Julen 2017
- vil næppe blive husket for sit smukke vintervejr, men Karsten s korte indlæg fik mig alligevel mirakuløst op af sofaen og en tur ud i ruskvejret. Meget lys var der nu ikke at gøre godt med, og efter kort tid begyndte det oven i købet også at regne. Narcissus romieuxii ex julia jane har været så venlig at lade en enkelt blomst springe ud her i juleferien. Den står i mit "plunge bed", hvor jeg opbevarer potter med diverse løg, som nok vil rådne, hvis de bliver plantet ud i haven. Julia Jane skal tages op efter blomstringen og opbevares tørt i tre måneder, noget, jeg desværre er tilbøjelig til at glemme. I år har jeg virkelig tænkt mig at huske det. Det er også liiige før, at troldnød springer ud.