hortofilia

Da jeg fyldte halvtreds, ønskede jeg mig brændende et stentrug, og Søren ville gerne give mig et. Derfor kørte vi hele Jylland rundt på jagt efter et trug, som både så godt ud og ikke var alt for hundedyrt, og det er de gamle, danske stentrug unægteligt. Vi endte i Spjald, hvor vi kunne erhverve et kinesisk trug for et, syntes vi dengang, anstændigt beløb.  Kvitteringen har vi ikke gemt, så prisen fortaber sig i det uvisse; men truget er blevet flittigt brugt lige siden. På sådan en frisk majsøndag er det en fornøjelse at besøge truget og se, hvor godt de små planter i det trives. Der bor bl.a. to anemonella (pink Amelia og Green Hurricane), en pink Kalmia og dværgviolfrøstjernen thalictrum urbainii. Violfrøstjernen stammer fra et åben-have arrangement for seks år siden og småblomstrer over en lang periode. Tæt på Amelia står en lille trillium pusillum, som jeg har en ubændig lyst til at grave op for at undersøge, hvordan rødderne har det.  Den vokser nemlig ...

Måske, men alligevel er det forbløffende tidligt, at denne fregnede julerose blomstrer. Så passer det bedre med årstiden, at høstanemonerne står i fuldt flor - mejetærskerne har kunnet høres det meste af dagen. De står i et lille hvidt bed sammen med bl.a. disse liljer, som så til gengæld måske er lidt sent på den. Det kan man i hvert fald roligt sige om eden rose; for det er dens første regulære blomstring, der kommer på næste billede. Alle de mange knopper, den har haft indtil nu, er simpelthen rådnet væk, snøft. Aconitum red wine er en af mine favoritter for øjeblikket. Til sidst nogle orange indslag for ikke at være håbløst umoderne, to rustorange og en rødorange.

Det var min målsætning i dag, men det blev altså til fem, fordi endnu en meconopsisblomst sprang ud. Først gudeblomster helt inde under en rhododendron. Et udsnit af staudebedet med mørk staudeclematis i forgrunden sammen med selvsået forglemmigej, med gemserod i baggrunden og mindst 70 år gamle pæoner til højre i billedet - taget i modlys, som mesteren foreskriver. Akebia quinata blomster - også i modlys og med hold i nakken. To blomster i den røde meconopsis - de ligner grangiveligt rød thaisilke. Denne buket er resultatet af, at jeg har fjernet frøstandene fra en del af juleroserne. Det er sjældent, at haveaffald er så dekorativt.

men er realitet. Heldigvis kom frosten ikke så langt ned, at planter og blomster tog skade, endnu. Til gengæld holder det kølige vejr blomstringen i gang hos rh.cilpilense og dauricum. Det er jo skønt for en havekvinde. Disse knopper på P. J. Mezitt kan jeg godt blive lidt nervøs for, hvis frosten for alvor slår til. Også denne mahonia bealii gør sig bemærket lige nu. Jeg fjerner de ældste grene næsten hvert år, fordi den ellers bliver for voldsom; men i år har den i grunden en god størrelse og facon. Desuden dufter den skønt. Af småting bemærkede jeg en lille daphne, en stribet scilla  og et par primulaer. Pæonen springer garanteret ikke ud, mens det er så koldt, selvom knopperne er helt klar. Disse dekorative skud af  paeonia mlokosewitschii følger jeg med ekstra stor opmærksomhed. Dens blomst holder meget, meget kort tid og har den lækreste gule farve. Sidste år havde den en enkelt blomst, så jeg håber på mindst en ...

Mens frosten holder os i sit jerngreb, går jeg og hygger mig med mine små rosenslyngere. Begge disse to bakker blev sået i første halvdel af januar. Den mindst fremmelige bakke startede på badeværelsesgulvet i fjorten dage og blev så flyttet ud i entreen, som vender mod syd, mens den mest fremmelige bakke har stået i entreen hele tiden, så jeg konkluderer, at rosenslynger skal have lys, men ikke nødvendigvis undervarme, for at spire. Sidste år investerede jeg i en fancy ledpære, som skulle være guf for sådan nogle bittesmå planter og levere så meget lys, at de ikke når at blive alt for ranglede.

I dag beskar jeg med hård hånd et bed, vi har på gårdspladsen, med rosen  new dawn og 3 clematis, nemlig koreana, betty corming og romantika. Rosen sætter nogle enormt lange grene op under taget og ind på det tidligere høloft. Jeg får associationer til en langfingret heks, når de kommer frem i lyset, ikke mindst fordi de har en tendens til ustandseligt at rive strikhuen af én. Jeg har lavet en collage af de planter, der hører hjemme i bedet; men det er jo lidt snyd, for den pinke clematis koreana blomstrer før de andre planter, og når de to andre clematis blomstrer, har new dawn haft sit hovedflor. I eftermiddag har jeg tænkt mig at flytte en bispehue, frohnleiten, fra staudebedet og om i dette bed som en slags fodpose. Den blomstrer med gule blomster i foråret og står resten af året med læderagtige, stedsegrønne blade. På billedet herunder kan man se både blomster og gammelt og nyt løv. Bispehuen vokser lige nu under stjernemagnoliaen og møver sig ret kraft...

I formiddags på min veje ud med frøbakker kom jeg flere gange forbi dette fyrretræ med nogle visne ranker. I august så den visne plante sådan her ud. Og når man går tæt på sådan her. Dens fulde navn er aconitum helmslayanum red wine, og jeg synes, den er sååå lækker. Omme i haven står en søjletaks i selskab med en slægtning til red wine. Nogle synes, den nærmest er et kuriosum. Personligt finder jeg den dekorativ.  I dag er der dog ikke meget pynt ved den; men måske har den sået sig selv.  Pynt synes jeg derimod der er ved denne frøstand af svalerodsensian. Om efteråret er den mørkeblå staude også rigtig fin. Det er sjovt at se, at blomsteraksene tvinges ned af blomsternes vægt, mens frøstandene står så strunk. Billedet kunne godt have været bedre. Jeg vil slutte med et billede af parasoltræet med en guirlande af tropaeolum speciosum. På dansk hedder den vist nok jasmin-natskygge  og er i familie med tallerkensmækker. Den er svær ...