hortofilia

Det glødende efterårsløv er lige på trapperne, her hos vingebladet benved. Sidste år var den knaldrød 1. oktober. Diamantgræsset (calamagrostis brachytricha) er lige så flamboyant i sin  blomstring, selvom farven unægtelig er en helt anden. Den efterårsblomstrende løgplante nerine bowdenii' Marnie Rogerson' har været på nippet til at springe ud i sin potte i en uges tid. Det skal jeg være glad for, for jeg har forsømt den både med vand og gødning. Det passer mit temperament ulige meget bedre med planter og løg i bedene, men nerine har det med at forsvinde om vinteren. Det gør allium senescens og colchicum waterlily heldigvis ikke. Plantestedets betydning viser disse to versioner af dahliaen twyning´s after eight. Den lave og kompakte får masser af sol, men står meget tørt og har ikke blomstret endnu, mens den høje står ret skyggefyldt, men ganske fugtigt, og blomstrer moderat. Coreopsis full moon ligner et bunddække, men har i virkeligheden lagt sig...

Nogle hortensier rødmer mere og mere, jo ældre de bliver. Her ses f.eks. en efternøler af blue bird omgivet af gamle blomster. Syrenhortensia er lidt mere dæmpet, mens pinky winky giver den hele armen.                             Sølvaks lever til fulde op til sit danske navn, når den blomstrer i juni. Nu står den med brunlige blomstertoppe, men med den samme elegante vækstform. Koreansk sandrørhvene kaldes diamantgræs på dansk og er først sprunget ud for et par uger siden. Aksene bliver mere duskede og nærmest rosa med alderen.  Når man rydder op i haven, får man sommetider øje på ting, som ellers er gået ens næse forbi. Denne liriope dukkede op, da jeg fjernede nogle frøplanter af violfrøstjerne. Staudeklematis i forskellige udformninger er blandt mine favoritplanter. En del arter er for længst afblomstrede her i september; men den kridhvide j ouiniana 'Praecox'   står/...

I den sidste uges tid har internettet været lukket land for min computer; men haven udvikler sig ufortrødent videre og begynder mere og mere at udvikle sit skødesløse og dog intense efterårspræg. Det smukkeste syn lige nu er vel nok brombærrankerne, og syltetøjet smager og dufter himmelsk. Tudselilje, tricyrtis hirta, hører også  denne sæson til og er på trods af sit danske navn en ganske almindelig og nem staude. Jeg har lige læst, at den foretrækker surbundsjord, men det er nu ikke min egen erfaring. Nogle kan ikke fordrage den og synes, det ser ud, som om den har fået mæslinger, mens andre synes, den er smuk. Den næste har tilnavnet "raspberry mousse" og er noget mørkere end selve arten.  Og så er der også den gule med brune prikker og tilnavnet latifolia. Den begyndte at blomstre for næsten en måned siden. Ved første øjekast kunne belamcanda chinensis godt ligne en tudselilje, men er en løgplante, som ikke er 100% hårdfør, og som kaldes leopard...