliaer.  I dag kan jeg så være med i klubben med Verrone's Obsidian, som vi prøver for første gang.  I samme bed står en heuchera, som også hedder Obsidian. Frøstande fra jeffersonia diphylla/tveblad. Tropaeolum speciosum er en pudsig plante.  Den kan være vanskelig at få i gang; men når først den har fået fat, sender den sine rødder ned i 50cm´s dybde, så den er umulig at flytte eller tage aflæggere af.  Heldigvis kan vi

Blodplet er navnet på denne sommerfugl, der gæstede haven i dag. Den har engbrandbæger som vært, har jeg læst, og er derfor giftig. Den minder mig lidt om en broget paraply. Nu er det ved at være sæson for staudeklematis: durandii, roguchi og petit faucon Romantika og Betty Corning er derimod klatrende og klatrer sammen ved siden af new dawn. Når man ser Rhapsody in Blue i staudebedet, kunne den godt ligne en gammel buskrose med de halvfyldte blomster; men i virkeligheden kom den først frem i 1999 som resultatet af 37 års ihærdigt arbejde af en britisk  amatør . Farvespillet mellem de først purpurviolette og senere gråviolette blomster er virkelig ganske specielt. Burgundy Ice derimod dukkede op helt af sig selv i en have i Tasmanien i 1998 som en sport af Iceberg. Hvilket fund den haveejer gjorde! Mørk blommefarvet bliver farven kaldt. Farven på mosrosen 'Nuits de Young' også kendt som "old black" beskrives som kastaniepurpur. Den

I dag er det typisk Skt Hans vejr, nemlig vedvarende regn, så jeg har hygget mig med at kigge nærmere på dette års valmuesøstre. Valmuesøster forbindes mest med blå blomster i forskellige nuancer og former. Men der findes jo andre farver. En af de hvide udviklede en aparte blomst i år. Den bedst kendte lilla meconopsis er Hensol Violet. Men jeg tror ikke, at denne her er Hensol Violet I hvert fald ligner dens frøafkom ikke moderplanterne, omend der er en del lilla at spore. Det skal så siges, at den vokser i nærheden af nogle blå meconopsis.    En enkelt blå meconopsis var specielt underlig i år, idet den nærmest havde produceret en ekstra, mørklilla lille blomst. Og den blev mere og mere tydelig, efterhånden som de blå kronblade falmede og faldt til jorden. Lige nu blomstrer også meconopsis horridula, der stikker som bare pokker. Det var en overraskelse, at den også dukkede op i år, for den lever typisk ikke ret længe. Den er og

Skovløg/ allium scorodoprasum så vi vokse vildt på stranden ved Båring Vig. Den bliver også kaldt Hyrdedrengenes Krydderi  og minder en del om atropurpureum, som jeg har købt som prydløg, og som ifølge Wikipedia vokser vildt i Ungarn, Tyrkiet og Balkan. Gad vidst om hyrdedrengene på de kanter også har brugt den til at give noget krydderi til fedtemadderne. I starten af maj viste jeg paraplyplanten diphylleia cymosa i blomst, og i dag kan jeg vise de specielle blå bær, der følger bagefter. I dag kan jeg også vise den cremefarvede thalictrum dasycarpum, som er næsten 2 meter høj. Heldigvis er dens mørke stængler så stive, at de 30mm regn, vi har fået det sidste døgn, ikke har væltet den omkuld. Denne lille kuglevase fik jeg i fødselsdagsgave, og den passer fint til Graham Thomas og Pat Austin. Rørblomst/ penstemon hallii sået i 2014 har sådan nogle nuttede blomster. Det anbefales sommetider at sætte løg i sensommer- eller præriebede for at give noget bloms