hortofilia

Måske er det, fordi jeg suser rundt og rydder op i haven iført beskidte handsker. I hvert fald kan jeg se, at der er gået en uge, hvor jeg ingen billeder har taget, selvom der er rigeligt med motiver. I dag starter jeg ud med valmuesøster/ meconopsis, som gør det super godt i år. Jeg har omhyggeligt bundet en sløjfe om de hvide planter, for de er i mindretal, så dem vil jeg huske at så frø af. I spaltebedet blomstrer meconopsis horridula, en ægte alpin plante, som stikker fælt, når man rører ved den. Heraf navnet. Den skal jeg også huske at tage frø af. Klematis er mange ting. Den staudeagtige coactilis minder mig om nyfødte forårslam. Den fyldte Moonglow er ikke ret gammel i gårde, så jeg vil godt se nogle flere blomster, før jeg danner mig en mening om den. The President er jeg helt vild med, og det er morsomt at se, hvordan den lille slyngplante asarina scandens 100% matcher farven i centrum af klematissen. Som i mange andre haver har vi (haft) blomstrende akelejer til at sprede som...

I dag glimrer solen ved sit fravær, og vi har fået nogle smådryp, dog så små, at de ikke kan registreres. På sådan en overskyet dag er det noget sjovere at tage kameraet med på rundturen, end når solen bager fra en skyfri himmel. I fredags havde vi, som  Lisbeth  skrev i går, besøg af 2 x Lisbeth og Bent, og som altid, når havenørder/-bloggere mødes, havde vi en super dag. I fredags stod stewartiaen med store knopper, som er sprunget ud i dag, men sådan er det vel altid, når man viser sin have frem.  Også paeonia peregrina er siden sprunget ud. Hvis jeg skulle døbe den, ville jeg kalde den lakpæon, selvom den faktisk kaldes balkanpæon på dansk. Ellers er det ved at være slut med pæonartene. Anomale og emodi pynter dog stadigvæk; men om fem minutter er det silkepæonerne, der tager over. Tulipa sprengeri er som sædvanligt rosinen i tulipanenden. Tænk, Lisbeth kunne godt acceptere den, selvom den unægteligt er rød:-)  For ikke ret længe s...

- men lidt forskelligt fra majhaven. Fritillaria camschatcensis i to versioner, den grønlige har tilnavnet Alaskan form. Det har jeg lært af min skotske helt, Ian Young, fra The Scottish Rock garden Club på denne youtube video: https://www.youtube.com/watch?v=2Q_Zfhwt7DM Denne bredtvoksende stenrose/ stendafne / daphne cneorum nyder jeg synet og duften af, men er også irriteret på, fordi den lægger sig henover dejlige plantelommer i spaltebedet, og en eventuel flytning skal man ikke regne med, at den overlever. Det er småplanter som disse to kløvere, der retteligt burde have lov til at vokse der. Oxalis ute og oxalis enneaphylla ione hecker hedder de. Menziesia ciliicalyx/ bjerglyng er blevet om klassificeret og en nu en rhododendron, selvom dens blomster umiddelbart mere minder om en lyng. Roser, som har overvintret i drivhuset,  kan vel ikke siges at indlede rosensæsonen, selvom de er i blomst. Det er black baccara og Leonardo da Vinci. ...

Da jeg underviste gymnasieeleverne i psykologi, havde vi stor fornøjelse ud af at analysere cases, billeder og hjemmesider m.m. ud fra den såkaldte gestaltpsykologi. Selvom det er ikke en supervidenskabelig retning baseret på forsøg og statistikker, er de forskellige gestaltlove utroligt velegnede til at beskrive, hvordan vi oplever vores omverden, og det er de, fordi de er baseret på den antagelse, at vi mennesker er aktivt strukturerende og meningsdannende i vores møde med verden omkring os. Det er vi simpelthen nødt til at være for ikke at drukne i et virvar af input. humanact.dk/ Figur-grund loven siger, at vi ikke kan opleve en figur uden samtidig at opleve dens baggrund, og hvis de to ikke er klart definerede, kommer vi i tvivl om, hvad der er hvad, og bliver forvirrede . Mon ikke vi allesammen kender Rubins vase eller tegningen, hvor man på skift kan se en heks og en ung dame. Men nu er min blog jo en haveblog, og derfor har jeg valgt at udfordre jer med trætegningen hero...