hortofilia

 - vil næppe blive husket for sit smukke vintervejr, men  Karsten s korte indlæg fik mig alligevel mirakuløst op af sofaen og en tur ud i ruskvejret. Meget lys var der  nu ikke at gøre godt med, og efter kort tid begyndte det oven i købet også at regne. Narcissus romieuxii ex julia jane har været så venlig at lade en enkelt blomst springe ud her i juleferien. Den står i mit "plunge bed", hvor jeg opbevarer potter med diverse løg, som nok vil rådne, hvis de bliver plantet ud i haven. Julia Jane skal tages op efter blomstringen og opbevares tørt i tre måneder, noget, jeg desværre er tilbøjelig til at glemme. I år har jeg virkelig tænkt mig at huske det. Det er også liiige før, at troldnød springer ud.

Mit sidste indlæg før jul tager udgangspunkt i drivhuset. Rundt omkring på bloggene har jeg set mange fine eksempler på, at folk har pyntet deres drivhuse op til jul efter alle kunstens regler med de hyggeligste siddepladser, man kan forestille sig. Det er der overhovedet ikke plads til i vores, som benyttes til opbevaring af mere eller mindre vintersarte krukkeplanter som f.eks. clematis crispa, der lige har en enkelt blomst tilbage. Freckles er plantet ud og bor fast i drivhuset, og den har en fest for tiden, selvom december indtil nu har været utroligt lysfattig. Det er en fornøjelse at kigge indenfor og følge blomstringen. Den gule lewisia trænger snart til en pause, hvor den kan tanke ny energi og danne nye knopper. Rosenslyngeren skulle sådan set bare overleve i drivhuset, men bliver stædigt ved med at blomstre. Allerede i onsdags pakkede jeg den første julegave ud. 5. december viste jeg Søren en sjov og anderledes regnmåler på dette amerikanske  blogindlæg , og

Der er ikke noget bedre i det halvmørke, vi er indhyllet i den ganske dag (lige bortset fra i dag 😁), end at få øje på små forvarsler om forårets blomster som f.eks. disse bittesmå glimt af vinteradonissens gule blomster. Måske tager jeg fejl; men det er mit indtryk, at amaryllis er endnu mere populær som juleblomst i Norge end i Danmark. Uanset hvordan det forholder sig, så har jeg også investeret i en. Pudsigt nok ser det ud til, at den første blomst når at blomstre af før jul, og den anden knop først springer ud efter jul.                Roserne er 'still hanging in there'. Munstead Wood står med en del fede, mørkerøde knopper; men når man ved det, kan man godt se, at den yderste del af stilken er lys og mangler energi. Bare et lille fingerknips og knoppen dratter ned. En enkelt hortensia ser stadigvæk blå ud; men det får sikkert ende, når denne omgang frost bliver afløst af tøvejr.

- hvor stynede piletræer var et helt almindeligt syn i landskabet, dog ikke så udpræget her i Vestjylland, men meget udbredt på Fyn og Lolland-Falster. H. C. Andersen kan næsten kun have fået sin inspiration til Fyrtøjet fra sådan et hult, gammelt træ. http://www.seniorcamping.dk/Danmark/Hverringe-Gods-Fyn-2010/Hverringe-Gods/14-Hverringe.jpg Jeg har læst mig til, at det i 1700 tallet i forbindelse med landboreformerne og udflytningen af gårdene fra landsbyerne ligefrem blev påbudt ved lov, at man skulle dyrke pil dels som foder, men også med henblik på at bygge gærder omkring markerne. Også i Van Goghs Holland må disse knortede træer have været udbredt. I hvert fald var han tydeligt fascineret af dem. Billedet herover gad jeg godt se i virkeligheden - forholdet mellem den forslidte, krumbøjede (land)mand  med hænderne dybt begravet  i bukselommerne og de forkrøblede træer i det vintergrå landskab taler virkelig til både fantasi og empati. https://www.vincentvangogh

I går formiddag oplyste solen kortvarigt det lave elefantgræs Miscanthus sinensis 'Adagio' på en baggrund af bøgehæk og rosenløv, og i dag var motivet dækket af sne, og solen glimrede ved sit fravær. Ni roser bød sig til i går, nemlig Mozart, Hot Chocolate, Eden, Pat Austin, Claire Austin, Rhapsody in Blue, Penny Lane, Ghislaine de Feligonde og leonardo da Vinci. Mange af dem er lettere vejrbidt, en  charme ekstra efter min mening. I dag er de sværere at få øje på. Roserne sætter punktum for sæson 2017, mens juleroserne indvarsler 2018 - billederne er fra i går. Småt har også ret, her i form af peberbuskblomster. Den hvide viser vanen tro de første blomster i december, mens den lilla normalt først springer ud i februar/marts. Det er ikke godt at vide, hvor mange chancer for snebilleder man får i denne omgang, så her kommer et par stykker  for en sikkerheds skyld.

I dag tvang jeg mig selv ud med kameraet trods blæst og rusk og halvmørke for at tjekke, om det stadigvæk var muligt at finde ti planter i blomst ude i haven, og det var det så godt og vel. Desuden er der stadigvæk en del roser; men de var håbløse at fotografere i dagens kraftige blæsevejr. De fleste blade er jo blæst af; men den gule azalea har mærkeligt nok  beholdt meget af sit løv endnu. Clematis Freckles og en gul lewisia er blandt de blomstrende planter i drivhuset. Lewisiaen har blomstret året rundt med ganske korte pauser, mens Freckles har småblomstret henover foråret og sommeren, men har en tydelig hovedblomstring her i december i år. Der befinder sig faktisk et rigtig flot juletræ i toppen af  fuglehustræet. Det er en koreagran fyldt med kogler.

Salvia black and blue blev midt i ugen gravet op og bragt i sikkerhed for frosten, og lidt skuffet blev jeg, da den viste sig  at have en trevlerod og ikke en knold, som jeg ellers har læst. Måske er det ligesom med chokoladekosmos , som ifølge denne artikel udvikler trevlerod, når den er stiklingeformeret. Hvordan det hænger sammen, forstår jeg simpelthen ikke. Stiklingeformerede dahlier udvikler da  i hvert fald knolde, som ganske vist ikke er store det første år. Nå, det handler sikkert om, at den unge, stiklingeformerede plante ikke kan afse energi nok til at danne knolde det første år.    Lørdag holdt vi Sørens fødselsdag og i den anledning havde vi hjulpet hinanden med at pynte havebænken, som stod lige uden for buffeten i køkkenet. For en gangs skyld var det ret sjovt at pynte op. I år har jeg investeret i to såkaldte trædahliaer. Den kraftigste hedder imperialis og har nærmest bambus lignende stilke. Jeg håbede, at den ville nå at blomstre i drivhuset, men det