ingen egentlig rød tråd
- men løst og fast fra en stille og grå og halvvåd oktobersøndag. Og så alligevel. Måske kan man godt sige, at den røde tråd har været, at jeg har styret uden om efterårsløvet. Den hvide høstanemone er en rigtig drillepind, vanskelig at få gang i og ustyrlig, når den først har fået fat. Den blomstrer til gengæld længe, er smuk og får dekorative frøstande. Det er ikke hvert år, vi når at se de dunede frøstande. Cobaea pringlei blomstrer stadigvæk på livet løs, men blomsterne ødelægges ret hurtigt af regnen. Pilebladet solsikke når måske ikke at springe helt ud. Knopperne er i mine øjne også mere spændende end de små gule kurveblomster. Det triste vejr har fået mig til at bringe de første ikke-blomstrende krukker i sikkerhed for eventuel nattefrost og i ly for den evindelige regn. Geranium maderense er heller ikke hårdfør. Fordi den står så fint i bedet, har jeg besluttet, at den ikke skal graves op, men vinterdækkes på en eller anden måde. ...