hortofilia

I denne uge nåede jeg ikke meget ud i haven, og da jeg så tog min runde i går, kunne jeg se, at foråret var rykket ind i et nyt afsnit, nemlig det, hvor de store hundetand springer ud. I skovhaven er det White Beauty, og til sammenligning er den spinkle Hendersonii i et af surbundsbedene også begyndt at blomstre. Tilbage i skovhaven er det vedvarende skulpe, der er fuldt udsprunget. I det ældste surbundsbed står sclippenbachii både med blomster og masser af knopper. Bagved den står en stedsegrøn rhododendron i blomst og en camellia, også i blomst. I bunden af bedet står en fyldt primula, som har rigtig mange år på bagen, og den brogetbladede dværgskimmia har store, flotte blomsterklaser for første gang, bilder jeg mig ind, selvom den også har mange år på bagen. Magic Merlot Blodurt hører også hjemme i surbundsbedet. Hvilken der er kønnest, den fyldt eller den spinkle Star, kan jeg ikke afgøre; men hos os er den fyldte langt den mest robuste og den der, breder sig mest. På vejen til sur...

Dagens indlæg starter igen igen i skovhaven, nærmere betegnet med det indkig vi har omme fra vejen. Forrest og nærmest midt i det første billede står en kulsukker ( symphytum hidcote blue), som er forholdsvis ny. Først på året er bedet  fyldt med erantis, som vi medbragte et par  småplanter af, da vi flyttede ind. Søren forbød mig at røre ved jorden, for at erantisserne fik så gode muligheder som muligt for at brede sig. Det har sandelig de gjort; men samtidig har skvalderkål invaderet bedet, og det er her, kulsukker kommer ind i billedet; for den bliver rundt omkring anbefalet som en velegnet plante til at tage kampen op med skvalderkål. Foruden den halvhøje Hidcote Blue har jeg plantet den lavere symphytum grandiflorum med cremefarvede blomster. Jeg foretrækker nok den første og synes næsten, den lave er lige så kedelig som skvalderkålen, og skvalderkålen lever i bedste velgående, skal lige siges, men ses bare ikke så tydeligt i bunddækket.  I runding to er det sæson fo...

 På det forrige indlæg var startbilledet en bunke hø så at sige, og det forsøger jeg at råde bod på i dag ved at starte med et aftenbillede af blomsterkornellen cornus Eddie's White Wonder. Blomstringen varer kun kort, men er smuk, så længe den varer. En anden busk med smukke, hvide blomster er en kvæde/ chaenomeles speciosa yukigoten. De fyldte blomster ligner næsten små roser og sidder nede i centrum af busken på typisk kvædemaner. Selve kvædebusken danner nogle lange grene og kræver faktisk en del plads. Den første pæon er sprunget ud. Steveniana hed den, da jeg for mange år siden købte den hos Rare Plants i England. Nu har den vist skiftet navn, som det efterhånden tit sker. Guldkop/ hylomecon jap.kunne godt ligne et bunddække, men visner fuldstændigt ned efter få uger, så det er ingen god ide at bruge den på den måde. Gul valmuesøster/ meconopsis cambrica er på en måde kønnere end guldkop, synes jeg, og er fin, når den står  som her i bunden under en stor busk; men h...

 I fredags vågnede vi op til rimtåge, og stjernemagnoliaen så ud, som om den var på nippet til at springe ud; men da tågen forsvandt og solen trængte igennem, forsvandt også det hvide skær over magnoliaen. Rimen lagde sig også på en lille klematisknop og på et græs, som ellers skal klippes ned om ganske  få dage.         I år har vi opbevaret løgene af  fritillaria raddeana frostfrit, og da de til vores overraskelse begyndte at vise grønne skud for nogle få uger siden, pottede jeg dem op og satte dem i drivhuset. Nu er den første tæt på at springe ud. Det er i det hele taget den sartgule farve. der dominerer i drivhuset, hvor camellia Jury's Yellow er på nippet til at folde de første blomster ud. Disse selvsåede krokus er det en fornøjelse at gense hvert forår. Ellers bemærker jeg især, at Søren har udskiftet stolperne ved kvashegnet, som var begyndt at true med at vælte ud over mine frøkasser, som plejer at stå i skyggen foran hegnet. Hegnet blev lave...